Forskel mellem versioner af "Videnskabsteori"

75 bytes tilføjet ,  for 17 år siden
m
ingen redigeringsopsummering
m
m
Et tværvidenskabeligt område, der har videnskaberne[[videnskab]]erne selv som sin [[genstand]]. I Danmark taler man også om "forskning om forskning", og somme tider bruges den løsere betegnelse[[betegne]]lse "videnskabsstudier".
 
Klassisk opdeles videnskabsteori i disse områder:
*[[Videnskabshistorie]]
*[[Videnskabssociologi]]
Afgrænsningen mellem disse tre fagområder er delvis [[kunstig,]] og en af hovedpointerne i det [[20. århundredesårhundrede]]s videnskabsteori, der går tilbage til fysikhistorikeren [[Thomas Samuel Kuhn]], er da også, at videnskaben må forstås i sin konkrete[[konkret]]e udvikling, hvor opnåelse af videnskabelig erkendelse indenfor en [[disciplin]] (som fxf.eks. fysik) oftest sker i et komplekst [[samspil]] mellem kognitive[[kognitiv]]e, psykologiske[[psykologi]]ske, [[metode]]-mæssige, instrumentelle[[instrument]]elle, og sociale[[social]]e faktorer[[faktor]]er. Efter udgivelsen af Kuhns banebrydende værk <i>The Structure of Scientific Revolutions</i> (1962, dansk udgave <i>Videnskabens Revolutioner</i>, 1973, 1995) ser man også en bevægelse i retning af at integrere filosofiske og historiske studier af videnskabelig udvikling, fx studier af de valg mellem alternative teorier, forskere træffer under ufuldstændig og usikker viden. <BR><BR>
 
Ud over at blive brugt synonymt med videnskabsteori bruges betegnelsen "Videnskabsstudier" også mere specifikt om nyere studier af videnskab, hvor sociologiske, kulturteoretiske og mere klassisk videnskabshistoriske tilgange forsøges bragt sammen om bl.a. forsøget på at forstå videnskabelige kontroverser, eller de værdier, der styrer forskeres opfattelser og handlinger. <BR><BR>
Efter udgivelsen af Kuhns banebrydende værk <i>The Structure of Scientific Revolutions</i> (1962, dansk udgave <i>Videnskabens Revolutioner</i>, 1973, 1995) ser man også en bevægelse i retning af at integrere filosofiske og historiske studier af videnskabelig udvikling, f.eks. studier af de valg mellem alternative teorier, forskere træffer under ufuldstændig og usikker viden.
Fra 2004 skal videnskabsteori indgå som studieelement i alle universitetsuddannelser i Danmark (se mere om dette "Fagets Videnskabsteori" her: http://www.fagets-videnskabsteori.dk eller her: http://www.nbi.dk/~natphil/FVT/i_Alment.html ) - dermed genoplives det gamle "Filosofikum", omend i en meget anderledes form.
 
Ud over at blive brugt synonymt[[synonym]]t med videnskabsteori bruges betegnelsen "Videnskabsstudier" også mere specifikt om nyere studier af videnskab, hvor sociologiske, kulturteoretiske og mere klassisk videnskabshistoriske tilgange forsøges bragt sammen om bl.a. forsøget på at forstå videnskabelige kontroverser[[kontrovers]]er, eller de værdier[[værdi]]er, der styrer forskeres opfattelser[[opfattelse]]r og handlinger[[handling]]er. <BR><BR>
 
Fra [[2004]] skal videnskabsteori indgå som studieelement i alle universitetsuddannelser i Danmark (se mere om dette "Fagets Videnskabsteori" her: http://www.fagets-videnskabsteori.dk eller her: http://www.nbi.dk/~natphil/FVT/i_Alment.html ) - dermed genoplives det gamle "Filosofikum", omend i en meget anderledes form.
 
===Litteratur===
109.576

redigeringer