Valg: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
Ramloser (diskussion | bidrag) m rydder lidt op-mere er tiltrængt |
m Datomaerker kilde mangler-skabeloner |
||
Linje 24:
Forskellige internationale institutioner og personer har opstillet kriterier for under hvilke forhold, ovennævnte betingelser kan anses for at være opfyldte:
*[[EU]] har udformet et sæt af principper for kontrol med valghandlinger.<ref>[http://eur-lex.europa.eu/smartapi/cgi/sga_doc?smartapi!celexplus!prod!DocNumber&lg=da&type_doc=COMfinal&an_doc=2000&nu_doc=191 EU strategi for overvågning af valghandlinger]</ref>
*[[Jeane Kirkpatrick]], tidligere [[USA|amerikansk]] [[ambassadør]] i [[FN]], har foreslået denne definition: ''Demokratiske valg er ikke kun symbolske... De er konkurrerende, periodiske, ikke-eksklusive og endelige valg, i hvilke lederne i en regering bliver valgt af [[befolkning]]en, som nyder stor [[frihed]] til at [[kritik|kritisere]] regeringen, til at offentliggøre deres kritik og til at foreslå alternativer.''{{
*Websitet for organisationen ''[[Democracy Watch]]'' definerer fair valg som: ''Valg i hvilke der er lagt stor vægt på at forebygge at nogen direkte eller skjult præference for en bestemt kandidat, udover de påvirkninger der naturligt opstår fra en engageret [[vælgerskare]], der er ligeligt informeret om de forskellige fordele og ulemper ved den enkelte kandidat.'' <ref>[http://www.dwatch.ca/democracy.html Democracy Watch om "krav til demokratiske styreformer.]</ref> Dette blev mere formelt udtrykt i 2000 af ''[[overdommer]]'' [[Murray Gleeson]] ved den [[Australiens højesteret|australske højesteret]] som: ''Den demokratiske og lovlige måde at sikre ændringer, hvor ændringer er nødvendige, er gennem en oplyst vælgerskares vilje.''{{
Til trods for målsætningen er det en udbredt opfattelse, at det er vanskeligt at sikre, at kriterierne altid er opfyldte:
*Det umiddelbart simple krav om en oplyst vælgerskare er vanskeligt at sikre i moderne vælgerskarer med tusinder af stemmeberettigede, hvoraf mange ikke har andre kilder til information om kandidaterne, end de informationer, som tredje part publicerer. Regeringen, der afholder valget, er oftest den part, som har størst interesse i påvirkning. En mulig løsning på dette er ''skuevalg'', som beskrevet senere.
*Andre taler for, at valg kun er sekundære i et fungerende demokrati. De argumenterer for, at [[retsstat|lov og ret]] er vigtigere. Et eksempel er [[Hong Kong]] før foreningen med [[Folkerepublikken Kina]]. Her var Hong Kong ledet af en ikke-valgt [[Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland|britisk]] ambassadør, men ikke desto mindre blev samfundet opfattet som et frit og åbent samfund på grund af det stærke retslige institutioner.{{
Nutidens udbredte accept og indforståethed af valg som et af de fundamentale krav for en demokratisk proces til udvælgelse af repræsentanter, står i stærk kontrast til [[Oldtidens Grækenland|antikkens Grækenland]], der regnes for at være ''demokratiets vugge''. Her blev demokratiet opfattet som en acceptabel styreform blandt mange, bl.a. i [[oligarki]]et, hvor politiske poster blev besat via [[lodtrækning]].{{
=== Valgbarhed og stemmeret ===
Linje 37:
Historisk set er mange andre grupper af befolkningerne udelukket fra at vælge:
Demokratiet i det antikke Grækenland tillod ikke, at [[kvinde]]r, udlændinge eller [[slave]]r stemte, og [[USA's forfatning|USA's oprindelige forfatning]] tillod kun, at hvide, mandlige jordejere måtte stemme. Historien omkring sikring af frie valg har mange eksempler på sikring af specielle gruppers stemmeret, og sikring af frie valg har ofte været en mærkesag for [[borgerrettighed]]sgrupper og -forkæmpere. Og selv i dag er der debat om stemmeret til dømte [[kriminel]]le, visse minoritetsgruppers medlemmer og økonomisk udsatte.{{
I nogle lande er retten til at stemme ikke blot en ret, men en pligt – [[obligatorisk afstemning]]. Hvis en stemmeberettiget borger ikke afgiver en stemmer kan pågældende blive straffet; ofte med [[dagbøde]]r.
Linje 45:
=== Nominering ===
I et [[direkte demokrati]] kan enhver foreslås som kandidater. I nogle lande er det kun medlemmer af visse politiske partier, der kan nomineres. Det kan også være tilfældet, at kandidater eller partier først skal indsamle [[vælgererklæring]]er for at kunne nomineres. I [[USA]] er der krav om, at kandidater uden for et parti skal have et vist antal vælgererklæringer, mens kandidater inden for et parti kan nøjes med et mindre antal.{{
=== Hvem bliver valgt ===
Hvilke regeringsposter, der stemmes om, afhænger meget af posten og regeringen. I et repræsentativt demokrati er ikke alle poster besat ved valg – især ikke poster, der kræver en bestemt ekspertise eller erfaring. [[Dommer]]e vil for eksempel næsten aldrig være direkte folkevalgt, ligesom militære ledere heller ikke er det. Der er dog undtagelser: generaler blev folkevalgt i antikkens [[Athen]].
I nogle situationer – for eksempel i det [[sovjetisk demokrati|sovjetiske demokrati]] – er der et mellemled af [[valgmand|valgmænd]] mellem vælgerskaren og den valgte person. I det fleste repræsentative demokratier vil et sådant indirekte valg være en formalitet. Ved [[USA's præsidentvalg]] er der et mellemled af [[USA's valgmænd]] og i [[Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland|Storbritannien]] bliver [[Storbritanniens premierministre|premierministeren]] officielt valg af [[dronningen]], men i praksis af den lovgivende forsamling eller partiet.{{
=== Typer af valg ===
Linje 60:
* [[Opfyldningsvalg]]
* [[Lokalvalg]]
* Fredsvalg. Et valg foretaget uden afstemning. Hvis der til et valg, for eksempel ikke er opstillet flere kandidater, end der skal vælges, eller der kun er indkommet én prioriteret kandidatanmeldelse bortfalder afstemningen. I så fald afgøres valget som såkaldt fredsvalg, hvor alle de opstillede erklæres for valgt – eller det antal, som skal vælges, erklæres som valgt i den rækkefølge de er anført på den prioriterede kandidatanmeldelse. Øvrige kandidater fungerer som suppleanter.{{
=== Valgsystemer ===
Et valgsystem beskriver den detaljerede, forfatningssikrede [[valgmetode]], hvormed de afgivne stemmer skal resultere i at kandidater bliver valgt til bestemte poster.
Første opgave er at optælle stemmerne. Der er mange forskellige [[stemmeoptælling|optællingsmåder]]. Valgmetoden afgør resultatet på baggrund af optællingen. De fleste systemer er enten [[proportionel repræsentation|proportionelle]] eller [[flertalsbestemmende]]. Under den første kategori ligger [[partilisterepræsentation]] og [[tilvalgssystem]]. Og i den sidste kategori er [[flertalsvalg]] (relativt flertal) og [[absolut flertal]].{{
Mange lande har voksende valgreformbevægelser, som arbejder for indførelse af systemer som [[godkendelsesvalg]], [[enkelt overførbar stemme]], ''[[instant-runoff voting]]'' og [[Condorcet-metode]]n.
Linje 76:
Af denne grund har de fleste demokratiske institutioner krav om afholdelse af valg med faste mellemrum – ofte mellem tre og seks år. Men medlemmerne af [[Repræsentanternes Hus (USA)|Repræsentanternes Hus]] er på valg hvert andet år og [[Islands præsident]] på valg hvert syvende.
Fastlagte valg med forudbestemte valgdatoer (som i [[Sveriges politik|Sverige]]) har en fordel i form af retfærdighed og forudsigelighed. Men på den anden side trækker valgkampagnerne ud i stor stil og gør det svært at ''vælte regeringen'', hvis nu en dato ligger på et upraktisk tidspunkt (for eksempel omkring et udbrud af krig). Andre lande (såsom [[Danmarks politik|Danmark]]) har blot en maksimal periode den lovgivende samling kan blive siddende, og regeringen bestemmer så, hvornår det næste valg helt præcist skal være inden for denne. I praksis vil regeringen dog oftest blive siddende så længe som muligt, med mindre en særlig begivenhed indtræffer – som for eksempel et [[mistillidsvotum]].{{
== Valgkampagner ==
Linje 113:
Mange [[diktatur]]er som det tidligere [[Sovjetunionen]] er kendt for at holde såkaldte ''[[skuevalg]]''. Det kan enten udforme sig som et valg med kun én kandidat eller hvor vælgerne kun kan stemme ja eller nej, eller som et valg, hvor stemmerne manipuleres, så kun de af regeringen godkendte personer bliver valgt.
En anden model er at have flere kandidater, der alle kan stemmes på, men som alle står for det samme – nemlig ingen ændring fra det nuværende. I sådan et valg med ''falsk diversitet'' burde den oplyste vælgerskare i teorien kunne gennemskue, at valget reelt ingen konkurrence har, men i praksis vil valget ofte være afholdt af en regering, der måske har kontrollen over de medier, der oplyser vælgerskaren. Eksempler herpå følger.{{
=== Påvirkning og begrænsede muligheder ===
Linje 122:
Dog skal opposition andet og mere end have tilladelse til at opstille. For at det er et demokratisk valg, som er retfærdigt og konkurrerende, skal oppositionspartierne og/eller -politikerne også have [[ytringsfrihed|ytrings-]], [[forsamlingsfrihed|forsamlings-]] og [[bevægelsesfrihed]], så de har alle muligheder for frit at udtrykke deres kritik mod regeringen, og foreslå alternative politikker og politikere til vælgerskaren. I stater hvor disse friheder ikke er givne, eller hvor oppositionspolitikere bliver genereret eller direkte modarbejdet, er det på ingen måde sikkert, at et valg udtrykker befolkningens ønsker. Et aktuelt eksempel herpå er [[Zimbabwe]]. I stater med skrøbelige demokratier, hvor der er en voldelig politisk historie eller tidligere uretfærdige valg, vil internationale [[valgobservatør]]er ofte blive indkaldt af internationale organisationer (for eksempel af [[FN]]) og blive beskyttet af internationalt politi – alt sammen for at sikre retfærdigheden og demokratiet.
Derudover vil valg, hvor oppositionspolitikerne ikke er sikret lige adgang til medier såsom radio, tv og aviser, ofte være skævvredne. Et eksempel herpå er genvalget af [[Ruslands præsidenter|Præsident]] [[Vladimir Putin]] i 2004, i hvilket statskontrollerede medier konstant støttede hans kandidatur, konstant afviste hans modstandere, gav Putin uindskrænket, gratis reklametid og afviste at vise (betalte) reklamer fra modstanderne. Af denne grund er der mange lande, der sikrer fuldstændig lige tv-tid til alle større partier og har systemer, der sikrer at alle har råd til at betale for en passende kampagne, samtidig med reklamemulighederne begrænses for at undgå, at rige partier simpelthen kan eliminere modstanderne.{{
Nogle mener, at der findes andre mere skjulte måder, at opnå en falsk diversitet, som mange ikke lægger mærke til. [[Noam Chomsky]] og andre kritikere påpeger, at i [[Vesten]] og især i USA findes der stærke erhvervsmæssige interesser bag mange af [[nyhedsmedie]]rne, som opfører sig som et filter der, set over lang tid, opprioriterer visse holdninger og ikke lader alternative meninger komme til udtryk. Kritikerne pointerer at i USA er de to største partier støttet af nogle af de samme firmaer som [[Microsoft]], [[Coca-Cola]], [[McDonnel-Douglas|McDonnell Douglas]] , og derfor repræsenterer de kun den rigeste del af den amerikanske befolkning; ingen politiske partier i USA, der vil repræsentere det brede flertal af relativt fattige borgere, vil have en chance for at komme igennem med deres politisk til offentligheden gennem erhvervskontrollerede medier. I denne forstand siger de, at USA i praksis gennem erhvervsinteresserne er et [[etpartisystem]].
=== Korruption i demokratier ===
Åbenheden i et demokrati betyder, at det i mange stater er muligt for vælgerne at stemme for demokratiets afskaffelse.{{
Demokratier har mange gange fejlet igennem historien fra det [[Antikken|antikke]] [[Grækenland]] over det 18. og 19. århundredes [[Frankrig]] (under den [[Anden Republik]]) ledet af [[Napoleon 3.]] og i det 20. århundredes Tyskland, hvor [[NSDAP|nazisterne]] oprindeligt kom til via demokratiske midler via et [[flertal]]svalg). I de fleste [[udviklingsland]]e i dag er demokratierne stadig skrøbelige og ustabile, og ofte kollapser de under [[militærkup]] eller andre former for diktaturer. Tænkere som [[Aristoteles]] og mange andre har udtrykt, at demokratier er naturligt ustabile og vil kollapse hurtigt.{{
For at sikre at ingen enkelt instans får for megen magt, har mange lande en [[forfatning]]sbestemt [[magtdeling]]. Den oftest brugte er [[magtens tredeling]], hvor magten er del i [[lovgivende magt|lovgivende]], [[dømmende magt|dømmende]] og [[udøvende magt]]. Ligeledes har mange lande forskellige metoder til at undgå, at der er let at ændre forfatningen. Ofte skal to på hinanden følgende forsamlinger i parlamentet stemme for en ændring, før den kan vedtages, men de enkelte metoder varierer fra forfatning til forfatning.{{
== Politiske valg i hele verden ==
| |||