Forskel mellem versioner af "Færøernes historie"

m
sprogret
m (Gendannelse til seneste version ved Palnatoke, fjerner ændringer fra 83.88.155.179 (diskussion | bidrag))
m (sprogret)
Efter [[2. verdenskrig]] ønskede Færøerne ikke at vende tilbage til sin gamle status som et dansk [[amt]]. I efteråret 1945 rejste et lagtingsudvalg til Danmark for at forhandle med rigsmyndighederne om en ny forfatningsordning for Færøerne. Det, der kendetegnede udvalget var, at det ikke forinden afrejsen fra Færøerne havde en fælles indstilling som det forelagde for danskerne. Forhandlingerne sluttede med, at den danske regering fremlagde et forslag til styrelsesordning for udvalget med bemærkning om, at dette var det videste, man mente at kunne strække sig inden for grundlovens rammer. Her efter blev det bestemt at afholde folkeafstemning på Færøerne. Afstemningsformen var usædvanlig. Der blev ikke afhold en folkeafstemning, hvor der skulle stemmes ja eller nej til det danske regeringsforslag til styrelsesordning. Der var kun to muligheder for vælgerne: enten at stemme for det danske regeringsforslag eller at stemme for løsrivelse mellem Færøerne og Danmark. Folkeafstemningen blev afholdt [[14. september]] [[1946]]. Resultatet blev 5.499 for regeringsforslaget, 5.660 for løsrivelse og 478 stemmer var ugyldige eller blanke. Valgret havde 17.540 svarende til, at 32,3% af den stemmeberettigede befolkning havde stemt for løsrivelse 31,4% havde støtte regeringsforslaget; 6.381 eller 36,4% havde ikke deltaget i afstemningen.
 
Fire dage senere, den [[18. september]] udråbte lagmand [[Thorstein Petersen]] Færøerne som en selvstændig nation. Oppositionen hævdede, at beslutningen ervar grundlovsstridig og fik støtte fra den danske regering. Som følge heraf besluttede den danske konge, [[Christian 10.]], at opløse det færøske lagtinget [[23. september]] med støtte fra samtlige partier i [[Folketinget]] og at præcisere, at Danmark kun kunne godtage færøsk selvstændighed efter gensidig forhandling. Ved det efterfølgende valg var flertallet af partierne for samhørighed. Den nye lagtingsformand [[Jákup Frederik Øregaard]] udbragte en hyldest: ''Leve kongen, for Færøerne, for Danmark'', hvilket ikke før var sket i lagtinget.
 
=== Færøerne får hjemmestyre ===
93.382

redigeringer