Versionen fra 30. nov. 2015, 23:39 redigér 91.4.115.12 (diskussion) Slesvig-Holsten ← Gå til forrige forskel		Versionen fra 2. dec. 2015, 10:47 redigér fjern redigering PerV (diskussion \| bidrag) Patruljanter 48.129 edits →‎19. århundrede: småret Gå til næste forskel →
Linje 10: == 19. århundrede == Flere af disse [[middelalder]]lige ~~stadsrepublikker~~byrepublikker bevarede deres selvstændige stilling efter oprettelsen af [[Det tyske forbund]] i [[1815]], herunder [[Augsburg]] og [[Nürnberg]], der dog allerede [[1805]] hhv. [[1806]] blev annekteret af [[Kongeriget Bayern]]. De frie [[Hanseforbundet\|Hansestæder]], [[Hamburg]], [[Lübeck]] og [[Bremen]] blev i [[1810]] af [[Napoleon 1. af Frankrig]] integrerede i [[Rhinforbundet]] for derved at styrke [[Kontinentalspærringen]], men blev alle anerkendt som frie stæder ved [[Wienerkongressen]]. Med denne stilling indgik de den [[8. Juni]] [[1815]] i [[Det tyske Forbund]] (tysk: ''Deutscher Bund''). Ligeledes blev [[Krakow]] ved Wienerkongressen anerkendt som [[Fristaden Kraków]], men efter den polske opstand i [[1846]] indlemmet i den [[østrig]]ske provins [[Galicien (Centraleuropa)\|Galicien]]. Fristaden [[Frankfurt am Main\|Frankfurt]] (tysk: ''Freie Stadt Frankfurt'') kom under [[Den preussisk-østrigske krig]] i [[1866]] under [[Preußen]], mens Hamburg, Bremen og Lübeck blev medlemmer af [[Det nordtyske forbund]] (tysk: ''Norddeutscher Bund''), [[1871]] i [[Det tyske Rige]] (tysk: ''Deutsches Reich'').{{kilde mangler\|dato=Uge 52, 2013}}

Fristad: Forskelle mellem versioner