Ernesto Laclau: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
No edit summary |
|||
Linje 1:
Enesto Laclau (6 October 1935 – 13 April 2014) var en argentinsk politisk filosof. Han beskrives ofte som post-maxist og yderemere som poststrukturalist.
[[Fil:Presentación del Documental CATASTROIKA y Presentación de la Revista Debates y Combates (7215329954).jpg|alt=|thumb|'''Født:''' 6. Oktober [[1935]] Buenos Aires, Argentina
'''Død:''' 13. April 2014 (78) Sevilla, Spain
'''Påvirket af:''' [[Karl Marx|Marx]] [[Gramsci]] [[Ramos]] [[Louis Althusser|Althusser]] [[Hobsbawm]] [[Lacan]] [[Michel Foucault|Foucault]] [[Jacques Derrida|Derrida]]
'''Påviket:'''
[[Slavoj Žižek|Žižek]] [[Judith Butler]] [[Critchley]] [[Marchart]] [[Stavrakakis]] [[Norval]]
]]
===== 'Hegemony and the socialist strategy"'' =====
Line 5 ⟶ 15:
Hegemonibegrebet blev rekonstrueret som en politisk teori, hvor Laclau og Mouffe's arbejde overvejende var teoretisk og havde et sigte om at klargøre og systematisere diskursteorien.
====== Politisk teori: ======
Laclau definere en diskurs som en strukturel helhed af forskelle, hvor artikulationen muligører
''In any case, if articulation is a practice, and not the name of a given relational complex, it must imply some form of separate presence of the elements which the practice articulates or recomposes<ref>Laclau & Mouffe "Hegamony and the socialist strategy" 1985. Verso, New York.</ref>''
Når Laclau taler om strukturer, mener han samtidig at en struktur ikke kan være en fast eller en fuldendt størelse. Strukturen vil altid være flydende og kan ikke låses eller fikseres i faste og fuldstændige relationer.
Diskursteorien formår at sætte strukturen til undersøgelse og har et sigte om at dekonstruere ellers "kontingente" relationer, for at fremvise hvordan relationer ellers kunne være artikuleret og dermed belyse hvordan strukturen ellers kan forstås.
| |||