|
Dynamit blev opfundet af den [[Sverige|svenske]] [[kemiker]] og [[ingeniør]] [[Alfred Nobel]] i [[1866]] og [[patent]]eret i [[1867]].
Nobel-familien havde før dynamitten været involveret i produktion afproduceret nitroglycerin, som blev brugt som sprængstof i mange sammenhænge. Nitroglycerin er dog et meget problematisk stof at arbejde med, da det er meget ustabilt og kan eksplodere, hvis det bliver udsat for rystelser.
Da dynamitten kommerkom frem og viserviste sig at være langt sikrere, bliverblev det straks en stor success til minedrift, nedrivning, og andre steder med industrielt brug afi sprængstofindustrien.
== Afledte sprængstoftyper ==
Dynamitten blev hurtigt videreudviklet på flere fronter. Dels ved at udskifte det inaktive kiselgur med et aktivt materiale som øger eksplosionen; det kan f.eks. være [[Krudt|sortkrudt]] eller [[Salpeter|salpeter]]. Dels ved at komme frem til forskelligeflere plastiske varianter.
[[Ballistit]] er en af de mere kendte sprængstoftyper, som Nobel selv opfandt med baggrund i dynamit. Det var et kraftigere og, mere præcist sprængstof og var desuden røgfrit. Det blev anvendt i kanoner.
== Håndtering ==
Som nævntDynamit er dynamit langt sikrere end nitroglycerin, da det som hovedregel ikke er følsomt overforover for slag eller moderate temperaturer. Det detoneres normalt vedmed en sprænghætte men man kan også detonere deteller ved udsætte det for høje temperaturer (f.eks.fx ved at overhælde det med [[benzin]] og antænde det).
De største problemer ved dynamit er dels, at det kan "svede" noget af nitroglycerinen ud ved længere tids lagring, og dels at nitroglycerinen ændrer karakter, hvis det nedfryses til under -11 grader. I begge tilfælde øges følsomheden overforved stød og slag.
[[Kategori:Sprængstoffer]]
| 