Parlamentarisme: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
Erstatter siden med 'right|400px|thumb| Konstitutionelle [[monarkier med parlamentarisme er mærket med '''rød'''. Parlamentaristiske republikker, h...' |
Cgt (diskussion | bidrag) m Gendannelse til seneste version ved Knud Winckelmann, fjerner ændringer fra 93.161.100.151 (diskussion | bidrag) |
||
Linje 1:
[[Fil:Form of government parliamentary.png|right|400px|thumb| Konstitutionelle [[monarki]]er med parlamentarisme er mærket med '''rød'''. Parlamentaristiske republikker, hvor parlamentet er overordnet en statsleder, ofte betegnet [[præsident]] er mærket med '''orange'''. [[Præsidentialsystem]]er med en statsleder, der står til ansvar overfor parlamentet er mærket med '''grøn'''.]]
'''Parlamentarisme''' er en [[statsform]], hvor en [[regering]] enten skal have et flertal i [[parlament]]et bag sig (positiv parlamentarisme), eller ikke må have et flertal imod sig (negativ parlamentarisme). Historisk er parlamentarismen udviklet i [[England]] som en praktisk foranstaltning, der skulle sikre en [[folkelig kontrol]] med regeringen. Parlamentarisme er direkte knyttet til [[demokrati]]et som styreform i en [[suverænitet|suveræn stat]]. Der findes eksempler på parlamentarisme i såvel [[republik]]ker som [[monarki]]er. (Se kortet til højre)
== Juridisk status ==
Parlamentarisme fungerer i praksis i et [[repræsentativt demokrati]] og er den juridiske [[legitimitet]] af folkets kontrol med regeringen. Legitimiteten består i, at folket ved frie, lige og hemmelige valg har valgt de repræsentanter, der kontrollerer regeringen. I et parlamentarisk system har de folkevalgte således en dobbelt funktion:
* At vedtage love
* At kontrollere regeringen
Proceduren for [[lovgivning]]en er normalt beskrevet i landets [[forfatning]]. Proceduren for den folkelige kontrol med regeringen kan ligeledes være indskrevet i [[forfatning]]en, men det er ikke altid tilfældet.<ref>I Danmark fastslår Grundlovens § 15 blot, at regeringen enten skal træde tilbage eller udskrive valg, hvis et flertal udtaler mistillid til [[statsminister]]en. Et andet krav til regeringen er, at den ligeledes skal træde tilbage eller udskrive valg, hvis [[finanslov]]en ikke kan opnå flertal i det danske parlament, [[Folketinget]].</ref>
Kontrollen kan enten bestå i, at regeringen må træde tilbage, hvis den ikke kan skabe et flertal i parlamentet, eller i, at regeringen i denne situation udskriver valg.<ref>Jf. Rasmussen (1972), bd. 2 s. 225. I Norge må regeringen i denne situation altid gå af, idet den ifølge forfatningen ikke kan udskrive valg i ”utide”</ref> I nogle stater, herunder [[Danmark]] sker dette formelt ved, at Parlamentet udtrykker sin mistillid til [[regering]]en.
== Typer af parlamentarisme ==
Der findes to typer af parlamentarisme:
* Positiv parlamentarisme
* Negativ parlamentarisme
Begge typer kan i praksis fungere i et politisk system med [[forholdstalsvalg]] <ref>Som fx i de nordiske lande og Tyskland</ref> og i et politisk system med [[Valgmetode|flertalsvalg i enkeltkredse]].<ref>Som fx i Storbritannien</ref>
=== Positiv parlamentarisme ===
Positiv parlamentarisme findes i to udformninger:
* I den ene variant, der findes i bl.a., [[Spanien]] og [[Tyskland]] <ref>En komplikation er, at det kun gælder 1. behandlingen her</ref> kræves [[absolut flertal]] blandt alle medlemmer af parlamentet, før regeringen kan tiltræde.
* I den anden variant, der findes i bl.a. [[Belgien]], [[Irland]], [[Italien]] og [[Holland]] kræves almindeligt flertal blandt de fremmødte.
=== Negativ parlamentarisme ===
Negativ parlamentarisme findes ligeledes i to udformninger.
* I den ene variant, der findes i bl.a. [[Sverige]] og [[Portugal]], er kravet, at et absolut flertal blandt parlamentets medlemmer ikke stemmer imod regeringens sammensætning.
* I den anden variant, der findes i bl.a. [[Storbritannien]], [[Danmark]], [[Norge]], [[Finland]] og [[Island]] er en afstemning om regeringens autoritet kun nødvendig, hvis der fremsættes et [[mistillidsvotum]].
Den negative parlamentarisme i Sverige betød at [[Olof Palme]]s regering kunne fortsætte efter valget den 16. september 1973 hvor højre og venstre blok fik samme antal mandater.<ref>{{Cite book
| author = Henrik Berggren
| title = Underbara dagar framför oss
| year = 2012
}} side 492.</ref>
== Virkninger af parlamentarisme ==
Det anføres ofte, at et parlamentaristisk system ikke har fuldstændig magtdeling, da regeringen udgår af parlamentet <ref>I de fleste tilfælde kan regeringens medlemmer samtidig være medlem af parlamentet og har således en dobbeltrolle i magtdelingen</ref> I den præsidentale styreform er den folkevalgte præsident normalt uafhængig af parlamentet.<ref>I USA kan præsidenten således blokere for [[implementering]]en af vedtagne love gennem nedlæggelse af [[veto]].</ref>
Positiv parlamentarisme har historisk set oftere medført bredere [[regeringsgrundlag]] end negativ parlamentarisme, hvor [[mindretalsregering]]er med spinkelt flertal oftere forekommer.<ref>Damgaard (1990)</ref> Effekten af parlamentets kontrol med regeringen er næppe knyttet til en af de to grundformer, men afhænger i højere grad af antallet af politiske partier i parlamentet og af [[valgmetode]]n.
== Parlamentarismens historie i Danmark ==
Negativ parlamentarisme blev i praksis styreformen i Danmark ved [[systemskiftet i 1901]]. Her accepterede kongen det parlamentariske grundprincip, at en regering ikke må sidde med et flertal imod sig. Det gælder stadig i dag.
=== Hovedlinjer i dansk parlamentarisme ===
* 1903 – Kvinder får først nu stemmeret til menighedsrådene.
* 1907 – Kvinder får stemmeret til kommunalbestyrelserne.
* 1915 – Kvinder og tyende fik for første gang stemmeret til Folketinget og Landstinget.
* 1920 – [[Påskekrisen]] opstår, da kong [[Christian 10.]] afsætter regeringen Zahle. Efterfølgende lover kongen fremover at respektere parlamentarismen som [[sædvaneret]].
* 1953 – Parlamentarismen blev lovfæstet. Landstinget bliver afskaffet og [[tronfølgeloven]] ændres, således at kvinder får del i arvefølgen.
== Noter ==
{{reflist}}
== Litteratur ==
* Albæk Jensen, Jørgen (1989). ''Parlamentarismens statsretlige betydning'', København: Jurist- og konomforbundets Forlag.
* Damgaard, Erik (1990). ''Parlamentarismens danske tilstande'' I Damgaard (red), Parlamentarisk forandring i Norden, Oslo, Universitetsforlaget.
* Rasmussen, Erik (1969). Komparativ politik, bd. 1 og 2, 2. udgave, København: Gyldendal
== Eksterne henvisninger ==
* [http://img.kb.dk/tidsskriftdk/pdf/po/po_0026-PDF/po_0026_93901.pdf Louise Andersen: "Dansk parlamentarisme: Politiske og retlige normer under opbrud?" (''Politica'', Bind 26; 1994)]
* [http://img.kb.dk/tidsskriftdk/pdf/po/po_0001-PDF/po_0001_93273.pdf Hans Bagge Nielsen og Jan Henrik Nyheim: "Træk af dansk parlamentarisme 1901-1968" (''Politica'', Bind 1; 1968)]
* [http://img.kb.dk/tidsskriftdk/pdf/po/po_0026-PDF/po_0026_93801.pdf Palle Svensson: "Brud eller kontinuitet i nyere dansk parlamentarisme" (''Politica'', Bind 26; 1994)]
== Se også ==
* [[Europa-Parlamentet]]
{{Autoritetsdata}}
[[Kategori:Demokrati]]
| |||
