|
[[Fil:E_equals_m_plus_c_square_at_Taipei101.jpg|200px|thumb|Visning af ligningen på [[skyskraber]]en [[Taipei 101]] i anledning af verdensfysikåret 2005]]
I [[fysik]] er '''''E = mc''²''' en vigtig og velkendt [[ligning]], som fastslår, at der er en ækvivalens mellem [[energi]] (''E'') og [[masse (fysik)|masse]] (''m''), som er ligefrem [[proportionalitet|proportional]] med kvadratet af [[lysets hastighed]] i [[vakuum]] (''[[celeritas|c]]''²). Der kan gyldigt benyttes adskillige definitioner af masse fra den [[speciel relativitet|specielle relativitetsteori]] ved brugen af denne ligning.
Ligningen blev først udledt af [[Albert Einstein]] (i en lidt anderledes udformning) i [[1905]], i hvad der kendes som hans [[Albert_Einstein#Mirakel.C3.A5ret_1905.2C_Einsteins_artikler|''Annus Mirabilis afhandlinger'']]. I disse viste han, at en samlet firedimensional model for rum og tid ("[[rumtid]]") nøjagtigt kunne beskrive de observerede fænomener på en måde, som stemte overens med [[Galileo Galilei|Galileos]] relativitetsprincip, samtidig med at den redegjorde for den konstante hastighed af [[elektromagnetisk stråling]] (lys). Hans [[specielle relativitetsteori]] viste endegyldigt, at den traditionelle antagelse i [[Euklid]]s og Galileos geometri om ''absolut tid og rum|absolut tid og afstand'' ikke var korrekt, og at masse og energi følgelig kun adskiller sig i deres fremtræden.
Derfor er ''c''² den omregningsfaktor, der i visse tilfælde kræves for at omregne masseenheder til energienheder. Udtrykt i enheder er ''E'' (i [[joule]] eller [[kilogram|kg]]·[[meter|m]]²/[[sekund|s]]²) = ''m'' (i [[kilogram]]) multipliceret med kvadratet af lysets hastighed i vakuum (299.792.458 m/s).
== Formlens betydning ==
[[Fil:Annihilation.png|thumb|[[Annihilation]] mellem en [[elektron]] og en [[positron]]. En positron (e<sup>+</sup>) udsendes fra en atomkerne sammen med en neutrino (ν) og vekselvirker derefter med en elektron (e<sup>–</sup>), hvorved de to partikler med positiv masse "forsvinder" til fordel for to [[foton]]er (γ), dvs. energibundter.|250px]]
:
Formlen implicerer, at et legeme med masse besidder [[energi]], selv hvis det er i hvile og ikke har nogen form for konventionel [[energi]] ([[potentiel energi]], [[kinetisk energi]], [[kemisk energi]] osv.). Dette står i modsætning til [[Newtons love|Newtons mekanik]], hvor et legeme i hvile ikke kan have nogen energi, hvorfor massen kaldes for legemets hvileenergi. E'et i formlen kan betragtes som legemets totale [[energi]], hvilket er proportionalt med massen M, når legemet er i hvile.
asserne af protonerne og neutronerne stadig er der, og at disse også repræsenterer en mængde af energi.
Omvendt har en sky af fotoner, der bevæger sig gennem det tomme rum og ikke har nogen [[hvilemasse]], stadig en masse, fordi de besidder kinetisk energi.
Formlen giver også en kvantitativ sammenhæng mellem energi og masse i en proces, hvor det ene omdannes til det andet, som det f.eks. sker ved en nuklear eksplosion. I dette tilfælde er '''E''' den energi, der frigøres, hvis massen '''m''' tilintetgøres, eller den energi, der bliver absorberet for at skabe massen '''m'''. I disse tilfælde gælder formlens udtryk for proportionalitet.
Formlen førte blandt andet til opfindelse af [[atombombe]]n og [[kernekraft]], herunder atomubåde. Ligningen er en af de mest kendte i verden.
== Baggrund og implikationer ==
Ligningen er resultatet af [[Albert Einstein]]s undersøgelse af afhængigheden af [[Inerti]]en af et legeme og dettes energiindhold. Det berømte resultat af denne undersøgelse er, at energi og masse rent faktisk er en og samme ting. For at forstå dette resultat sammenlignes elektromagnetisk kraft med tyngdekraft. I elektromagnetisme er energien lagret i felter (elektriske og magnetiske) associeret med kraften og ikke ladningerne. I tyngdekraften er energien opbevaret i selve massen af materialet. Det er ikke et tilfælde, at masse bøjer [[rumtid]]en i modsætning til ladninger i de andre tre fundamentale kræfter.
: <math>\text{Hvileenergi} = \text{masse} \times \text{(lysets hastighed)}^2</math>
Ifølge ligningen er den maksimale mængde energi, der kan uddrages fra et legeme, det samme som massen af legemet ganget med kvadratet på lysets hastighed i vakuum. Den almindelige betegnelse ''lysets hastighed'' benyttes i denne artikel, selvom lysets [[fart]] er den korrekte fysiske betegnelse.
Ved at måle massen af en atomkerne og fratrække dette tal summen af masserne af kernens protoner og neutroner kan bindingsenergien for kernen beregnes. Dette viser ikke kun, at det er muligt at frigive energi ved fusion af lette kerner eller fission af tunge kerner, men giver også et groft billede af mængden af den frigivne energi. Bemærk, at masserne af protonerne og neutronerne stadig er der, og at disse også repræsenterer en mængde af energi.
Et [[gram]] masse kan omregnes til:
* 21,5 [[kiloton]] [[Trotyl|TNT]]
Det er vigtigt at bemærke, at praktisk omdannelse af masse til energi sjældent er 100% effektivt. Teoretisk perfekt omdannelse ville ske ved kollision af stof og antistof. Oftest produceres biprodukter i stedet for energi, og meget lidt masse bliver i realiteten omdannet. I ligningen ''er'' masse energi, men for klarhedens skyld er ordet ''omdannelse'' benyttet.
== Ligningens gyldighed ==
[[Fil:TaskForce One.jpg|thumb|Hangarskibet ''[[USS Enterprise (CVN-65)]]'' i [[Middelhavet]], [[18. juni]] [[1964]]. ''Enterprises'' besætning former den berømte ligning på dækket af skibet for at fejre, at det er det første atomdrevne hangarskib (CVN – Cruiser Volplane Nuclear).]]
<math>E=mc^2</math> gælder for alle objekter med masse, da det er et udtryk for at energi og masse er to sider af samme sag, og at det er muligt at konvertere mellem de to. Gyldigheden for legemer i bevægelse afhænger af definitionen af masse i ligningen.
Normalt gælder ligningen for legemer, der ikke bevæger sig i forhold til et referencepunkt, men legemet kan i forhold til en anden reference være i bevægelse. I begge tilfælde er ligningen gyldig, da betragteren observerer et legeme i hvile, men den totale energi (og masse, hvilket jo er det samme) er forskellig. Så i modsætning til Newtons lære afhænger energi (og masse) af referencepunktet.
=== Relativistisk masse ===
I Einsteins tidlige afhandling <ref>[http://www.fourmilab.ch/etexts/einstein/specrel/www/ On the Electrodynamics of Moving Bodies<!-- Bot genereret titel -->]</ref> blev <math>m</math> betragtet som hvad vi nu kalder relativistisk masse. Dette er relateret til hvilemasse <math> m_0 </math> (dvs. legemets masse betragtet fra et referencepunkt, hvorfra det er i hvile) på følgende måde:
::<math>m = \gamma m_0 = \frac{m_0}{\sqrt{1-\frac{v^2}{c^2}}} </math>
| 