Skat i Danmark: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
opdatering, lidt udvidelser og forskellige småændringer
småret
Linje 10:
Indtil 2010 fandtes også et tredje statsligt skattetrin, [[mellemskat]]ten. Den blev imidlertid afskaffet fra og med 2010.<ref>{{Cite web|url = http://www.skm.dk/skattetal/statistik/generel-skattestatistik/bund-,-mellem-og-topskatteydere-1994-2015/|title = Bund-, mellem- og topskatteydere 1994-2015|date = |accessdate = 21/10 - 2014|website = http://www.skm.dk/|publisher = |last = |first = }}</ref>
 
Renteudgifter er fradragsberettigede, med forskellige regler for renteudgifter henholdsvis under og over 50.000 kr for enlige og 100.000 kr for par. [[Rentefradrag]]et blev senest beskåret i forbindelse med [[skattereform]]en i 2009 (Forårspakkeog Forårspakken 2.0).<ref>{{Cite web|url = http://www.bolius.dk/skattereform-saa-meget-koster-det-lavere-rentefradrag-8473/|title = Skattereform: Så meget koster det lavere rentefradrag|date = 21/10 - 2014|accessdate = |website = bolius|publisher = |last = |first = }}</ref> [[Befordringsfradrag]]et medfører, at for transport til arbejde over 24 km/dag gives et fradrag på 2,05 kr pr. kilometer (2015). For [[pendler]]e som kører over 120 kilometer om dagen, reduceres satsen til kr 1,03 kr. pr. kilometer, bortset fra personer bosat i [[udkantskommune]]r, hvor satsen fortsat er 2,05 kr.<ref>{{Cite web|url = https://www.skat.dk/SKAT.aspx?oId=1988906|title = Kørselsfradrag (befordrings­fradrag)|date = |accessdate = 26/10 2015 |website = SKAT |publisher = |last = |first = }}</ref>
 
Skattepligtige er generelt i stand til at fradrage udgifter forbundet med at erhverve deres skattepligtige indkomst, selvom der er mange undtagelser fra denne regel. Almindelige [[lønmodtager]]e har meget begrænsede muligheder for at få dette skattefradrag, da det antages, at [[arbejdsgiver]]en dækker udgifter i forbindelse med den ansattes arbejde. Arbejdsgiveren vil derefter være i stand til at fradrage de fleste af disse udgifter fra sin egen skattepligtige indkomst. Desuden er fagforeningskontingenter i et vist omfang fradragsberettigede.
Linje 24:
=== Sundhedsbidrag ===
 
Et [[sundhedsbidrag]] på 4 % i 2015 pålægges al indkomst over personfradraget. IfølgeIndført i Forårspakke 2.0 blivervil sundhedsbidraget efterhånden blive lagt sammen med bundskatten med 1% om året indtil bidraget er udfaset i 2019.<ref>{{Cite web|url = http://www.skm.dk/aktuelt/temaer/foraarspakke-20/skattereform-2009-foraarspakke-20-%E2%80%93-information/|title = Skattereform 2009 - Forårspakke 2.0 – information|date = |accessdate = |website = SKAT|publisher = |last = |first = }}</ref>
 
=== Maksimal indkomstskattesats ===
Linje 46:
 
Danmark indførte i 1962 en afgift på salg af [[vare]]r og [[tjeneste]]r på 9 % under navnet OMS (omsætningsafgift), som skulle betales af sælgeren af varen (som så ville overføre dette til forbrugeren i form af højere priser).<ref name=":0">Dansk politik A-Å, Kaare R. Skou
</ref> Den blev senere afskaffet i 1967 samtidig med, at man indførte en ny skat på 10 % og under navnet MOMS (merværdiafgift), som i stedet skulle betales af køberen.<ref name=":0" />
 
Den blev med tiden hævet til den nuværende momssats på 25 % i 1992.<ref>{{Cite web|url = https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=135905|title = Bekendtgørelse af lov om merværdiafgift (momsloven)|date = |accessdate = |website = retsinformation.dk|publisher = |last = |first = }}</ref> Den danske moms er nu underlagt [[EU-direktiv]]er for merværdiafgiftsordninger. I Danmark er momsen generelt på én sats med få undtagelser og er ikke opdelt i to eller flere satser, som i andre lande (bl.a. [[Tyskland]]), hvor reducerede satser gælder for essentielle goder såsom [[fødevare]]r. Momsen i Danmark er en af ​​de højeste satser sammen med [[Skat i Norge|Norge]] og [[Sverige]].