Brest-Litovsk-freden: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
Rmir2 (diskussion | bidrag) m sprogret |
Rmir2 (diskussion | bidrag) m småret |
||
Linje 11:
Brest-Litovsk fredsaftalen varede kun otte og en halv måned. Tyskland gav afkald traktaten og brød [[Diplomati|diplomatiske forbindelser]] med [[RSFSR]] den 5. november 1918, på grund af sovjetiske revolutionær propaganda. Det [[Osmanniske Rige]] brød traktaten efter blot to måneder efter ved at invadere den nyoprettede [[Den demokratiske republik Armenien|demokratiske republik Armenien]] i maj 1918. Efter den tyske kapitulation, annullerede den Alrussiske centrale eksekutivkomité (VTsIK) traktaten den 13. november 1918, (VTsIKs beslutning blev trykt i ''[[Pravda]]'' næste dag). I året efter våbenstilstanden trak den tyske hær sine besættelsestropper enheder fra de lander de havde opnået kontrollen over på baggrund af fredsaftalen og efterlod et magttomrum som forskellige kræfter efterfølgende forsøgt at udfylde. I [[Rapallotraktaten]], der blev indgået i april 1922, accepterede Tyskland ophävelsen af fredsaftalen, og de to magter blev enige om at opgive alle krigsrelaterede territoriale og økonomiske krav mod hinanden.
Brest-Litovsk fredsaftalen markerede en betydelig afståelse af områder som bolsjevikkerne kontrollerede eller kunne gøre krav på som effektiv efterfølger af [[det russiske imperium]]. Mens Finlands og Polens uafhængighed allerede i princippet var blevet accepteret af dem, skabte tabet af Ukraine og de baltiske lande, set fra bolsjevikkernes synsvinkel, farlige baser af anti-bolsjevikisk militæraktivitet i den efterfølgende [[russiske borgerkrig]] (1918 – 20). Faktisk var mange russiske nationalister og nogle revolutionære rasende over bolsjevikkerne accept af fredsaftalen og gik sammen om at bekæmpe dem. Ikke-russere, der beboede de landområder som det bolsjevikiske Rusland
Den regionens skæbne og placeringen af [[Sovjetunionen]]s endelige vestlige grænse, blev afklaret i voldelige og kaotiske kampe i løbet af de næste tre et halvt år. Den [[polsk-sovjetiske krig]] var især bitter og sluttede af [[Riga-freden]] i 1921. Selv om det meste af Ukraine faldt under bolsjevikkernes kontrol og endte med at blive en de sovjetiske republikker blev Polen og de [[baltiske lande]] som selvstændige stater. Denne situation varede indtil 1939. Som en konsekvens af den [[Molotov-Ribbentrop-pagten]] flyttede Sovjetunionen sine grænser mod vest med [[Felttoget i Polen i 1939|invasionen Polen]] og [[Vinterkrigen|Finland]] i 1939, og anekteringen af de [[baltiske lande]] og [[Bessarabien]] i 1940. Dermed omstødtes næsten alle de territoriale tab ved Brest-Litovsk freden, bortset fra det ubesejrede Finland.
For de vestlige allierede blev de vilkår som tyskerne pålagde russerne en påmindelse og advarsel om, hvad man kunne forvente, hvis tyskerne og de øvrige central-magter vandt krigen. Hemmelige tyske arkiver fundet efter 1945 beviste at den tyske regering og militær planlagde at løse konflikten på barske vilkår (især mod Frankrig og Belgien, som de holdt ansvarlige for skader under 1. verdenskrig). Mellem Brest-Litovsk og det tidspunkt, hvor den tyske militære situation i vest blev sværere, begyndte nogle embedsmænd i den tyske regering og overkommando at foretrække at tilbyde mere lempelige vilkår for de allierede i bytte for anerkendelse af tyske
Ruslands vestlige 1991-grænse har en markant lighed med grænsen fra Brest-Litovsk aftalen.
| |||