Kosmisk baggrundsstråling: Forskelle mellem versioner

→‎Oprindelse og fortolkning: det er den gravitationelle vekselvirkning der er interessant for mørkt stof
(→‎Oprindelse og fortolkning: det er den gravitationelle vekselvirkning der er interessant for mørkt stof)
Den kosmiske baggrundsstråling stråler imod os fra alle sider af verdensrummet i en perfekt [[kugle]]form ([[isotrop]] fordeling), og strålingens [[intensitet]] er næsten ens i alle retninger ([[homogen]] fordeling). Den tolkes typisk som dannet ca. 380.000 år efter [[Big Bang]], og da det ikke muligt at se igennem og bagom denne mur af lys, har vi ingen direkte informationer fra tidligere tider.
 
Man har opdaget, at strålingen er meget jævnt fordelt med en temperaturforskel på under ± 0,0002 [[Kelvin|K]]. Ved mindre temperaturforskelle kan man se steder som er varmere og steder som er koldere, og man tolker typisk disse uregelmæssigheder som de allertidligste kim til strukturerne i vore dages [[Univers]], såsom [[galaksehob]]e, filamenter og tomrum ("voids"). Observationer og forskning tyder på at uregelmæssighederne i den kosmiske baggrundsstråling blev igangsat af sammenklumpet [[mørkt stof]], bl.a. fordi det også er nogenlunde jævnt fordelt og næstenstort ikkeset kun vekselvirker [[tyngdekraft|gravitationelt]] med [[lys]] ellerog andre partikler.
 
=== Egenskaber ===
11.098

redigeringer