Erik Gustaf Boström: Forskelle mellem versioner

10 bytes tilføjet ,  for 6 år siden
m
m (tilføjelse)
[[Fil:E G Boström from Hildebrand Sveriges historia.jpg|thumb|Erik Gustaf Boström.]]
'''Erik Gustaf Bernhard Boström''' (født [[11. februar]] [[1842]] i [[Stockholm]], død [[26. februar]] [[1907]]) var en [[Sverige|svensk]] [[statsmand]], brodersøn til [[C.J. Boström]].
 
Han blev 1861 [[student]] i [[Uppsala]], men måtte allerede 1863 forlade [[Uppsala Universitet|universitetet]] for at overtage
styrelsen af [[fideikommis]]set [[Östanå]], en af Sveriges større landejendomme. Han viste sig snart som en dygtig landmand og valgtes 1870 til bestyrelsen for [[Stockholms län]]s Landhusholdningsselskab (næstformand 1889, formand 1897) og desuden til länets landsting (næstformand 1883-88, formand 1889-91); også andre offentlige tillidshverv gavs ham.
desuden til länets landsting (næstformand 1883-88, formand 1889-91); ogsaa andre offentlige tillidshverv gaves ham.
 
1875 valgtes han til 2. kammer (genvalgt indtil 1893) og vandt snart stor indflydelse ved sin veltalenhed,
skarphed i debatten og snarrådighed. Han hørte oprindelig til kammerets mellemparti
snart stor indflydelse ved sin veltalenhed,
(»Intelligensen«), men kom snart i godt forhold til Landtmannapartiet. Han fik tidlig Sæde i
skarphed i debatten og snarrådighed. Han
vigtige udvalg, var 1880-90 medlem af bevillingsudvalget (formand siden 1887), 1888-91
hørte opr. til kammerets mellemparti
Fullmäktig Riksgäldskontoret (formand i de totosidste Aar) og 1879-82 medlem af
(»Intelligensen«), men kom snart i godt forhold til
toldkommissionen. 1888 blev han formand i den komité,der skulde udarbejde en ny toldtarif
Landtmannapartiet. Han fik tidlig Sæde i
vigtige udvalg, var 1880-90 medlem af
bevillingsudvalget (formand siden 1887), 1888-91
Fullmäktig Riksgäldskontoret (formand i de to
sidste Aar) og 1879-82 medlem af
toldkommissionen. 1888 blev han formand i den komité,
der skulde udarbejde en ny toldtarif
overensstemmende med Rigsdagens s.å. tagne beslutninger.
 
Boström, som tidlig var talsmand for toldbeskyttelse, særlig for landbrugets
frembringelser, havde nemlig 1888 sluttet sig til det ny Landtmannaparti og blev snart et af dets
toldbeskyttelse, særlig for landbrugets
ledende medlemmer. 1889 fik han endvidere det hverv at deltage i forhandlingerne om Sveriges
frembringelser, havde nemlig 1888 sluttet sig til det ny
og Norges gensidige handels- og søfartsforhold, dvs. for at udarbejde en ny mellemrigslov.
Landtmannaparti og blev snart et af dets
ledende medlemmer. 1889 fik han endvidere det
hverv at deltage i forhandlingerne om Sveriges
og Norges gensidige handels- og søfartsforhold,
dvs. for at udarbejde en ny mellemrigslov.
Endelig blev han juli 1891 statsminister og fik på den overordentlige rigsdag
i efteråret 1892 gennemført en ny hærordning med væsentlig udvidelse af værnepligten,
samtidig med en fuldstændig afskrivning af grundskatterne, hvorved et længe omtvistet
med væsentlig udvidelse af værnepligten,
samtidig med en fuldstændig afskrivning af
grundskatterne, hvorved et længe omtvistet
spørgsmål blev bragt ud af verden.
 
Januar 1893 gjordes ved en udtalelse i statsrådsprotokollen det
første skridt fra svensk side til at fremkalde en ny ordning af de forenede rigers
ved en udtalelse i statsrådsprotokollen det
første skridt fra svensk side til at fremkalde en
ny ordning af de forenede rigers
udenrigsstyrelse, med fælles udenrigsminister, svensk eller
norsk mand. Som midlertidig finansminister (november 1894-marts 1895) gennemførte han
forhøjet told på korn og mel, opr. endog ved foreløbig lov kort før Rigsdagens
(november 1894-marts 1895) gennemførte han
sammenkomst, og som førsteminister medvirkede han endvidere til en endelig fastsættelse af de to
forhøjet told på korn og mel, opr. endog ved
kamres medlemstal (dvs. begrænsning af byernes politiske indflydelse) (1894) og til en
foreløbig lov kort før Rigsdagens
indskrænkning af den enkelte vælgers stemmetal ved kommunale valg (1900). Endvidere
sammenkomst, og som førsteminister medvirkede han
endvidere til en endelig fastsættelse af de to
kamres medlemstal (dvs. begrænsning af
byernes politiske indflydelse) (1894) og til en
indskrænkning af den enkelte vælgers
stemmetal ved kommunale valg (1900). Endvidere
tvang han 1898 Ofoten-jernbanens forlængelse igennem.
 
For at imødekomme den protektionistiske strømning lod han 1895 Mellemrigsloven
med Norge falde bort; men da han ikke kunne hindre den norske flaglov 1899, overtog han
protektionistiske strømning lod han 1895 Mellemrigsloven
selv for et par måneder (Oktober-December) udenrigsministeriet for at give de fremmede
med Norge falde bort; men da han ikke kunne
regeringer formel meddelelse herom, hvad den daværende udenrigsminister ikke var villig til. I
hindre den norske flaglov 1899, overtog han
September 1900 trak han sig tilbage fra regeringen, hædret på mange måder, bl.a. ved
selv for et par måneder (Oktober-December)
udnævnelse til formand i Nobel-Stifteisens styrelse og til æresdoktor ved Uppsala Universitet.
udenrigsministeriet for at give de fremmede
regeringer formel meddelelse herom, hvad den
daværende udenrigsminister ikke var villig til. I
September 1900 trak han sig tilbage fra regeringen,
hædret på mange måder, bl.a. ved
udnævnelse til formand i Nobel-Stifteisens styrelse og
til æresdoktor ved Uppsala Universitet.
 
Dog gik han ikke dermed bort fra det offentlige liv, idet han
beholdt sit sæde i 1. Kammer, hvortil han var valgt 1893 af Stockholms Län. I denne stilling
støttede han 1901 den ny hærordning, hvorved »Indelningsverket« helt afskaffedes, og landets
valgt 1893 af Stockholms Län. I denne stilling
forsvarskraft væsentlig styrkedes. Allerede Juni 1902 kaldtes han på ny til statsminister, endog
støttede han 1901 den ny hærordning, hvorved
med fuld frihed til at vælge de andre ministre, og overraskede nu almenheden ved at tage
»Indelningsverket« helt afskaffedes, og landets
forholdsvis fremskridtslystne mænd til kongens råd, men endnu mere, da han i sit politiske
forsvarskraft væsentlig styrkedes. Allerede Juni
program fremsatte forslag om almindelig valgret med 25 Aars alder og indførelse af forholdstalsvalgmaaden.
1902 kaldtes han på ny til statsminister, endog
med fuld frihed til at vælge de andre ministre,
og overraskede nu almenheden ved at tage
forholdsvis fremskridtslystne mænd til kongens
råd, men endnu mere, da han i sit politiske
program fremsatte forslag om almindelig valgret med
25 Aars alder og indførelse af forholdstalsvalgmaaden.
 
Han kunde dog ikke opnå 2. Kammers tilslutning til den sidstnævnte
Kammers tilslutning til den sidstnævnte
ordning, ej heller overvinde 1. Kammers modstand
imod opgivelsen af direkte skatydelse som
væsentlig skyld i at fremkalde denne udgang,
kan næppe omtvistes. Ved sin afgang fra
ministeriet blev Boström universitetskansler.
 
== Se også ==
50.881

redigeringer