|
christian d. 10. er......{{start boks}}
{{Infoboks monark
|navn = Christian 10.
|valgsprog = Min Gud, mit Land, min Ære.
|billede = Christian X of Denmark cph.3b31328.jpg
|billedtekst =
|titel = Konge
|land = Danmark
|regeret = [[14. maj]] [[1912]] –<br /> [[20. april]] [[1947]]
|forgænger = [[Frederik 8.]]
|tronfølger = [[Frederik 9.]]
|regent = Christian 10.
|regent-e = {{collapsible list|title=''Se liste''|1=[[Klaus Berntsen]]<br />[[Carl Theodor Zahle]]<br />[[Otto Liebe]]<br />[[M.P. Friis]]<br />[[Niels Neergaard]]<br />[[Thorvald Stauning]]<br />[[Thomas Madsen-Mygdal]]<br />[[Thorvald Stauning]]<br />[[Vilhelm Buhl]]<br />[[Erik Scavenius]]<br />[[Vilhelm Buhl]]<br />[[Knud Kristensen]]}}
|reg-type-e = [[danske statsministre|Statsministre]]
|titel2 = Konge
|land2 = Island
|regeret2 = [[1. december]] [[1918]] – [[17. juni]] [[1944]]
|forgænger2 = ''Ingen''
|tronfølger2 = ''Ingen''
|regent2 = Christian 10.
|ægtefælle = [[Alexandrine af Mecklenburg-Schwerin]]
|børn = [[Frederik 9.|Frederik 9., Konge af Danmark]]<br />[[Arveprins Knud|Knud, Arveprins af Danmark]]
|fulde navn = Christian Carl Frederik Albert Alexander Vilhelm
|hus = [[Glücksburgske slægt]]
|far = [[Frederik 8.]]
|mor = [[Louise af Sverige-Norge]]
|født = [[26. september]] [[1870]]
|fødested = [[Charlottenlund Slot]]
|død = {{dødsdato og alder|1947|4|20|1870|9|26}}
|dødested = [[Amalienborg|Amalienborg Slot]]
|begravet = 1947
|gravsted = [[Roskilde Domkirke]]
|beskæftigelse = [[Konge]]
|religion = [[Lutheransk]]
}}
<!--Bemærk venligst, at i denne artikel er kilderne indsat under ==Kilder==, nye kilder bedes indsat der. Se beskrivelse her [[Bruger:Sir48/Sandkasse#Kilder og noter]]-->
{{elefantridder|År=1888}}
'''Christian 6. ''' ('''Christian Carl Frederik Albert Alexander Vilhelm''') ([[26. september]] [[1870]] – [[20. april]] [[1947]]) var konge af [[Kongeriget Danmark|Danmark]] fra 1912 til 1947 og konge af [[Island]] fra 1918 til 1944.
Han var søn af [[Frederik 8.]] og den tredje danske konge af den [[Glücksburgske slægt|Glücksburgske (Lyksborgske) slægt]]. Hans valgsprog var ''Min Gud, mit Land, min Ære''.
Efter 2. Verdenskrig blev han i folkemunde kaldt: Rytterkongen, efter hans daglige rideture rundt i [[København]], under [[Besættelsen]].
== Fødsel og opvækst ==
Han blev født den [[26. september]] [[1870]]<ref name=gravsted_dk/> på [[Charlottenlund Slot]] som ældste barn af [[Frederik 8.|Kronprins Frederik]] (den senere Frederik 8.) og [[Louise af Sverige-Norge|Kronprinsesse Louise]]. Dagen efter skriver [[H.C. Andersen]] i sin dagbog: "Inat før 12 blev en Prinds født af Kronprindsessen, hele Byen flaggede i Dag i det smukke Veir"<ref name=hca/>. Han blev døbt 31. oktober i [[Christiansborg Slotskirke]] af [[Sjællands biskop]] [[Hans Lassen Martensen]].<ref name=Program/>
Han blev student i [[1889]], som den første danske konge. Herefter fik han en officersuddannelse i livgarden, hvorefter han gjorde tjeneste ved forskellige regimenter. Han blev kronprins i [[1906]], da hans far, [[Frederik 8.]], blev konge. Han blev udnævnt til generalmajor i [[1908]].
== Ægteskab ==
[[Fil:Christian and Alexandrine H.jpg|thumb|upright|left|Prins Christian og [[Dronning Alexandrine|Prinsesse Alexandrine]] med deres søn [[Frederik 9.|Frederik]] i 1900.]]Christian giftede sig den 26. April [[1898]] i [[Cannes]] med [[Dronning Alexandrine|Hertuginde Alexandrine af Mecklenburg-Schwerin]], datter af [[storhertug]] [[Frederik Frans 3. af Mecklenburg-Schwerin]] og storfyrstinde [[Anastasia Mikhailovna af Rusland]]. De fik to sønner:
* Prins Frederik ([[Frederik 9.]]) den [[11. marts]] [[1899]]
* Prins Knud ([[Arveprins Knud]]) den [[27. juli]] [[1900]].
Christian og Alexandrine fik tildelt Christian 8.s Palæ på [[Amalienborg]] som deres residens samt [[Sorgenfri Slot]] som sommerresidens. Fra 1899 til 1902 blev [[Marselisborg Slot]] desuden opført som en folkegave til parret. I 1914 opførte Christian 10. endvidere villaen [[Klitgården]] ved [[Skagen]].
== Regeringstid ==
Han blev konge i 1912 efter faderen [[Frederik 8.]]'s død i [[Hamborg]]. Christian 10. var en høj, myndig officerstype, alvorlig og pligtopfyldende. Med sin militære fremtoning mindede han meget om sin farfar, [[Christian 9.]].
=== 1. Verdenskrig ===
[[Fil:Meeting of Scandinavian kings 2.jpeg|thumb|right|Christian 10. af Danmark, [[Gustav 5. af Sverige]] og [[Haakon 7. af Norge]] ved de tre skandinaviske kongers møde i [[Malmø]] i december 1914.]]Ved [[1. verdenskrig]]s udbrud i [[1914]] gik Christian 10. sammen med sin regering ind for, at Danmark skulle føre en [[neutralitetspolitik]]. Han deltog den 18.-19. december 1914 i det såkaldte [[Trekongemødet 1914|trekongermøde]] i [[Malmø]] sammen kong [[Haakon 7. af Norge]] (Christians bror) og kong [[Gustav 5. af Sverige]] (Christians mors fætter) for at drøfte de nordiske landes neutralitet. Det lykkedes kongen og hans regering at holde landet uden for krigen, bl.a. ved minespærring af danske farvande i 1914.
Da den nye grundlov af [[1915]] gav kvinder (og ''[[tyende]]'') stemmeret, arrangerede [[Dansk Kvindesamfund]] et optog med ca. 20.000 deltagere, som gik til kongen for at takke ham. Kongen udtalte bl.a. følgende: "På et sted kan kvinderne ikke undværes, og det er i hjemmene. Her kan kvindens indflydelse ikke erstattes, thi gennem barnets kærlighed til hjemmet vækkes kærligheden til vort fælles hjem, Danmark".
=== Påskekrisen ===
{{uddybende|Påskekrisen}}
Da første verdenskrig i [[1918]] endte med tysk nederlag, opstod muligheden for at få [[Sønderjylland]] genforenet med Danmark. Kongens ønske var, at den nye grænse skulle gå ved [[Slien]], men ved folkeafstemningen den [[14. marts]] [[1920]] stemte et flertal i Mellemslesvig for at forblive tysk mens Nordslesvig stemte dansk. De fleste danskere mente, at grænsen burde gå i hvert fald syd for [[Flensborg]]. [[Rigsdagen]] var splittet. Den radikale regering under [[Carl Theodor Zahle|C. Th. Zahle]] var imod at indlemme Flensburg, men efterhånden stod stemmerne 70 for og 70 imod. Det fik kongen til at afskedige Zahle-regeringen og i stedet indsætte en ny under ledelse af kongens advokat [[Otto Liebe]]. Dette blev af mange Radikale og Socialdemokratiske politikere og vælgere opfattet som grundlovsstridigt, og [[De samvirkende Fagforbund]] (LO) besluttede at gå i [[generalstrejke]], mens andre grupper krævede republikken indført. Påskedag den 4. april 1920 bøjede kongen sig for presset, afskedigede Liebe og udnævnte et [[forretningsministerium]], som fik til opgave at udskrive [[folketingsvalg]]. Kuppet gjorde Christian 10. temmelig upopulær blandt de Radikale Venstres og Socialdemokraternes vælgere. Valget gav dog kongen oprejsning. Ved [[Genforeningen 1920|Genforeningen]] blev Christian 10. atter det nationale samlingspunkt, da han den [[10. juli]] [[1920]] red over grænsen ved Taps på en hvid hest og derefter mødte sønderjyderne på [[Dybbøl Banke|Dybbøl]] og ved [[Kruså]].
=== 2. Verdenskrig ===
[[Fil:DENMARK'S KING CHRISTIAN MARKS 75TH BIRTHDAY.ogv|thumb|thumbtime=1:10|right|Ugerevy fra 1945 om Kong Christians 75 års fødselsdag]]
[[Fil:King Christian X in Copenhagen 1940.jpg|upright|left|thumb|Under besættelsen blev Christian X et stærkt symbol på national uafhængighed. Dette billede blev taget på Kongens Fødselsdag i 1940. Læg mærke til at han ikke har følgeskab af gardere.]]
Efter den tyske besættelse den [[9. april]] [[1940]] blev kongen i udlandet et symbol på Danmarks holdning til nazismen. Den 22 november 1942 offentliggjorde The Washington Post et billede af kongen med en ledsagetekst der ironisk kaldte ham et offer for nazismen. Det amerikanske dagblad påstod dermed, at Danmark kun ydede symbolsk modstand mod besættelsen.<ref name="diis">[http://www.academia.edu/2515186/The_King_and_the_Star_Myths_created_during_the_Occupation_of_Denmark The King and the Star. Myths created during the Occupation of Denmark] af Vilhjálmur Örn Vilhjálmsson på academia.edu </ref> Dette blev starten på en propaganda i modsat retning, der skulle retfærddiggøre Danmarks holdning. Takket være denne propaganda, blev kongen meget populær under besættelsen, hvilket bl.a. afspejlede sig i et stort salg af [[kongemærke]]r. Han opfordrede danskerne til at optræde værdigt over for tyskerne.
I forbindelse med kongens 72-års fødselsdag i september 1942 indtrådte en alvorlig krise (den såkaldte [[Telegramkrisen|"telegramkrise")]] i det dansk-tyske forhold: [[Hitler]] sendte et lykønskningstelegram til kongen, som lakonisk besvarede det med ”Min bedste tak”. Hitler blev rasende, og tyskerne stillede krav om en mere tyskvenlig regering under ledelse af [[Erik Scavenius]]. Han var udenrigsminister efter forslag fra kongen. Fra dansk side anså man det for nødvendigt at acceptere dette for at undgå en fuldstændig tysk overtagelse af landet. Men et år senere, d. [[29. august]] [[1943]], overtog den tyske besættelsesmagt alligevel fuldstændig kontrollen af Danmark. Efter at kong Christian 10. kom til skade ved et fald fra hesten, overtog kronprins Frederik forhandlingerne.
Om aftenen den [[4. maj]] [[1945]] kom befrielsesbudskabet over [[BBC]], og dagen efter holdt kongen en radiotale til det danske folk. Den [[9. maj]] talte han til den genåbnede [[rigsdagen|rigsdag]].<!--Rigsdagen trådte ikke sammen efter september 1943 og krigen ud.-->
=== Død ===
Christian 10. døde den [[20. april]] [[1947]] på [[Amalienborg]]<ref name=gravsted_dk/>. På trods af at kongen stod bag [[Erik Scavenius|Scavenius]]' [[Samarbejdspolitikken|samarbejdspolitik]]<ref name=chr10/><ref name=Danstrup/>, smykkedes hans [[castrum doloris]] i [[Christiansborg Slotskirke]] med et frihedskæmperarmbind fra [[Den danske modstandsbevægelse|modstandsbevægelsen]]<ref name=bio/>. Han blev gravlagt i Glücksburgernes kapel i [[Roskilde Domkirke]] og fulgtes på tronen af sin søn [[Frederik 9.]]
== Personlige interesser ==
=== Frimurer ===
Christian 10. var [[frimurer]] fra [[1912]] til sin død i [[1947]] <ref name=Matrikel />. Han fungerede som leder af [[Den Danske Frimurerorden]]<ref name=frimurer/> med titlen [[Viseste Salomo Vicarius]].
==Eftermæle==
[[File:Sankt Annæ Plads - Garnisons Kirke.jpg|thumb|upright|left|[[Einar Utzon-Frank]]s [[rytterstatue]] af Christian 10. på [[Sankt Annæ Plads]] i [[København]].]]
[[Kong Christian den X's Bro]], der forbinder [[Jylland]] og [[Als]] over [[Als Sund]] i [[Sønderborg]], [[Kong Christian X's Gigthospital]] i [[Gråsten]], [[Christianskirken (Lyngby-Taarbæk Kommune)|Christianskirken]] i [[Kongens Lyngby]] og [[Christianskirkjan]] i [[Klaksvik]] på [[Færøerne]] er opkaldt efter kongen. Christian 10. har desuden fået opkaldt gader efter sig flere steder i landet.
I [[1952]] blev der opstillet en [[rytterstatue]] af Christian 10. udført af [[Victor Kvedéris]] på [[Axeltorv (Nakskov)|Axeltorv]] i [[Nakskov]]. I [[1954]] blev [[Einar Utzon-Frank]]s rytterstatue af Christian 10. opstillet på [[Sankt Annæ Plads]] i [[København]], mens [[Helen Schou]]s rytterstatue af kongen opstillet på [[Bispetorv (Aarhus)|Bispetorv]]et i [[Aarhus]] i [[1955]].
===Legenden om Kongen og jødestjernen ===
Under Den anden Verdenskrig blev Christian 10 genstand for en række legender eller propagandahistorier, der især drejede sig om de danske jøder. Den historie, der blev bedst kendt og som stadig cirkulerer i udlandet, er beretningen om at Christian 10 skulle have båret jødestjerne offentligt i København, for at vise sin sympati med jødernes sag. Legenden opstod under krigen, men den fik ny næring efter krigen, ved at blive genfortalt i [[Leon Uris]]' bog ''[[Exodus (roman)|Exodus]]'' fra 1952, der blev en international bestseller. Beretningen om hvordan kongen og – på hans bud – hele den danske befolkning demonstrerede mod tyskerne ved at bære jødestjerne, fylder kun nogle få linjer, men den fortælles så realistisk, at mange læsere vil tro, det drejer sig om historiske sandheder. Den blev også genfortalt i filmen ''[[Exodus (film)|Exodus]]''. Det var imidlertid ikke Leon Uris der opfandt historien. Dens oprindelse kan, med rimelig sikkerhed, spores til dansk-amerikanske kredse i USA. Dette er blevet påvist af [[Vilhjálmur Örn Vilhjálmsson]] i ''The King and the Star. Myths created during the Occupation of Denmark''<ref name="diis" />
Hvad romanforfatteren Leon Uris angår, så var han ude i zionistisk ærinde i en periode, hvor det nyskabte Israel ikke var særlig populært i USA.
Men mytens rigtige ophavsmænd havde heller ikke det mål at skabe en heltedyrkelse omkring kongen. De dansk-amerikanske forretningsmænd og skibsredere i New York ønskede simpelthen at redde Danmarks omdømme i USA. Danmark var nemlig, i 1942, under anklage for at have indordnet sig alt for villigt under den tyske besættelse. Da Danmark havde underskrevet [[Antikominternpagten]] risikerede danske statsborgere i USA at miste deres borgerlige friheder og blive internerede. Da anklagerne i nogle tilfælde havde været formuleret som en personlig kritik af kongen, var det naturligt at vælge det samme terræn til en modsatrettet propaganda. Den allerførste version af legenden er fra september 1942 og blev offentliggjort af et jødisk telegrambureau i London, men Vilhjalmsson sandsynliggør, at det var en presse- og spinminded person i New York, der havde sendt historien til London. En person, der da var hyret af en dansk klub i New York, men som senere blev kendt som opfinderen af moderne pressekampagner. Senere blev historien også fremsat af den danske ambassadør i Washington, [[Henrik Kauffmann]], Han havde imidlertid afbrudt al forbindelse med den danske regering og taget parti for de allierede. Der findes altså ikke tegn på, at kongen eller den danske regering stod bag historien, eller opmuntrede til dens udbredelse.
Men legenden nåede naturligvis også til Danmark og har bidraget til kongens popularitet under krigen. I Danmark har faghistorikere aldrig taget legenderne alvorligt, men i udlandet forholder det sig anderledes: Vilhjalmsson beretter, at en gruppe amerikanske parlamentarikere i 2001 samledes for at hylde den danske konge, der under krigen red gennem hovedstadens gader med jødestjerne på brystet.
Legenderne er ikke blot usande med hensyn til kongens rolle, men også derved, at det aldrig blev pålagt de danske jøder at bære jødestjerne. Nazisterne gik i Danmark direkte fra en tilsyneladende tolerance til internering af jøderne.{{kilde mangler|dato=Uge 45, 2014}}
== Anetavle ==
Christian 10. deler i sagens natur forfædre med sine søskende:
* [[Haakon VII]]
* [[Prins Harald]]
* [[Prins Gustav (søn af Frederik 8.)|Prins Gustav]]
* [[Prinsesse Louise (datter af Frederik 8.)|Prinsesse Louise]]
* [[Prinsesse Ingeborg]]
* [[Prinsesse Thyra (1880-1945)|Prinsesse Thyra]]
* [[Prinsesse Dagmar]]
{{ahnentafel-compact6
|style=font-size: 90%; line-height: 110%;
|border=1
|boxstyle=padding-top: 0; padding-bottom: 0;
|boxstyle_1=background-color: #fcc;
|boxstyle_2=background-color: #fb9;
|boxstyle_3=background-color: #ffc;
|boxstyle_4=background-color: #bfc;
|boxstyle_5=background-color: #9fe;
|boxstyle_6=background-color: #fcc;
|1='''Christian 10.'''
|2=[[Frederik 8. af Danmark]]
|3=[[Louise af Sverige-Norge]]
|4=[[Christian 9. af Danmark]]
|5=[[Louise af Hessen]]
|6=[[Karl 15. af Sverige]]
|7=[[Louise af Nederlandene]]
|8=[[Vilhelm af Slesvig-Holsten-Sønderborg-Glücksborg]]
|9=[[Louise Karoline af Hessen-Kassel]]
|10=[[Vilhelm 10. af Hessen-Kassel]]
|11=[[Louise Charlotte af Danmark]]
|12=[[Oscar 1. af Sverige]]
|13=[[Josefine af Leuchtenberg]]
|14=[[Prins Frederik Karl af Nederlandene]]
|15=[[Louise af Preussen (1808-1870)|Louise af Preussen]]
|16=[[Frederik Karl Ludvig af Slesvig-Holsten-Sønderborg-Beck]]
|17=[[Frederikke af Schlieben]]
|18=[[Carl af Hessen]]
|19=[[Prinsesse Louise (datter af Frederik 5.)|Louise af Danmark]]
|20=[[Frederik 3. af Hessen-Kassel]]
|21=[[Karoline Polyxene af Nassau-Usingen]]
|22=[[Arveprins Frederik af Danmark]]
|23=[[Sophie Frederikke af Mecklenburg-Schwerin]]
|24=[[Karl 14. Johan af Sverige]]
|25=[[Desideria af Sverige]]
|26=[[Eugène de Beauharnais]]
|27=[[Augusta af Bayern]]
|28=[[Vilhelm 1. af Nederlandene (1815-40)|Vilhelm 1. af Nederlandene]]
|29=[[Wilhelmine af Preussen]]
|30=[[Frederik Vilhelm 3. af Preussen]]
|31=[[Louise af Mecklenburg-Strelitz]]
|32=[[Karl Anton August af Slesvig-Holsten-Sønderborg-Beck]]
|33=[[Frederikke af Dohna-Schlobitten]]
|34=[[Karl Leopold af Schlieben]]
|35=[[Marie Eleanore af Lehndorf]]
|36=[[Frederik 2. af Hessen-Kassel]]
|37=[[Marie af Storbritannien]]
|38=[[Frederik 5. af Danmark]]
|39=[[Louise af Storbritannien]]
|40=[[Frederik 2. af Hessen-Kassel]]
|41=[[Marie af Storbritannien]]
|42=[[Karl Wilhelm af Nassau-Usingen]]
|43=[[Karoline Felizitas af Leiningen-Dagsburg]]
|44=[[Frederik 5. af Danmark]]
|45=[[Juliane Marie af Braunschweig-Wolfenbüttel]]
|46=[[Ludvig af Mecklenburg-Schwerin]]
|47=[[Charlotte Sophie af Sachsen-Coburg-Saalfeld]]
|48=[[Henri Bernadotte]]
|49=[[Jeanne St. Jean]]
|50=[[François Clary]]
|51=[[Françoise Rose Somis]]
|52=[[Alexandre de Beauharnais]]
|53=[[Joséphine de Beauharnais]]
|54=[[Maximilian 1. Joseph af Bayern]]
|55=[[Auguste Wilhelmine af Hessen-Darmstadt]]
|56=[[Vilhelm 5. af Oranien]]
|57=[[Friederike Sophie Wilhelmine af Preussen]]
|58=[[Frederik Vilhelm 2. af Preussen]]
|59=[[Frederika Louisa af Hessen-Darmstadt]]
|60=[[Frederik Vilhelm 2. af Preussen]]
|61=[[Frederika Louisa af Hessen-Darmstadt]]
|62=[[Karl 2. af Mecklenburg-Strelitz]]
|63=[[Friederike af Hessen-Darmstadt]]
}}
== Titler, prædikater og æresbevisninger ==
=== Fuld officiel titel ===
[[Af Guds Nåde]] [[Konge]] til [[Kongeriget Danmark|Danmark]] og [[Kongeriget Island|Island]] (1918-1944), [[Vendernes Konge|de Venders]] og [[Goternes Konge|Gothers]], [[Hertug]] til [[Hertugdømmet Slesvig|Slesvig]], [[Hertugdømmet Holsten|Holsten]], [[Stormarn]], [[Kreis Dithmarschen|Ditmarsken]], [[Hertugdømmet Lauenborg|Lauenborg]] og [[Hertugdømmet Oldenborg|Oldenborg]].
=== Titler og prædikater fra fødsel til død ===
* '''1870-1906''': ''Hans Kongelige Højhed'' Prins Christian til Danmark
* '''1906-1912''': ''Hans Kongelige Højhed'' Kronprins Christian til Danmark
* '''1912-1918''': ''Hans Majestæt'' Kong Christian X til Danmark
* '''1918-1944''': ''Hans Majestæt'' Kong Christian X til Danmark og Island
* '''1944-1947''': ''Hans Majestæt'' Kong Christian X til Danmark
== Se også ==
* [[Christian X's Allé]]
== Noter og henvisninger ==
{{Reflist|refs=
<ref name=gravsted_dk>{{gravsted.dk navn|christian10}}, hentet 22. april 2011.</ref>
<ref name=hca>[http://base.kb.dk/hca_pub/cv/main/Page.xsql?nnoc=hca_pub&p_VolNo=8&p_PageNo=416&p_mode=facsimile ''H.C. Andersens dagbøger''] på [[Det Kongelige Bibliotek]], hentet 22. april 2011.</ref>
<ref name=Program>Allerh. approb. Program for høitidelige Daabshandling i Christiansborg Slotskirke d. 31. Oct 1870. København, 1870.</ref>
<ref name=chr10>Jespersen, Knud J. V. (2007): [http://www.historie-online.dk/nyt/bogfeature/rytterkongen.htm ''Rytterkongen''] (refereret af Erik Helmer Pedersen på "historie-online"). København: Gyldendal, ISBN 978-87-02-04135-4, hentet 21. april 2011.</ref>
<ref name=Danstrup>Danstrup, John – Hal Koch (red.) (1962-66) : ''[[Politikens Danmarks Historie]]'', Bind 14, ''Besættelse og atomtid 1939-1965'', side 86, [http://bibliotek.dk/vis.php?base=&field1=lfc&term1=Dybdahl%20Vagn På danske biblioteker], hentet 21. april 2011.</ref>
<ref name=bio>[http://kongehuset.dk/publish.php?dogtag=k_dk_monarkiet_chrisx ''Christian 10.''] på [[kongehuset.dk]], hentet 22. april 2011.</ref>
<ref name=frimurer>[http://www.dr.dk/Tema/frimurer/Alle+artikler/20070501151504.htm Kendte frimurere: ''En udbryderkonge indenfor murerne''] på – [[dr.dk]], hentet 22. april 2011.</ref>
<ref name=Matrikel>Matrikel for Den Danske Frimurerorden 2012-2013: 7</ref>
}}
== Litteratur ==
* {{Citation|last=Bramsen|first=Bo|year=1993|title=Huset Glücksborg. Europas svigerfader og hans efterslægt.| 2 bind.|edition=2.|publisher=Forum|location=København|isbn=87-553-1843-6}}
* {{Citation|last=Jespersen|first=Knud J.V.|year=2009|title=Rytterkongen. Et portræt af Christian 10.|publisher=[[Gyldendal]]|location=København|isbn=978-87-02-04135-4}}
== Eksterne henvisninger ==
{{Commonscat|Christian X of Denmark}}
* [http://kongehuset.dk/monarkiet-i-danmark/Kongerakken Kongerækken] på [[Det danske kongehus|Kongehusets]] hjemmeside.
* [http://dkks.dk/christian-10 Christian 10.] på [[Amalienborgmuseet]]s hjemmeside.
* {{aerenlund}}
{{start boks}}
{{s-hou|[[Huset Glücksborg]]|26. september|1870|20. april|1947|[[Huset Oldenborg]]|navn=Christian 10.}}
{{s-reg}}
| 