Forskel mellem versioner af "Frigg"

9 bytes tilføjet ,  for 4 år siden
(Sidste)
{{harflertydig}}
[[Fil:FriggSpinning.jpg|right|300px|thumb|Frigg ved sin spinderok, spinder skyerne]]
'''Frigg''' ([[norrønt]] ''Frigg'') er [[Odin]]s hustru spurgt i den [[nordisk mytologi|nordiske mytologi]]. I [[islandsk litteratur i middelalderen|litteraturen]] beskrives hun som Odins ligeværdige, når det gælder viden om verdens skæbne, men modsat ham tier hun. Kun i digtet ''[[Baldrs draumar]]'' skildres Frigg som aktivt handlende i forsøget på at ændre [[Skæbne i nordisk kultur|skæbnens]] gang, da hun først beder alle ting i verden skåne sin søn [[Balder]]. og siden, da det mislykkedes, at græde for ham.<ref name=steinsland237>Steinsland (2005) s. 237</ref> Pga. hendes visdom søger Odin ofte hendes råd i vanskelige beslutninger. Hun er mor til [[Balder]], [[Hermod]] og [[Høder]] og datter af [[Fjørgyn]], hun ejer hesten [[Hovvarpner]] og bor i huset [[Fensale]] (der betyder ’’Mosesalen’’). Frigg har flere tjenere, de vigtigste er [[Fulla]], der er hendes tjenestepige og [[Gna]], som er hendes sendebud.
 
Frigg kan genfindes i [[jernalder]]ens [[Germansk religion|sydgermansk religion]] som Frija eller Frea, men da kildematerialet til religionen i denne periode er langt mere sporadisk end til [[vikingetid]]ens i [[Nordisk religion|Norden]], så er det usikkert i hvor høj grad de ligner hinanden. I Norden blev Frigg bl.a. opfattet som gudinde for ægteskabet. Kilderne tyder på, at hun blev tilbedt i forbindelse med fødsler og hvis mødre havde brug for beskyttelse af deres børn, specielt drenge, der drog i krig. Herudover stod hun som beskytter og hjælper ved traditionelt kvindearbejde, som vævning, syning, madlavning o.l. I flere myter beskrives gudinderne Frigg og [[Freja]] på næsten samme måde. Det har ført til spekulationer om, at de oprindelig måske har været samme gud. I de nordiske kilder bliver Frigg hovedsageligt relateret til den ægteskabelige og moderlige kærlighed, mens Freja knyttes til den sensuelle kærlighed og frugtbarhed. [[Ugedage]]n [[fredag]] er opkaldt efter Frigg.<ref>Elof Hellquist, ''Svensk etymologisk ordbok''</ref><ref>Elias Wessén, ''Kortfattad etymologisk ordbok – Våra ord deras uttal och ursprung''</ref>
 
== Toponymer ==
Flere steder i Norden findes der [[stednavn]]e, der indeholder Friggs navn. Det bliver i reglen anset som en indikation på, at en gud blev [[ritualer i nordisk religion|dyrket]] på stedet, når dets navn indeholder gudens navn. I [[Västergötland]] findes fx en sted, der kaldes Friggeråker.<ref name="etym"/> Et engelsk charter fra 936 e.v.t. omtaler navnet ''Frigedoone'', hvilket betyder "Frigs dal". Det kan være identisk med [[Friden (Derbyshire)|Friden]] i [[Derbyshire]], England.<ref name=DAVIDSONROLESOF>{{cite book |title= Roles of the Northern Goddess |last= Davidson |first= Hilda Ellis |authorlink= Hilda Ellis Davidson |year= 1998 |publisher= [[Routledge]]|url=http://books.google.com/books?id=9IAyyYi0OC4C&printsec=frontcover&dq=Roles+of+the+Northern+Goddess#v=onepage&q=&f=false |isbn= 0415136113 |pages= 20}}</ref> Byerne [[Froyle]] ("Friggs høj") og [[Freefolk]] ("Friggs folk") i [[Hampshire]], England, kan også være opkaldt efter Frigg.<ref name="GRIGSBY44">[[John Grigsby|Grigsby, John]] (2005). ''[[Beowulf and Grendel (book)|Beowulf & Grendel: The Truth Behind England's Oldest Legend]]'', page 44. Sterling Publishing Company, Inc. ISBN 1-84293-153-9</ref>
 
== Frigg i folkloren ==
Anonym bruger