Kontinental filosofi: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
Gecko (diskussion | bidrag) |
småret |
||
Linje 1:
'''Kontinental filosofi''' refererer til de forskellige [[filosofi]]ske strømninger og bevægelser
==Termens historie==
Betegnelsen kontinentalfilosofi stammer fra engelske filosoffer i anden havdel af det 20. århundrede, der fandt det brugbart at have en samlet betegnelse
==Udgangspunkt==
Kants ødelæggelse af metafysikken er udgangspunket for kontineltalfilosofien. De vigtigste inspirationskilder er den [[Tysk idealisme|tyske idealisme]], [[Søren Kierkegaard]] og [[Friedrich Nietzsche|Nietszche]]. Af tidlige repræsentanter kan måske regnes udviklingsfilosofferne
==Fællestræk==
Kontinentalfilosofi
* Afvisning af [[scientisme]]
* Disse forudsætniner for viden
* Det er vigtigt at undersøge selve filosofiens rødder, hvilket
*
* Politisk filosofi har
==Retninger==
Linje 23:
Kontinentalfilosofien er opdelt i retninger en række mere eller mindre alment accepterede retninger. Mange filosoffer kan dog siges at tilhøre flere forskellige "ismer", idet de arbejder med ting fra f.eks. strukturalisme og fænomenologi, og placeres derfor tit i forskellige kategorier. Man skal derfor være varsom med at ligge for meget i betegnelserne. Der er også filosoffer som f.eks. [[Peter Sloterdijk]] eller [[Paul Virilio]] der ikke regnes til nogen speciel isme, selv om deres temaer er udpræget kontinentalfilosofiske.
*[[Fænomenologi]]. [[Edmund Husserl]], grundlægger af fænomenologien, kan måske siges at være den største skikkelse i kontinentalfilosofien. Dennes grundtanke er at filosofien skal rettes "imod sagerne selv", dvs. ting som de fremtræder for folk – alt hvad man ved om, hvordan de er i sig selv skal man sætte "i parentes". Husserl er en af de få kontinentalfilosoffer der læses flittigt i den analytiske filosofi. Han korresponderede da også med dennes grundlægger Gottlob Frege. Fænomenologien videreudvikles af [[Max Scheler]], [[Martin Heidegger]], [[Maurice Merleau-Ponty]], [[Emmanuel Levinas]] og talrige andre. Heidegger er, målt i indflydelse, en af filosofihistoriens allerstørste filosoffer.
*[[Eksistentialisme]]. En kendt version og fænomenologien er den franske existentialismen ([[Jean-Paul Sartre]], [[Albert Camus]]) som inspireret af Heidegger. [[Martin Buber]] kan også siges at være existentialist, endskønt denne tager udganspunkt i religion. Psykologen [[Karl Jaspers]] regnes også for en existentialist, om end han selv benægtede det.
|