Forskel mellem versioner af "Den preussisk-østrigske krig"

Slesvig-Holsten
m (bot: indsæt coord wd)
(Slesvig-Holsten)
== Baggrund ==
 
Årsagerne til krigen lå i striden mellem Østrig og Preussen om lederskabet i Det tyske forbund, og det, som udløste krigen, var striden om forvaltningen af [[Schleswig-HolsteinHertugdømmet Slesvig|Slesvig]] og [[Hertugdømmet Holsten|Holsten]] efter den [[2. Slesvigske Krig]].
 
[[Fil:Wilhelm1.jpg|thumb|[[Wilhelm 1. af Tyskland]]]]
Udsigten til krig var desuden i 1866 gunstig for Preussen, eftersom Østrig befandt sig i en vanskelig økonomisk situation, og Frankrig erklærede sin neutralitet i tilfælde en tysk brødrekrig. [[Otto von Bismarck]] opnåede støtte fra det nye [[Kongeriget Italien]], mod at love den østrigske provins [[Veneto]] til Italien. Den [[8. april]] 1866 sluttede Preussen og Italien et tre måneders angrebsforbund mod Østrig.
I et forsøg på at begrave stridighederne vendte Østrig sig [[1. juni]] til [[Forbundsdagen]] i Det nordtyske forbund og forlangte landdagen i Holsten sammenkaldt. Holsten stod formelt under Østrig, men Østrig tolererede til Preussens irritation hertug Friedrich 8. af SchleswigSlesvig-HolsteinsHolstens styre
 
Preussen betragtede denne fremgangsmåde som et brud på [[Gastein-konventionen]], hvor Preussen og Østrig i [[1865]] havde inddelt Slesvig og Holsten i indflydelsessfærer og fastlagt deres politik i området. [[9. juni]] marcherede preussiske tropper ind i Holsten, og som svar forlangte Østrig at Det tyske forbund skulle bruge militær magt mod Preussen. Forbundsdagen stemte for det den [[14. juni]] med ni mod seks stemmer. Preussen erklærede at det var et brud på forbundsforfatningen og erklærede Det tyske forbund for opløst. Den formelle selvopløsning fandt sted [[23. august]] i [[Augsburg]].
Anonym bruger