Versionen fra 15. jun. 2015, 23:48 redigér KasparBot (diskussion \| bidrag) Botter 5.209 edits Autoritetsdata moved to wikidata ← Gå til forrige forskel		Versionen fra 3. dec. 2015, 14:13 redigér fjern redigering 188.179.123.130 (diskussion) småret artikler Gå til næste forskel →
Linje 23: '''Arthur Schopenhauer''' ([[22. februar]] [[1788]] – [[21. september]] [[1860]]) var en [[Tyskland\|tysk]] [[filosof]] født i [[Danzig]]. Han er bedst kendt for sit hovedværk "Verden som vilje og forestilling". Schopenhauers filosofi var på mange måder et modsvar til og en udvidelse af [[Immanuel Kant]]s [[erkendelsesfilosofi]]. Blandt tænkere og kunstnere, som er inspireret af Schopenhauers filosofi, ~~kan~~er nævnes [[Richard Wagner]], [[Friedrich Nietzsche]], [[Lev Tolstoj]], [[Sigmund Freud]], [[Carl Gustav Jung]], [[Thomas Mann]] og [[Ludwig Wittgenstein]]. == Biografi == Linje 31: [[Fil:Grabstein Schopenhauer.JPG\|thumb\|right\|Schopenhauers gravsten]] Arthur Schopenhauer blev født d. 22. februar [[1788]] i den frie hansestad [[Danzig]] og var søn af handelsmanden Heinrich Floris Schopenhauer ~~samt~~og Johanne Henriette Schopenhauer. Familien flytter til [[Hamborg]], da [[Danzig]] ved [[Polen]]s anden deling ~~kommer~~kom under preussisk herredømme i [[1793]]. Den unge Schopenhauer bliver ~~derved~~ sendt på en [[dannelsesrejse]] til Le Havre ~~i årene~~fra [[1797]] til [[1799]], som et led i faderens plan om at få sin søn til at blive forretningsmand. Ifølge Schopenhauers første biograf Wilhelm von Gwinner, skulle faderen ~~dengang~~ have sagt: "Min søn skal læse i livets bog."<ref>Wilhelm Gwinner, ''Arthur Schopenhauer''. ''Aus persönlichem Umgang daegstellt'', Frankfurt a. M. 1987, 30.</ref> Schopenhauer skriver dog selv senere, i et brev til en professor ved universitetet i [[Halle (Sachsen-Anhalt)\|Halle]] i [[1851]]: "Det var ikke bøgerne, men verden der berigede mig."<ref>''Schopenhauer-Briefe. Sammlung meist ungedruckter oder schwer zugänglicher Briefe von, an und über Schopenhauer'', udg. af Ludwig Schemann, Leipzig 1893, 332.</ref> Dette bliver aldeles tydeligt i den filosofi han senere udviklede, hvor anskuelsen netop var vægtet højere end den begrebsmæssige og abstrakte tænkning.<ref>Arthur Schoopenhauer, Verden som Vilje og Forestilling, Dansk Version, Oversætterens indledning.</ref> Scopenhauers far døde i [[1805]] (Nogle mistænker ham for at have begået [[selvmord]]<ref>Safranski (1990) page 12. "There was in the father's life some dark and vague source of fear which later made him hurl himself to his death from the attic of his house in Hamburg."</ref>). Johanna, som var forfatter, flyttede til [[Weimar]], hvilket dengang var midtpunktet for tysk litteratur. På grund af løftet om at blive forretningsmand blev Schopenhauer i [[Hamburg]]. Hans afsky overfor sin karriere drog ham dog til at flytte over til sin moder i [[Weimar]] efter blot et år. Han kom aldrig rigtigt godt ud af det med sin moder; da digteren [[Goethe]], som var en ven af [[Johanna Schopenhauer]], fortalte hende, at han mente hendes søn var forudbestemt til at udrette store ting, protesterede Johanna: hun havde aldrig hørt om, at der nogensinde ville kunne være to genier i en enkelt familie.

Arthur Schopenhauer: Forskelle mellem versioner