Dankort: Forskelle mellem versioner

'''DankortetDankort''' er [[Danmark|Danmarks]] nationale [[betalingskort]] ([[debetkort]]). Det kombinerede VISA/Dankort tillader endvidere brug i udlandet . Kortet så dagens lys i april [[1983]]. I slutningen af [[1984]] kunne [[pengeinstitut]]terne dog også tilbyde deres kunder DankortetDankort i elektronisk form (i plast med [[magnetstribe]]). Siden [[15. januar]] [[2006]] er alle dankort-aftalerbetalingsaftaler om Dankort blevet administreret af [[Nets]], (det tidligere [[PBS|PBS)]]. Dankort er et registreret varemærke tilhørende Nets.

Brugen af kortet er støt stigende: I 2013 blevoversteg Dankortetantallet foraf førstebetalinger gangmed brugtDankort merefor endførste gang 1. mia. gange på et kalenderår, hvilket skete den 20.december. I 2013 blev der foretaget i alt 1,.032 mia. betalinger med Dankort, og der blev i alt handlet for knap 319 mia. Dkrkr. Det svarer til, at en transaktion i gennemsnit beløb sig til 309 kr.

DankortetDet har været gebyrfrit at anvende Dankort i næsten hele detskortets levetid været gebyrfrit, hvilket er et særsyn i et internationalt perspektiv. Dette har hovedsageligt skyldtes, at kortet blev indført ved lov – den såkaldte '[[Dankortlov|Dankort-lov]]'. I 2013 indgik dansk detailhandel, bankerne og Nets en aftale om at fremtidssikre Dankortetbetalinger med Dankort. Aftalen indebar, at detailhandlen gradvist skal dække en større andel af omkostningerne ved drift af Dankortetkortet, så handlen i 2018 dækker de fulde omkostninger. Aftalen løber indtil 2020.

Det nye dankortDankort, indført i løbet af sommeren 2004, har inkorporeret en synlig chip til venstre på kortets forside. På forsiden finder man som på stort set alle slags betalingskort – oppe fra og ned – navnet på banken, de 4x4 – fysisk fremhævede – cifre som udgør dankortets kortnummerkortnummeret. De første fire cifre (som både er præget og trykt) fortæller hvilken type kort der er tale om (5019 for Dankort og 4571 for VISA/Dankort), og de næste fire cifre fortæller hvilken bank der er tale om (registreringsnummer). Man finder også udløbsdatoen, kortholders navn (kortets ejer) og et hologram, forskelligt alt efter om der er tale om et Dankort eller VISA/Dankort (i så fald er VISAs logo også trykt på kortet).

På bagsiden af dankortet finder man dankortsymboletDankort-logoet, den tilknyttede kontos registreringsnummer og kontonummer. Nedenunder dette finder man et felt, hvor kortholderen skal placere sin underskrift, dette felt indeholder desuden nogle cifre, hvoraf de sidste tre er dét, der kaldes 'kontrolnummeret' (dette bruges fx til visse internetbetalinger). Derefter følger den bevarede sorte magnetstribe og producentens fabrikationsnummer i små typer.

Den største forskel på det nye og det gamle dankortDankort er, at det gamle kort (1984-2004) ikke havde en chip (en teknologi som ikke var udviklet dengang kortet første gang blev tilbudt). Derudover er der på det nye kort ikke længere et billede af kortholder, og kortholders underskrift er ikke længere laserindgravetlaserindgraveret, men skal manuelt tilføjes. Registreringsnummeret, kontonummeret og servicenummeret er desuden – i modsætning til det gamle kort – nu trykt uden på kortets plasticoverflade.

== DankortetsKortets historie ==

* [[1983]]-[[1984|84]]: DankortetDankort og dankortterminalerbetalingsterminalerterminaler indføres. De største fortalere er bankerne. Det nationale Dankort reducerer i årene derefter mængden af kontanter i omløb, checktransaktioner og fysiske bankbesøg. DankortetKortet er gebyrfrit for forbrugeren og detailhandlen. Forbrugerne oplyses om fordelene gennem en tv-kampagne med [[Ole Borg]] i spidsen.

* [[April]] [[1999]]: Den første Dankort transaktion med Dankort gennemføres på Internettet. Administrerende direktør i [[PBS]] Peter Max bestiller blomster til [[Pia Gjellerup]] hos Interflora via en løsning leveret af Nethow Betalingssystemer.

* [[1999]]: Folketinget lover bankerne, at de må opkræve gebyr for Dankortetbetalinger med Dankort hos detailhandlen, når fire krav, som skal sikre en fri konkurrence på området, er opfyldt. Det bliver besluttet at revidere DankortlovenDankort-loven efterår 2001.

* [[Oktober]] [[2001]]: Erhvervsminister [[Ole Stavad]] (S) udskyder revision af DankortlovenDankort-loven i mindst et år, på den baggrund at udviklingen af en ny type terminaler – chipterminaler – er i en indledende fase.

* [[Marts]] [[2003]]: Første seriøse forhandlinger imellem den nye minister – [[Bendt Bendtsen]] (K), detailhandlen, bankerne og Forbrugerrådet. Regeringen foreslår, at Dankortetdet nye Dankort udgives i to udgaver. Kunderne skal kunne vælge imellem det gratis magnet-stribekort og et nyt gebyrbelagt chip-dankort, som til gengæld er mere sikkert. Forslaget vinder ikke tilslutning.

* [[24. april]] 2003: DankortaftalenAftalen om Dankort er i hus mellem [[Finansrådet]], Forbrugerrådet, Dansk Handel & Service og Økonomi- og Erhvervsministeriet: Bankerne må indtil 2010 opkræve max. 50 øre i gebyr pr. Dankorttransaktiontransaction med Dankort af butikkerne, som gerne må sende regningen videre til kunden. Butikker med mindre end 5.000 dankortbetalingerbetalinger med Dankort om året slipper for gebyret. Der er politisk flertal bag forslaget.

* [[Sommer]] [[2004]]: Bankerne sender de ca. 3,5 mio. nye chipdankortDankort med chip ud til de danske forbrugere.

* [[December]] 2004: Kun én terminalleverandør har fået godkendt sin terminal, – de øvrige er forsinkede. Butikker klager over lange svartider fra PBS og mange fejl. Kun én ud af ti dankortstransaktionertransaktioner med Dankort gør brug af chip-teknologien. Butikker afkræves 50 øre, hvoraf de fleste genopkræver gebyret direkte på forbrugerens bon. Der er ingen konkurrence om gebyr-størrelsen.

* [[Januar]] [[2005]]: Efter en reel folkestorm beslutter Folketinget at kulegrave banker og butikkers gebyrer, og Forbrugerrådet kræver en ny undersøgelse af bankernes driftudgifterdriftsudgifter i forbindelse med dankortsystemetsystemet til håndtering af Dankort. Økonomi- og erhvervsminister Bendt Bendtsen (K) lover at forbrugerne, men ikke nødvendigvis detailhandlen, vil slippe for gebyret, hvis de konservative fortsat har ansvaret for området efter [[folketingsvalg 2005|folketingsvalget d. 8 februar 2005]].

* [[Februar]] 2005: VK-regeringen fortsætter. Bankerne foreslår politikerne helt at droppe DankortlovenDankort-loven. Forbrugerrådet advarer.

* [[25. februar]] 2005: Det lykkes erhvervsminister [[Bendt Bendtsen]] at presse en aftale om dankortgebyretgebyr på brug af Dankort igennem. Gebyret på 50 øre bortfalder [[1. marts]] og regningen deles mellem bankerne og butikkerne. Butikkerne opkræves ikke længere et gebyr, men et årligt abonnement der kan trækkes fra som en driftsomkostning. Kritikken går på, at omkostningerne over tid vil blive læsset ''skjult'' over på forbrugeren, således at de bliver lige vidt.

* [[2006]]: Der har været svindel med dankort automaterbetalingsautomater i en række [[dagligvarebutik]]ker samt et [[gartneri]]. Forbryderne har brudt ind i forretningerne, åbnet dankortterminalerneterminalerne og indsat udstyr, der kan aflæse magnetstrimmeloplysninger samt pinkoder. Nogle dage efter har de igen brudt ind, og fjernet deres udstyr, som de derefter har brugt til at lave falske dankortDankort. Efterfølgende har de hævet større beløb fra de berørte kunders konti.

* Marts [[2007]]: Brug af chippen er stadig stigende, og hver tredje transaktion sker via chip. En ulempe er dog, at mange glemmer dankortetderes Dankort i butikken, når de bruger chippen<ref>[http://politiken.dk/indland/article264507.ece Vi glemmer vores chipdankort i automaten - Politiken.dk]</ref>.

* 1. september 2008: DankortetDankort fejrer 25 års jubilæum, hvilket bl.a. markeres ved en udstilling om Dankortetskortets historie på Danmarks Pengemuseum i Horsens. 4 mio. udstedte Dankort ved årets udgang, heraf godt 3 mio Visa/Dankort. Alle nye betalingsterminaler, der tager imod Dankort, skal kunne læse chip.

* 9. april 2009: DankortetDet kunnethar brugesværet muligt at anvende Dankort på internettet i 10 år. DankortetKortet har haft en vigtig rolle i væksten af nethandelinternethandel. Der var over 8,8 mio. Dankort-betalinger med Dankort på nettet alene i 1. kvartal.

* 2010: For at følge udviklingen af chip på dankortDankort skal alle betalingsterminaler, der tager imod Dankort, kunne læse chip.

* 2012: Alle Visa/Dankort, der er blevet udstedt siden chippen blev indført i 2004, har udløb i 2012. Dermed skal alle Visa/Dankort udskiftes i løbet af året, og nye kort udstedes typisk med fire års løbetid og med en chip, der følger en anderledes chipstandard. Chippen gør det muligt at validere PIN-koden i teminalenbetalingsteminalen, selvom der ikke er online forbindeforbindelse til omverdenen. Alle nyudstedte Dankort bliver udstyret med en chip, der følger samme chip-standard.