Wikipedia:Beskyttelser: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
m Retter skabelonnavn
småret
Linje 10:
Wikipedias [[Wikipedia:Administratorer|administratorer]] kan '''beskytte''' sider, så de kun kan [[Hjælp:Redigering|redigeres]] af bestemte grupper af [[Wikipedia:Brugere|brugere]]. Denne funktion skal udelukkende benyttes under særlige omstændigheder, da skrivebeskyttede sider generelt [[m:Protected pages considered harmful|anses som skadelige]].
 
Wikipedia er en [[frit indhold|fri]] og [[wiki|åben]] encyklopædi, hvorfor alle kan bidrage til langt de fleste sider. Du er formentlig kommet hertil på grund af en henvisning på en beskyttet side som p.t. ikke kan redigeres, eller et beskyttet [[Hjælp:Billeder|billede]] som p.t. ikke kan overskrives. Vi beklager ulejligheden det måtte medføre – vi gør os umage med, kun at beskytte sider når det er absolut nødvendigt, samt at ophæve beskyttelsen så hurtigt som muligt. En beskyttelse kan være nødvendig, hvis siden f.eks. ofte er blevet udsat for [[Wikipedia:Hærværk|hærværk]]. Da hærværk ikke er den eneste begrundelse, kan man ved hjælp af [[Hjælp:Versionshistorik|historikken]], [[Speciel:Loglister/protect|beskyttelsesloggen]] eller [[Hjælp:Diskussionssider|diskussionssiden]] finde en uddybende begrundelse.
 
Der skelnes mellem skrivebeskyttelse og semibeskyttelse. Skrivebeskyttede sider kan kun redigeres af [[Wikipedia:Administratorer|administratorer]], men det henstilles at de kun foretager det mest nødvendige. Semibeskyttede sider kan redigeres af registrerede brugere, der har haft konto i mindst 4 dage og foretaget mindst 10 redigeringer. Brugere der lige er blevet registrerede eller ikke er registrede kan derimod ikke redigere hverken skrive- eller semibeskyttede sider.
 
Nogle ganske få sider er permanent beskyttet, nemlig dem i [[Hjælp:MediaWiki-navnerummet|MediaWiki-navnerummet]], der leverer tekster til brugergrænsefladen, samt sider til systemadministration og ophavsret/licens. Derudover er et mindre antal stærkt udsatte artikler semibeskyttet på ubestemt tid. I de øvrige tilfælde kan du redigere siden, når beskyttelsen om forhåbentlig nogle få dage bliver ophævet. I mellemtiden kan du på den pågældende artikels diskussionsside diskutere de ændringer, du ønsker at foretage.
 
Hvis du er en ny bruger af Wikipedia, ønskes du [[Hjælp:Velkommen nybegynder|velkommen]]! Ønsker du at eksperimentere med at redigere Wikipedia, kan du prøve [[Wikipedia:Sandkassen|Wikipedias sandkasse]].
Linje 29:
 
Administratorer bør undlade at redigere sider, mens de er midlertidigt beskyttede. De bør ''ikke'' fortsætte med at redigere indholdet, mens almindelige brugere med andre hensigter ikke har mulighed for dette. Der findes derimod visse tilfælde, hvor administratorer ved behov kan redigere en sådan side:
* Tilføjelse af vedligeholdelses[[Wikipedia:Skabeloner|skabeloner]] som f.eks. {{vis|POV}}, {{vis|Eftersyn}} eller lignende.
* [[Hjælp:Genetablering|Gendannelse]] til en ældre, stabil version af siden fra før redigeringskrigen begyndte.
 
Linje 39:
Sider kan semibeskyttes, hvilket indebærer at udelukkende registrerede brugere som har haft konto i mindst 4 dage og foretaget mindst 10 redigeringer, såkaldte bekræftede brugere, kan redigere dem. Også denne funktion bør benyttes med forsigtighed, f.eks. på sider som ofte udsættes for hærværk fra forskellige brugere, eller af brugere som opretter nye konti når de gamle bliver blokeret. Semibeskyttelser bør være tidsbegrænsede (undtagen for stærkt udsatte sider og visse sider relaterede til forsiden). Ved langvarigt og vedholdende hærværk kan varigheden ofte være relativt lang.
 
Visse stærkt udsatte sider er semibeskyttede på ubestemt tid, da de reelt fungerer som magneter på hærværk og subjektive redigeringer, uanset hvor længe de er beskyttede. Artikler om kendte politikere, mediestjerner og visse sportsklubber er typiske eksempler på dette. Men også visse interne sider der ofte henvises til kan det være aktuelt at semibeskytte på ubestemt tid. Nærværende hjælpeside har f.eks. været semibeskyttet siden 1. november 2010, fordi den er særligt udsat for hærværk.
 
Ved aktuelle begivenheder kan relaterede artikler semibeskyttes for at forebygge fejlagtige redigeringer. Erfaringsmæssigt er der af og til folk, der begynder at redigere, straks pressen begynder at fortælle om det uden hensyn til, at der kan gå både timer og dage, før fakta foreligger, og at der kan ske mange ændringer inden da.
Linje 48:
 
=== Flytningsbeskyttelser ===
FlytningsbeskyttelserEn blokererflytningsbeskyttelse forforhindrer [[Hjælp:Flytning|flytningerflytning]] af siden. Flytningsbeskyttelsen træder altid i kraft samtidig med semi- eller skrivebeskyttelsen. En flytningsbeskyttelse kan teknisk set godt udføres uden en redigeringsbeskyttelse, men dette foretages ekstremt sjældent.
 
=== Forhindre oprettelse ===
Nonsenssider eller andre sider som der er [[Wikipedia:Sletningsforslag|opnået konsensus om at slette]], som ganggentagne på ganggange [[Hjælp:Sletning|slettes]] men derefter genoprettes, kan forhindres i at oprettes af Wikipedias administratorer. Dette bør gøres tidsbegrænset, således at sidersiden ikke "går i glemslen" i låst, uoprettet tilstand. En liste over hvilke titler, det drejer sig om, findes på [[Speciel:Beskyttede titler]].
 
=== Nedarvende skrivebeskyttelser ===
[[Wikipedia:Skabeloner|Skabeloner]] som indsættes på en skrivebeskyttet side bliver ikke selv automatisk skrivebeskyttede. Dette gør at også almindelige brugere kan redigere f.eks. den skrivebeskyttede forside − det meste af indholdet ligger i skabeloner, som blot er semibeskyttede.
 
For også at beskytte inkluderede skabeloner og sider kan man tilvælge nedarvende skrivebeskyttelse. Dette indebærer, at alle skabeloner samt filer som benyttes på siden automatisk skrivebeskyttes så kun administratorer kan redigere dem. Det kaner ikke lade sig gøremuligt at semibeskytte med tilvalg af nedarvende skrivebeskyttelse. Den nedarvende skrivebeskyttelse "overlapper" enhver anden skrivebeskyttelse af de pågældende sider − også en semibeskyttet skabelon bliver låst for alle undtagen administratorer, hvis den indsættes på en side med nedarvende skrivebeskyttelse.
 
Visse sprogversioner benytter nedarvende skrivebeskyttelse af blandt andet forsiden, men ikke dansk Wikipedia − og når dette skrives (majdecember 20132015), findes der heller ingen andre sider med nedarvende skrivebeskyttelse på dansk Wikipedia. Hvis nogen føler sig nødsaget til at benytte nedarvende skrivebeskyttelse af forsiden bør man først diskutere, hvordan redigeringen skal beskyttes.
 
Tidligere blev den nedarvende skrivebeskyttelse også benyttet til at [[Wikipedia:Beskyttede titler|forhindre genoprettelse af visse sider]].
Linje 73:
 
=== MediaWiki-navnerummet ===
I [[Hjælp:MediaWiki-navnerummet|MediaWiki-navnerummet]] ligger alle de tekster, som benyttes til brugergrænsefladen. Disse sider er automatisk beskyttet så kun administratorer kan redigere dem, fordi nogle tekster kan ændres så hele systemet bryder sammen. Det er teknisk set desværre ikke muligt for administratoreradministratorerne at frigive enkelte sider til redigering.
 
== Retningslinjer for administratorer ==
Som administrator skal man undlade at redigere sider, som er midlertidigt skrivebeskyttede. AdministratorprivilegierneAdministratorrettighederne skal ikke benyttes som et middel til at styre sidens indhold på, når andrealmindelige brugere ikke kan. Hvad gælder permanent skrivebeskyttede sider bør man tænke på at andrealmindelige brugere, som ikke selv kan redigere siden, også skal have indflydelse på sidens indhold og udformning.
 
Når man skrivebeskytter en side af anden grund end midlertidig beskyttelse mod hærværk, bør man altid begrunde det på diskussionssiden. På denne måde viser man, at man har sat sig ind i situationen først. Generelt set bliver mindst en af parterne i konflikten irriterede på den administrator som har skrivebeskyttet siden, f.eks. fordi denne har skrivebeskyttet [[:m:The Wrong Version|en forkert version]]. Derfor er den, som griber ind ved at skrivebeskytte siden, som oftest ikke den mest kloge af parterne, men det er godt at forsøge at finde en anden som kan gøre det.