Vyšehrad: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
Linje 9:
Omkring 1070 forlagde den første bøhmiske konge [[Vratislav 2.]] sin residens fra Prags borg til Vyšehrad, sandsynligvis på grund af stridigheder med sin bror, biskop Jaromir. Han grundlagde den første Peter og Poul kirke på slotsområdet, og det tilhørende [[kollegiatkapitel]] udviklede snart et ry som et centrum for lærdom. Også andre bygninger blev opført, heriblandt en beboelsesbygning til Vratislav og hans hus. I årene derefter var Vyšehrad residens for bøhmiske fyrster (titlen skiftede mellem fyrste og konge i disse år), indtil [[Vladislav 2.]] flyttede tilbage til Prags borg omkring 1140. Slottet vedblev dog med at have en vis politisk og religiøs betydning i flere århundreder, og der blev opført flere bygninger i og ved slottet.
Da [[Karl 4. (Tysk-romerske rige)|Karl 4.]] kom til magten som kejser i det [[tysk-romerske rige]] i midten af det [[14. århundrede]] fik slottet igen større betydning. Karl lagde vægt på den bøhmiske fortid og sin forbindelse med Přemysl-dynastiet, og samtidig havde slottet i forening med Prags borg en vigtig militær betydning som beskyttelse af Prag. Han udvirkede en renovering af befæstningen af Vyšehrad med blandt andet 13-15 svære tårne, lod Peter og Poul kirken udvide kraftigt, og han støttede det kulturelle liv omkring kirken. Som en symbolsk handling bestemte han, at fremover skulle ruten for kroningsturen for bøhmiske konger tage udgangspunkt på slottet og gå derfra mod nord over markedsområdet, den gamle by og [[Karlsbroen]] til Prags borg, begyndende med hans egen kroning. Sørgetoget ved hans død kom passende til at gå ad samme rute.
Ved Karls død var Vyšehrad et præstecentrum med over hundrede gejstlige, og det var derfor et vigtigt mål for [[Jan Hus|hussiterne]] under de religiøse krige i begyndelsen af det [[15. århundrede]]. I [[1420]] blev det erobret af hussiterne, der ødelagde store dele af bygningerne. Efter krigen blev området en slags fristad for små håndværkere, men ved [[modreformationen]] i begyndelsen af det [[17. århundrede]] blev området igen centrum for kollegialkapitlet.
| |||