Forskel mellem versioner af "Menneskerettighederne"

113 bytes tilføjet ,  for 5 år siden
m
småret
(indsat noter)
m (småret)
[[Fil:Declaration of Human Rights.jpg|right|thumb|''Erklæring om rettigheder for mennesker og borgere'' godkendt af [[Frankrigs nationalforsamling]], den [[26. august]] [[1789]].]]
 
Udtrykket '''Menneskerettighederne''' dækker almindeligvis over [[FN's Verdenserklæring om Menneskerettighederne|Verdenserklæringen om Menneskerettighederne]], som blev vedtaget af [[FN]]'s generalforsamling den [[10. december]] [[1948]]. Menneskerettigheder skal beskytte det enkelte individ mod overgreb fra [[stat]]en.
 
== Historie ==
 
Historisk rækker bestræbelserne på at formulere basale rettigheder langt tilbage i tiden. Det engelske [[Magna Carta]] fra den [[15. juni]] [[1215]] indeholder principper, som stadig er gældende. Det drejer sig om ideer som [[frihed]] og [[demokrati]], retsprincippet om at alle er lige for loven samt sikring af [[ejendomsret]]ten.
Udtrykket '''Menneskerettighederne''' dækker almindeligvis over [[FN's Verdenserklæring om Menneskerettighederne|Verdenserklæringen om Menneskerettighederne]], som blev vedtaget af [[FN]]'s generalforsamling den [[10. december]] [[1948]]. Menneskerettigheder skal beskytte det enkelte individ mod overgreb fra [[stat]]en.
 
Historisk rækker bestræbelserne på at formulere basale rettigheder langt tilbage i tiden. Det engelske [[Magna Carta]] fra den [[15. juni]] [[1215]] indeholder principper, som stadig er gældende. Det drejer sig om ideer som [[frihed]] og [[demokrati]], retsprincippet om at alle er lige for loven samt sikring af [[ejendomsret]]ten. Disse ideer spredte sig i 1700-tallet: den finske borgmester Alexander Kepplerus fremsendte en memorial til den svanske rigsdag i 1770 om at udviske de sociale skel mellem den priviligerede adel og upriviligerede bønder ved at give fælles rettigheder for alle, muligvis inspireret af [[fysiokrater]]ne.<ref>Møller, s. 132</ref> I Danmark blev en række principper for god regeringsskik formulerede af [[P.F. Suhm]], herunder religionsfrihed, "frihed til at tænke, tale og skrive, som han vil", og bøndernes frihed til at eje egen jord.<ref>Møller, s. 125</ref> Mest kendt i datiden blev dog [[Jean-Jacques Rousseau]]s agitatoriske værk "''Samfundspagten''", hvori han formulerede borgernes rettigheder og pligter. Menneskerettigheder blev også nedskrevet i de amerikanske enkeltstaters forfatninger, således i [[Virginia]]s forfatning af 12. juni 1776.<ref>Møller, s. 131</ref> Man kan således sige, at disse tanker fik deres gennembrud i det [[18. århundrede]] og siden levede videre i blandt andet [[USA's uafhængighedserklæring]] fra [[1776]] og i [[Erklæringen om menneskets og borgerens rettigheder|Den franske Menneskerettighedserklæring]] fra [[1789]].
 
Grundlæggende menneskerettigheder er blevet anset for at være umistelige, som en stoicistisk [[naturret]], en tanke der har rod helt tilbage til det antikke [[Grækenland]], og som har sin pendant i USA's uafhængighedserklæring: "Vi anser disse sandheder for selvindlysende, at alle mennesker er skabt lige, og at de af deres Skaber har fået visse umistelige rettigheder, heriblandt retten til liv, frihed og stræben efter lykke."
 
== FNs Menneskerettighedserklæring ==
 
Vedtagelsen af FN's Menneskerettighedserklæring skete under indtryk af de mange overgreb mod civilbefolkningerne, som var begået under den [[2. verdenskrig]]. Der var 48 lande, som stemte for vedtagelsen, mens 8 lande afholdt sig fra at stemme ([[Hviderusland]], [[Tjekkoslovakiet]], [[Polen]], [[Saudi-Arabien]], [[Ukraine]], [[Sydafrika]], [[Sovjetunionen]] og [[Jugoslavien]]), ingen lande stemte imod. I dag har hovedparten af [[FN#Medlemslande|FN's 192 medlemslande]] underskrevet erklæringen.
 
Verdenserklæringen omfatter 30 artikler om menneskers [[borgerlig]]e, [[politik|politisk]]e, [[økonomi]]ske, [[Fællesskab|sociale]] og [[kultur]]elle rettigheder. Verdenserklæringen er det menneskerettighedsdokument, der er mest kendt, og som har den største udbredelse. Erklæringen er ikke [[Retsvidenskab|juridisk]] bindende for de stater, der har underskrevet den, men den er gennem årene blevet brugt som en moralsk rettesnor og politisk handlingsplan for udvikling af menneskerettighederne både i FN og i regionale organisationer som f.eks. [[Europarådet]].
 
== Den Europæiske Menneskerettighedskonvention ==
 
[[Den Europæiske Menneskerettighedskonvention]] danner i EU det retslige grundlag for sikring af menneskerettigheder, helt i tråd med indledningen til erklæringen, hvor betydningen af opbakningen fra lokale love understreges af ordene: "det er af afgørende betydning, at menneskerettighederne beskyttes af loven, hvis ikke mennesket som en sidste udvej skal tvinges til at gøre oprør mod tyranni og undertrykkelse".
 
I Danmark prægede tankerne om personlige rettigheder også Grundloven fra [[1849]], men hverken den oprindelige eller revisionen fra [[1953]] er særlig orienteret mod sociale eller socioøkonomiske rettigheder. Danmark ratificerede dog FN's konventioner om henholdsvis civile og politiske og økonomiske og sociale og kulturelle rettigheder i 1966. Den Europæiske Menneskerettighedskonvention er fra [[1992]] blevet en del af dansk lov og regulerer civile og politiske rettigheder. Den Europæiske Socialpagt fra [[1961]] har Danmark imidlertid ikke ratificeret, menshvorimod de fleste af FN’s særkonventioner på menneskerettighedsområdet dog er tiltrådttiltrådte.
 
== Udøvelse ==
 
Der er stor forskel på hvordan menneskerettighederne imødekommes rundt omkring i verden. I vesten er tendensen at borgerlige og politiske rettigheder dominerer, mens det i de gamle [[Sovjetunionen|sovjetlande]] og i [[Asien]] i højere grad er sociale og kulturelle rettigheder der lægges vægt på. Desværre mener mange menneskerettighedsforkæmpere at menneskerettighederne er under stadigt større pres, ikke mindst efter [[Terrorangrebet den 11. september 2001|11. september 2001]] som konsekvens af den førte politik i kampen mod [[terror]]. Eksempelvis kan terrormistænkte ikke forvente respekt for menneskerettighederne fra myndighedernes side når det gælder retssikkerheden.
95.108

redigeringer