Videnskabsteori: Forskelle mellem versioner

Et tværvidenskabeligt område, der har videnskaberne[[videnskab]]erne selv som sin [[genstand]]. I Danmark taler man også om "forskning om forskning", og somme tider bruges den løsere betegnelse[[betegne]]lse "videnskabsstudier".

Afgrænsningen mellem disse tre fagområder er delvis [[kunstig,]] og en af hovedpointerne i det [[20. århundredesårhundrede]]s videnskabsteori, der går tilbage til fysikhistorikeren [[Thomas Samuel Kuhn]], er da også, at videnskaben må forstås i sin konkrete[[konkret]]e udvikling, hvor opnåelse af videnskabelig erkendelse indenfor en [[disciplin]] (som fxf.eks. fysik) oftest sker i et komplekst [[samspil]] mellem kognitive[[kognitiv]]e, psykologiske[[psykologi]]ske, [[metode]]-mæssige, instrumentelle[[instrument]]elle, og sociale[[social]]e faktorer[[faktor]]er.

Efter udgivelsen af Kuhns banebrydende værk <i>The Structure of Scientific Revolutions</i> (1962, dansk udgave <i>Videnskabens Revolutioner</i>, 1973, 1995) ser man også en bevægelse i retning af at integrere filosofiske og historiske studier af videnskabelig udvikling, fxf.eks. studier af de valg mellem alternative teorier, forskere træffer under ufuldstændig og usikker viden. <BR><BR>

Ud over at blive brugt synonymt[[synonym]]t med videnskabsteori bruges betegnelsen "Videnskabsstudier" også mere specifikt om nyere studier af videnskab, hvor sociologiske, kulturteoretiske og mere klassisk videnskabshistoriske tilgange forsøges bragt sammen om bl.a. forsøget på at forstå videnskabelige kontroverser[[kontrovers]]er, eller de værdier[[værdi]]er, der styrer forskeres opfattelser[[opfattelse]]r og handlinger[[handling]]er. <BR><BR>