|
[[Fil:Paul Heinrich Dietrich Baron d'Holbach.jpg|thumb|Baron d'Holbach]]
'''Paul-Henri Thiry, baron d'Holbach''' ([[1723]] – [[1789]]) var en [[Frankrig|fransk]]-[[Tyskland|tysk]] forfatter, filosof og encyklopædist. Han blev oprindeligt døbt '''Paul Heinrich Dietrich''' i [[Edesheim]], i [[Tyskland]], men han boede og arbejdede fortrinsvis i [[Paris]]. Han er mest kendt for at være en af de første åbent erklærede [[ateisme|ateister]] i [[Europa]].
D'Holbach'sHolbachs moder var datter af Fyrstebiskoppens skatteopkræver. Hans fader, Johann Jakob Thiry, var en vinbonde. Den unge Paul-Henri'sHenris studier blev finansieret af hans onkel, Franz Adam Holbach, som var blevet millionær vedpå aktiespekulationer på Paris' børs. Efter at have arvet to store formuer, blevvar den unge d'Holbach en holden mand for resten af sit liv.
Han var forfatter og oversætter tilaf en lang række artikler i den franske ''[[Encyclopédie]]'' der blev redigeret af [[Denis Diderot]]. Hans bidrag var mest om emnerne politik, religion, [[kemi]] og [[mineralogi]]. Han oversatte fortrinsvis fra tyske kilder. Han blev dog mere berømt for sine filosofiske skrifter, der forfægtede en materialistisk og ateistisk verdensopfattelse. Hans værker bliverer i dag kategoriseret under den [[fransk materialisme|franske materialisme]].
I [[1761]] udgav han bogen ''Christianisme dévoilé'' ("Kristendommen afsløret"), hvori han angreb [[kristendommen]] og religonen generelt som værende i modstrid med menneskehedens moralske udvikling.
Denne bogDen blev fulgt op af andre værker og i [[1770]] af ''Le Système de la nature'' ("Naturen System"), der langt voldsommere end før angreb kristendommen og talte for en materialistisk ateisme. Bogen blev udgivetkom under pseudonymet [[Jean-Baptiste de Mirabaud]], og var sandsynligvis medforfattet af Diderot.
Holbach afviste eksistensen af en guddom, og nægtede at anerkende [[a priori]]-argumenter som beviser. Han hævdede, at universet udelukkende bestod af stof i bevægelse. På dette punkt var han under indflydelse af den irske filosof [[John Toland]]. Fundamentet til moral er lykke, og ikke nødvendigvis dyderdyd:
''"Det ville være værdiløst og næsten uretfærdigt at insistere på, at en mand er dydig, hvis han ikke kan være det uden at være ulykkelig. Så længe udydighed gør ham lykkelig, bør han elske udydighed."''
Dette kan ses som en forløber for den [[Utilitarisme|utilitaristiske]] filosofi, som senere blev fremsat [[Jeremy Bentham]] og af [[John Stuart Mill]].
| 