Hans Adolph Brorson: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
dnewj |
Crudiant (diskussion | bidrag) m Gendannelse til seneste version ved PerV, fjerner ændringer fra 93.161.103.131 (diskussion | bidrag) |
||
Linje 1:
[[Fil:Brorson, Hans Adolph (av Johan Hørner 1756).jpg|thumb|250px|Hans Adolph Brorson.<br />Fotografi af maleri af [[Johan Hörner]] fra 1756.]]
'''Hans Adolph Brorson''' (født [[20. juni]]
== Opvækst ==
Brorson voksede op på Randerup [[præstegård]] i [[Sønderjylland]] som den yngste af tre brødre. Hans far, Broder Brodersen, var præst i Randerup efter sin far igen, bondesønnen Broder Pedersen. Brorsons mor, Cathrine Margrethe, var datter af forvalteren på Trøjborg, Nicolai Clausen (oldefar til [[Jørgen Zoega]]s mor). Navnet Brodersen, som Brorson tog efter sin far, og benyttede i sin ungdom, ændrede han senere til Brorson. Han var kun ti år, da hans far døde. Enken giftede sig senere med sin mands efterfølger i [[embede]]t. <ref>Lektor Roald Tingstad, "Brorson - julens salmedikter", ''Bergens Tidende'' 24.12.1983</ref>
Den første undervisning fik han i hjemmet af sin far og senere af sin stedfar, præsten Oluf Holbek. I 1712 blev han [[student]] ved [[Ribe katedralskole]] sammen med sin ældre bror Broder. Den ældste bror Niels (Nicolai) var dimitteret et par år forinden. Fra [[1712]] til [[1716]] studerede Brorson [[teologi]] ved [[Københavns Universitet]]. Hans to ældre brødre fuldførte uddannelsen på almindelig tid, mens Brorson fordybede sig i [[naturvidenskab]], [[historie]] og [[sprog]], og han var optaget af samtidens verdenslitteratur. I foråret 1715 blev han tildelt den ene af de to pladser, der var forbeholdt studenter fra Ribe ved [[Borchs Kollegium]], og blev [[alumne]]; men senere fremkom det, at han havde betalt sin fætter Christoffer Pedersen fra [[Ballum]] 23 [[rigsdaler]] for pladsen. Den mistede han i øvrigt, da han ikke overholdt forpligtelsen til at [[Disputation|disputere]]. <ref name=autogeneret1>https://www.yumpu.com/da/document/view/17655050/georg-brandes-holberg-bog-og-dbl-biografier-ba-forlag/423 s. 81</ref> I foråret 1717 forlod han København uden nogen eksamen. Studierne fejlede efter hans [[Selvbiografi|selvbiografiske værk]] ''Vita'' pga. overanstrengelse og sygdom.
Efter et kortere ophold hos sin ældste bror Niels, der var blevet sognepræst i [[Bedsted (Tønder Kommune)|Bedsted]], og i Randerup hos sin stedfar, blev han huslærer hos sin morbror Nicolai Clausen, der var [[amtsforvalter]] ved [[Løgumkloster]] ved siden af stillingen som godsforvalter på Trøjborg. De fredelige omgivelser i den lille by og livet i en engere familiekreds så ud til at give Brorson ro i sindet og tryghed i kirkens lære.
[[Erik Pontoppidan]] skrev om ham: "''Han søgte at anvende sin Ensomhed til en inderligere Omgang med Gud i Christo, i hvilken Aandens Skole han under mange Prøvelser erfor Guds Troskab, ja ret fornam og saa, hvor venlig Herren er imod dem, som haabe paa ham.''"
<ref>Citeret fra: https://www.yumpu.com/da/document/view/17655050/georg-brandes-holberg-bog-og-dbl-biografier-ba-forlag/423</ref>
== Vækkelsen ==
[[Fil:Randerup Kirke.jpg|thumb|right|Randerup kirke, hvor Brorson var præst.]]
Som huslærer på Løgumkloster oplevede Brorson sin [[Kristendom|kristne]] vækkelse i [[Pietisme|pietistisk]] forstand. Pietismen kom fra [[Tyskland]] og greb Brorson-brødrene med stor kraft. Niels begyndte at holde gudelige forsamlinger i Bedsted, og Hans Adolph utviklede sig som salmedigter hos [[Enevold Ewald]] i [[Øster Højst]]. Pietismen kom stærkt til udtryk i Brorsons digtning:
::''Åh, hvilken Ære,''
::''for Tanken altfor stor,''
::''hans Barn at være''
::''som i det Høje bor!''
::''Når man er blevet''
::''til Herren ret omvendt,''
::''med Jesus ret bekendt,''
::''i Himlen skrevet''
::''med Lammets røde Prent!''
I [[1721]] blev Brorson udnævnt til [[rektor]] i [[Holstebro]] af biskop Thura; men samme måned døde hans stedfar i Randerup, og hans morbror benyttede sig af, at kaldsretten hørte under godset Trøjborg, til at sikre Brorson embedet efter afdøde. Samme efterår fuldførte Brorson omsider sit studium i [[København]], og overtog præsteembedet i Randerup efter sin stedfar i foråret [[1722]]. Kort tid efter giftede han sig med sin kusine, den 16-årige Cathrine Stenbæk Clausen, som han havde undervist i Løgumkloster. Samtidig var Broder Brorson blevet præst i [[Mjolden Sogn]] ved Randerup.
== Præst i Tønder ==
Mens provst Reimarus i [[Tønder]] havde bedt [[hertug]]en om at jage de efter hans mening ugudelige og genstridige sognebørn til kirke, fandt provst Johann Hermann Schrader en anden løsning: Han ansatte i [[1729]] Brorson som dansksproglig tredjepræst, <ref>Gengivet efter http://dengang.dk/artikler/2502</ref> specielt tilknyttet landsognets dansktalende [[menighed]], hvor hovedlandsbyen var Emmerske nord for Tønder. Brorson blev første indehaver af det nye embede, og Schrader forestod en indsamling og opførelsen af et kombineret skole- og bedehus til brug for den nye præst. <ref>Gengivet efter http://www.dendanskesalmebogonline.dk/biografi/19/259</ref> Emmerske bedehus fra [[1730]] - i øvrigt Danmarks eneste stråtækte kirkebygning <ref>[http://www.toender-kristkirke.dk/emmerske-bedehus/ Emmerske Bedehus <!-- Bot genereret titel -->]</ref> - var kirke for Tønder landsogn helt frem til [[2012]]. Hver søndag holdt Brorson sine bedetimer i bygningen, der i dag huser en [[efterskole]]. <ref>[http://historiskatlas.dk/Emmerske_Bedehus_(2759) Historisk Atlas - Emmerske Bedehus<!-- Bot genereret titel -->]</ref>
Kong [[Christian 6.]] blev efterhånden opmærksom på Brorson-brødrene, "''det rare [[kløver]]blad fra Randerup''" kaldet. I [[1737]] blev Broder udnævnt til biskop i [[Ålborg]], og Hans Adolph til hans efterfølger som stiftsprovst i Ribe. Det sagdes at være linjen ''- gik alle konger frem i rad'' fra salmen ''[[Op, al den ting, som Gud har gjort]]'', der greb kongen så stærkt. <ref name=autogeneret1 />
Fra sin barndom kendte Brorson til [[stormflod]]erne ved Jyllands vestkyst, hvor en stormflod i [[1634]] - hans farfars tid - blev husket som "den anden store menneskedrukning", med en vandstand godt 6 meter over det normale. Dengang druknede mindst 8.000 mennesker og mange tusinde husdyr. Selv inde i [[Ribe Domkirke]] stod vandet højt, og på pillen bag [[prædikestol]]en er vandstanden i 1634 afmærket omkring 170 cm over gulvhøjde. <ref>Citeret fra: http://www.danhostel-ribe.dk/stormfloder</ref> Det kan have inspireret til linjerne
::''Gik alle konger frem på rad''
::''i deres magt og vælde,''
::''de mægted ej det mindste blad''
::''at sætte på en [[nælde]].''
Brorson skriver i sit ''Vita'':
{{citat|Ved den Tiid begyndte hand at faae mere Indsigt i den sande Christendoms Bekaffenhed, under adskillige Fristelser, i uophørlige Bønner og aandelige Betragtninger at smage Evangelii Sødhed, og paa saadan Maaade desto glædeligere at fortsette sit Studium Theologicum}}
== Salmedigtningen ==
I [[1731]] udgav Johann Hermann Schrader salmebogen ''Vollständiges Gesang-Buch'', også kendt som Tønder-Salmebogen. Den var for de tysktalende i Tønder. I [[1732]] udgav Brorson et lille beskedent hæfte beregnet for den dansktalende del af befolkningen i byen. Hæftet hed ''Nogle Jule-Psalmer/ GUD til Ære Og Christne-Siæle/ i sær siin elskelige Meenighed til Opmuntring til den forestaaende Glædelige Jule-Fest Eenfoldig og i Hast sammenskrevne Af H. A. B.''
Hæftet rummer Brorsons kendte julesalmer som ''[[Mit Hierte altid vancker]]'', ''[[Her kommer dine arme smaa]]'', ''[[I denne søde Juletid]]'', to nytårssalmer og en oversat salme om [[opstandelsen]]. Brorson var fremfor alt julens digter. Mens [[Kingo]] helst skrev om [[påske]]n og [[Grundtvig]] helst om [[pinse]]n, var julen for Brorson en glædesfest:
::''I denne søde juletid''
::''bør man sig ret fornøje,''
::''og bruge al sin kunst og flid''
::''Guds nåde at ophøje.''
I de næste år udgav Brorson 11 hæfter med titler for de seneres vedkommende fra afsnittene i Tønder-Salmebogen. I 1733 kom ''Nogle Paaske-Psalmer'', hvoraf en tredjedel var originale, mens to tredjedele var [[oversættelse]]r. I 1734 fulgte ''Nogle Pintse-Psalmer'', der kun var oversættelser.
Da Brorson i 1739 overtog sin bror Broder Brorsons embede som stiftsprovst i Ribe, valgte han at samle alle de små Tønder-hæfter i en udgave, som fik navnet ''Troens rare Klenodie''. Den udkom i [[1739]].
Brorsons salmedigtning er præget af dyb interesse for troens oplevelses- og erfaringsdimensioner og af en [[spiritualitet]], som rækker tilbage til tidligere mystikere som fx [[Bernhard af Clairvaux]].
== Biskop over Ribe Stift ==
I [[1741]] blev Brorson biskop over [[Ribe Stift]]. Det [[embede]] sad han i til sin død.
Trods al fromhed havde Brorson næppe noget lykkeligt liv i Ribe. Det ældste af børnene, Nikolaj, blev som 12-årig lam i underkroppen og på grund af en tiltagende [[sindssyge]] holdt indespærret i et værelse med tremmer for dør og vindue i 20 år. Mens Brorson var til bispevielse i København, døde hans hustru i [[barsel]]seng med deres 13. barn. Samtidig havde han tunge anfægtelser over at have været for hård ved den [[Herrnhutiske Brødremenighed]], som han havde haft sympati med fra tiden i Tønder. Hans embede som biskop tvang ham dog til at stille sig kritisk over for gruppen.
I [[1764]] tog en [[lungebetændelse]] livet af ham. Efter hans død fandt hans sønner nogle efterladte salmer, som de udgav i hæftet ''[[Svanesang|Svane-Sang]]''. <ref>[http://www.kalliope.org/downloadvaerk.pl?fhandle=brorson&vhandle=1765&mode=Printer Svane-Sang<!-- Bot genereret titel -->]</ref>
I Ribe er Brorson til stede i det daglige, ikke kun ved Taarnborg <ref>[https://www.yumpu.com/da/document/view/18433532/taarnborg-realdania-byg Taarnborg - Realdania Byg<!-- Bot genereret titel -->]</ref> og [[statue]]n af ham udenfor [[Ribe Domkirke]], men også gennem [[klokkespil]]let, der spiller tonerne fra hans salmer over den gamle by kl. 8.00, 9.00 og 18.00.
[[Brorsons Kirke]] på [[Nørrebro (København)|Nørrebro]] i København er opkaldt efter den store danske salmedigter.
== Kendte salmer af Brorson ==
| |||