Carl Scheel-Plessen: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
det må være Bangs bestræbelser, der strandede i marts 48.. |
Slesvig-Holsten |
||
Linje 10:
I [[1852]] da Holsten igen kom under rigets fulde myndighed, blev Scheel-Plessen sendt til Kiel, af den holstenske minister [[H.A. Reventlow-Criminil]], for at overtage dette hertugdømmes midlertidige bestyrelse. Året efter udnævntes han til overpræsident og første borgmester i [[Altona]]. Han stillede sig dog snart i opposition til regeringen, først i den holstenske stænderforsamling, til hvis præsident han valgtes, derefter i rigsrådet (valgt af de holstenske stænder), hvor han forhindrede almindelig overenskomst. Han blev derfor afskediget [[15. juni]] [[1856]] af [[L.N. Scheele]].
I de følgende syv år var han hovedfører for den holstenske opposition. Han var præsident i alle de holstenske stænderforsamlinger til [[1863]], og førte her kampen mod den danske regering, støttet af det tyske forbund, navnlig af den [[preussen|preussiske]] regering. Efter krigen i [[1864]], og de følgende fredsforhandlinger som han også deltog aktivt i, udnævntes han til overpræsident for den nye preussiske provins [[
Resten af sit liv henlevede han på sine holstenske godser (Nehmten, Marutendorf og Hohenschulen efter sin svigerfader, hvor han desuden ejede Gross-Nordsee). Sine sjællandske godser ([[Selsø]] med [[Lindholm (Gevninge Sogn)|Lindholm]] og Bognæs samt Saltø og [[Harrestedgård]], alle arvet efter sin fader) besøgte han kun sjældent. Under sin korte regeringstid udnævnte kejser [[Frederik 3. af Tyskland]] ham [[1888]] til preussisk greve. Da han [[7. juli]] [[1892]] døde i [[Varese]] i [[Italien]], var han en af de største godsejere i Danmark og Holsten.
| |||