Betegnelsen '''fiskeriby''' for byer opståede eller udviklede ved moderne havneanlæg stammer fra geografen ''[[Aage Aagesen]]''<ref>Aage Aagesen: Befolkningen (''Atlas over Danmark''. serie I, bind II); København 1961</ref>. Ved fiskeribyer forstås bebyggelser, hvor mere end halvdelen af den virksomme befolkning med fast yrkearbejde er sysselsatbeskæftiget ved fiskeri og med [[havn]], det vil sige et vandareal afgrænset fra havet og beskærmet mod dettes bølger og strømme med mindst 2 moler (en [[mole]] er en stensætning fra [[kyst]]en, eventuelt afgrænset ved et [[bolværk]] af træ og/eller udplanet flade egnet til færdsel). Fiskeribyer opstod først fra midten af 1800-tallet samt i 1900-tallet, de fleste var tidligere fiskerlejer og flere voksede til at have mere end 200 indbyggere. I mange tilfælde faldt fiskeriets betydning efterhånden. Men selvom fiskeri ikke mere udgør næringsvej for mere end halvdelen af disse steders indbyggere, spiller det fortsat en stor rolle, ikke mindst ved den hertil knyttede fiskeindustri samt for handlende og fragtfirmaer, der forestår videreforsendelsen til kunder i ind- og udland.
