Forskel mellem versioner af "Kreis Dithmarschen"

Slesvig-Holsten
(Slesvig-Holsten)
Ditmarsken var længe præget af kirker bygget i sten med høje tårne og spir. Paladser blev aldrig bygget i den rurale bonderepublik. Nogle få slotte blev bygget, men disse spillede kun en lille rolle og er for længe siden blevet ruiner. Kirker var derimod symboler på det åndelige, ordets kraft. Bonderepublikken Ditmarsken var tidligt inddelt i kirkesogne ("Kirchspiele"), og disse var organiseret ud fra kirkerne.
 
Kirkerne i Ditmarsken havde ikke kun en religiøs funktion; de var også politiske mødesteder og var således en form for lokale [[ting (forsamling)|tingsteder]]. Forvaltningen af det åndelige og det politiske blev gjort af de samme personer på det samme sted, så det var ikke noget behov for andre administrationscentre. Politisk og religiøst liv i Ditmarsken var samlet indtil [[SchleswigSlesvig-HolsteinHolsten]]s indlemmelse i [[Preussen]] i 1867.
 
I det flade marsklandskab, som præger Ditmarsken, kan man ofte se kirketårne, som ligger mere end én [[mil]] borte. Kirkerne er byggede på de højeste punkter i terrænet af sikkerhedshensyn, blandt andet i [[landsby]]er som [[Wesselburen]], [[Marne (Ditmarsken)|Maren]] og [[Wöhrden]]. Landsbyernes gader fører til et fælles punkt midt i byen, den gamle kirke, og dette giver landsbyerne en særlig karakter. Ældre huse er undertiden blevet fjernet for at give plads til kirkerne. Flere steder har man også bygget andre huse helt ind til kirkerne for at beskytte de ærværdige kirker mod oversvømmelser, som forekom ofte i middelalderens Ditmarsken.
Anonym bruger