Fredrik Bajer: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
småret og linkfix
Linje 3:
[[Fil:Den evige Fred.djvu|thumb|''Den evige Fred'']]
 
'''Fredrik Bajer''' (født [[21. april]] [[1837]] i [[Vester Egede]] ved [[Næstved]], død [[22. januar]] [[1922]] i [[København]]) var en dansk officer, [[forfatter]], lærer og [[pacifist]]isk politiker, somder sammen med svenskeren [[Klas Pontus Arnoldson]] modtog [[Nobels Fredspris]] i [[1908]].
 
Frederik Bajer var søn af præst Alfred Bajer (1807-1880) og Cecilie Louise Crone (1815-1900), forældrene blev gift i 1836, Frederik var den ældste af en søskendeflok på fire.
 
Præstesønnen Fredrik Bajer var elev på [[Sorø Akademi]] fra [[1848]] til [[1854]], men kort før studentereksamen gik han ud af skolen for at få en officersuddannelse. Han deltog som løjtnant i [[2. Slesvigske Krig|krigen 1864]] mod [[Preussen]] og [[Østrig]] og blev [[premierløjtnant]]. I [[1865]] trådte han ud af hæren for at engagere sig i fredsarbejdet. Han slog sig ned i København, hvor han ernærede sig og sin familie som lærer, oversætter og forfatter.
 
I [[1867]] indtrådte Bajer i [[Frédéric Passy]]s [[Den Internationale Fredsliga|Internationale Fredsliga]] og arbejdede for denne i [[Skandinavien]].
I [[1872]] blev Bajer valgt til [[Folketinget]] for [[Det forenede Venstre]], hvor han havde sæde indtil [[1895]]. I det politiske arbejde var han især aktiv i sociale og [[ligestilling]]sspørgsmål. Han gik desuden ind for [[valgmetode|forholdstalsvalg]], for [[frihandel]] og for et [[milits]]forsvar i stedet for den traditionelle hær. Sammen med sin hustru, kvindesagsforkæmperen [[Matilde Bajer]] (f. Schlüter), stiftede han [[Dansk Kvindesamfund]] i [[1871]]. Bajer var redaktør af ugebladet ''Folkevennen'' [[1877]]-[[1879]] og er ophavsmand til et omfattende forfatterskab om [[voldgift]] og liberalt fredsarbejde.
 
I [[1882]] stiftede Bajer ''Foreningen til Danmarks Nevtralisering'', senere kaldet [[Dansk Fredsforening]], som han var formand for fra [[1884]] til [[1892]].
Linje 17:
I [[1891]] var Bajer medinitiativtager til [[Det internationale Fredskontor]] med hovedkvarter i [[Bern]], som han var præsident for indtil [[1907]], derefter ærespræsident. Han deltog i fredskongresserne i [[Den Internationale Liga for Fred og Frihed]], i de nationale skandinaviske fredskongresser og i næsten alle verdensfredskongresser.
 
Da han modtog Nobels fredspris udtrykte han kritik af fredsbevægelsernefredsbevægelsernes mangelfulde organisation. Da [[1. verdenskrig]] brød ud i [[1914]] og dermed skuffede de idealer, han gennem havde arbejdet for, var han ikke længere aktiv i fredsarbejdet.
 
Hans efterladte papirer findes i [[Det Kongelige Bibliotek]] og en del breve i [[Kungliga Biblioteket]], Stockholm.