Speciel relativitetsteori: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
Jeg har ændret stykket om absolut rum
Jeg har givet en mere fyldestgørende forklaring på Newtons ide om absolut rum og tilføjet en paragraf om relativitetsprincippet
Linje 5:
I den klassiske [[fysik]], det vil sige før Einsteins relativitetsteorier, var mekanikken grundlagt af [[Galileo Galilei]] og [[Isaac Newton]]. Da de i deres tid kom med deres teorier om bevægelse og kræfter, revolutionerede det fysikken. Det ville senere vise sig, at deres teorier på samme vis blev overskrevet af en nyere og meget mere generel teori, relativitetsteorien.
 
=== Absolut rum & relativitetsprincippet ===
Newton havde en idé om at der eksisterede absolut rum, og at det var muligt at stå stille eller bevæge sig i forhold til dette rum. Han havde altså en idé om at man kunne tale om at være i hvile og at være i bevægelse i absolut forstand, ikke blot i relativ forstand. SamtidigtHvis accepterededu hanf.eks dogsidder præmissen om,en atstol manog ikkelæser ville kunnedet afgøreher, hvorvidtmente manNewton bevægedeat sigdu fremadenten medvar konstanti hastighedhvile eller ej.i Dettebevægelse, fænomenog harat dedet flestegav lagtmening mærkeat til,tale nårom dedisse harto siddetbegreber. iUmiddelbart etlyder togdette oglogisk ikke vidstnok, ommen detgår varman detbare modsatteet togspadestik derdybere bevægedesynes sigder, bagudat ellervære detet togproblematisk man sadaspekt i, derdenne bevægedekonklusion: sigDa frem.jorden Man kunne forestillebevæger sig atog forsøgedermed atdig, kasteer endu boldvel opikke i luftenhviletilstand? ellerEller lavehvad? etFor andethvis fysisken eksperiment,person menbevægede igensig vilved resultatetsiden af eksperimentetjorden væreog detmed samme uafhængigthastighed afsom denne, hvorvidtville manhan erkonkludere idet bevægelse eller ejmodsatte: Boldenat vildu gå oper i enhvile. ligeOm linjedu og(eller faldeethvert nedandet iobjekt) ener ligei linje.hvile Faktiskeller vilbevægelse inteter fysisk/mekaniskaltså eksperimentikke kunnenoget fortælleman dig,kan tale om dui erabsolut iforstand. konstantForskellige bevægelseobservatører ellervil ialtså stilleståendekomme tilstand,til etforskellige principkonklusioner derom kaldeset forobjekts "relativitetsprincippethastighed." (NavnetDesuden er dogde megetfysiske misvisende,love dade detsamme antyderfor detalle modsattehastigheder afog detdu princippetvil egentligderfor siger,heller nemligikke atkunne deafgøre mekaniskedin lovebevægelses ertilstand deud sammefra foret allefysisk observatørereksperiment; ogde dermedfysiske absolutte.)love vil være de samme!
 
Fænomenet beskrevet ovenfor (at de fysiske love er de samme for alle observatører) kaldes "relativitetsprincippet" og blev første gang udviklet af Galileo Galilei i hans bog "''Dialog om de to store verdenssystemer"''. (Bemærk at dette princip dog kun kalder for jævne hastigheder dvs. for objekter med konstant fart uden nogen form for acceleration involveret). Dette fænomen har de fleste lagt mærke til, når de har siddet i et tog og ikke vidst, om det var det modsatte tog der bevægede sig bagud eller det tog man sad i, der bevægede sig frem. Man kunne forestille sig at forsøge at kaste en bold op i luften eller lave et andet fysisk eksperiment, men igen vil resultatet af eksperimentet være det samme uafhængigt af, hvorvidt man er i bevægelse eller ej: Bolden vil gå op i en lige linje og falde ned i en lige linje igen. Faktisk vil intet fysisk/mekanisk eksperiment kunne fortælle dig, om du er i konstant bevægelse eller i stillestående tilstand. (Navnet "relativitetsprincippet" er meget misvisende, da det antyder det modsatte af det princippet egentlig siger, nemlig at de mekaniske love er de samme for alle observatører og dermed absolutte.)
 
=== Absolut tid ===
I Newtons fysik var det samtidigt antaget at tid var absolut. Det vil sige, at den tid der går mellem to begivenheder, må være den samme for alle der observerer dem. Dette virker jo logisk nok, men relativitetsrelativitetsteorien teorien modvistemodbeviste senere netop dette. Ipostulat, [[1865]]da komEinstein fysikerengennem [[Jamesrelativitetsteorien Clerkkom Maxwell]]frem medtil, nogleat ligninger,tiden der(antallet forudsagde,af atsekunder) lysetmellem altidto villebegivenheder haveafhænger sammeaf konstanteobservatørens hastighed. Dette- varen lidtkonsekvens af et problem, dader manofte joforkortes havdetil afskaffetsætningen det"tid absolutteer rumrelativit".
 
I[[1865]] kom fysikeren [[James Clerk Maxwell]] med nogle ligninger, der forudsagde, at lyset var en elektromagnetisk bølge med en bestemt hastighed. Af Maxwells ligninger fremgik det dog ikke hvilket medium lys bevægede sig i forhold til, hvilket af daværende fysikere blev set som et krav for enhver form for bølge (f.eks er det tillfældet at det medium lydbølger bevæger sig igennem er luft, og det medium vandbølger bevæger sig igennem er vand.)
 
Lyset måtte bevæge sig med konstant fart i forhold til et eller andet. Her opfandt man [[Æter (fysikhistorie)|æteren]]. Et slags medium, som lyset bevæger sig igennem, på nøjagtig samme måde som lyd bevæger sig gennem luft. Som følge af Newtons teorier, måtte al bevægelse være relativ. Det vil sige at hvis man kørte i en bil med 50km/h, og kastede en bold afsted med 20km/h i samme retning som bilen kørte med, ville boldens fart være 70km/h, hvis man så den fra fortovet. I [[1887]] forsøgte [[Michelson–Morley eksperimentet|Albert Michelson og Edward Morley]] at undersøge lysets fart relativt til jordens, og derved deres egen bevægelse gennem æteren. De opstillede et apparat, som gjorde dette muligt.