Forskel mellem versioner af "Crossdressing"

19 bytes tilføjet ,  for 4 år siden
Opdateret, rettet
m (Internt link)
(Opdateret, rettet)
I den nordiske mytologi fortæller gudesagnet [[Thors brudefærd|Trymskvadet]] om, hvordan [[jætte]]n [[Trym]] stjal tordenguden [[Thor]]s hammer [[Mjølner]] og krævede kærlighedsgudinden [[Freja]] som brud for at udlevere den. Freja ville imidlertid ikke være med, hvorfor det endte med, at Thor selv blev forklædt som Freja i brudedragt, mens [[Loke]] fulgte med som terne. Brylluppet fik dog en brat afslutning, da Trym ville give hammeren som gave til "Freja", med det resultat at Thor prompte rev forklædningen af og brugte hammeren til at dræbe både Trym og hele hans familie.<ref>''Guder og helte i Norden'' af Anders Bæksted. Politikens Forlag, 1972. S. 92-96.</ref>
 
I [[Bibelen]] hedder det i [[Femte mosebog]] blandt mange andre sociale og religiøse bud og forbud i kapitel 22, vers 5: "''Kvinder må ikke bære mandsdragt, og mænd må ikke gå i kvindeklæder. Herren din Gud afskyr enhver, som gør den slags.''"<ref>''Bibelen'', dansk oversættelse ved Det Danske Bibelselskab, 1992.</ref> Anvendeligheden af det citat blev dog lejlighedsvis blev draget i tvivl allerede i middelalderen og bliver det stadig.
 
I middelalderen blev det anset for [[tabu]] i vestlige samfund, at kvinder bar tøj traditionelt associeret med mænd undtagen under særlige omstændigheder så som af nødvendighed (jf. [[Thomas Aquinas]]'s retningslinier i ''Summa Theologiae II''),<ref>{{cite web |last=Aquinas |first=Thomas |title=Summa Theologiae Part II |url=http://www.newadvent.org/summa/3.htm |publisher=Newadvent.org |accessdate=28. august 2012}}</ref> eller i sager med "hellige transvestitter" (kvindelige [[helgen]]er der crossdressede), som der var mange af. Retningslinierne for det acceptable syntes især at fokusere på det at kunne gå for det andet køn, mens tabuet fokuserede stærkt på blandingen af kønnene.<ref>Schibanoff, Susan. "Fresh Verdicts on Joan of Arc", ''Transvestism and Idolatry'', s. 39</ref>
Gruppen [[Monty Python]] er kendt for at bruge crossdressing humoristisk i deres tv-shows og film. [[Michael Palin]] og [[Eric Idle]] var efter sigende dem, der så mest feminine ud, mens [[Graham Chapman]] specialiserede sig i irriterende husmødre, alt imens [[John Cleese]] var så ufeminin, at det blev direkte komisk. Crossdressing bliver også ligefrem besunget i sketchen [[Lumberjack Song]], hvor en mand synger om, hvordan han hellere vil være skovhugger men undervejs afslører tilbøjeligheder til crossdressing til korets forvirring og forargelse. Et andet eksempel er filmen ''[[Life of Brian]]'' fra 1979, hvor flere af medlemmerne blandt mange andre roller spiller kvinder, der forklæder sig som mænd for at deltage i en stening.
 
Også i tegnefilm finder man crossdressing. [[Snurre Snup]] forklæder sig således som kvinde ved flere lejligheder for sjov eller for at narre en modstander, typisk Elmer Fjot. Kendte eksempler er ''[[Rabbit of Seville]]'' fra 1950, hvor Snurre Snup giver den som fristerinde i ''[[Barberen i Sevilla]]'', ''[[What's Opera, Doc?]]'' fra 1957 med Snurre Snup som [[valkyrie]]n [[Brynhild (nordisk mytologi)|Brynhild]] i en stærkt forkortet udgave af [[Richard Wagner]]s operaer og ''[[Rabbit Seasoning]]'' fra 1952 hvor han er iført paryk og sweater a la [[Lana Turner]]. Andre tegnefilmserier har også benyttet crossdressing, for eksempel som engangs-gag. Mest gennemført finder man det dog i ''[[Shezow]]'' fra 20072012, hvor hovedpersonen er en dreng, der tager en superheltering beregnet for piger på med det resultat, at han serien igennem bliver forvandlet til en crossdressing superhelt komplet med langt hår, nederdel og højhælede støvler.
 
Ovennævnte eksempler er alle primært humoristiske, men nu og da forekommer der også mere seriøse eksempler. I 1953 kom således [[Ed Wood]]s kultfilm ''[[Glen or Glenda]]'' om en transvestit, hvis tilbøjeligheder har alvorlige konsekvenser for hans kærlighedsliv. Problemer var der også i [[Alain Berliner]]s ''[[Ma vie en rose]]'' fra 1997, hvor en dreng føler sig som pige, men hvor omgivelsernes intolerance går hårdt udover hans familie.
De japanske [[anime]], [[manga]] og [[videospil]] bruger crossdressing som engangs-gag ligesom deres vestlige kollegaer, men der er også en del eksempler, hvor en figur gør det lejlighedsvist, jævnligt eller konsekvent, eller hvor hele serien er bygget op omkring det. De japanske medier skiller sig desuden ud ved, at historier fra et medie jævnligt omsættes til et eller flere andre. Dette gælder også for en stor del af eksemplerne nedenfor, men for overskuelighedens skyld er kun nævnt de medier, hvor crossdressing forekom første gang.
 
Crossdressing i mindre omfang men tilbagevendende finder man blandt andet i [[Yana Toboso]]s manga ''[[Black Butler]]'' (2006-), hvor hovedpersonen Ciel Phantomhive på et tidspunkt må gå undercover til et bal forklædt med paryk og lyserød kjole. Dette blev senere taget op igen i to [[OVA]]-afsnit bygget over serien, hvor Ciel Phantomhive drømmer, at han er [[Alice i Eventyrland]]. Et andet eksempel er [[Karino Takatsu]]s manga ''[[Working!!]]'' (2005-2014), hvor hovedpersonen Souta Takanashi må crossdresse under navnet Kotori-chan for at narre en kollegas far og fra tid til andet gør det igen mere eller mindre frivilligt. Endelig kan nævnes animeserien ''[[Pokémon]]'' (1997-), hvor de uheldige skurke Jesse og James fra Team Rocket jævnligt forklæder sig og ved en række lejligheder med James som kvinde. Jesse har også af og til givet den tilsvarende som mand, mens hovedpersonen Ash Ketchum har gjort det fire gange om end mere af nød end af lyst.
 
Bifigurer der crossdresser løbende finder man blandt andet i [[Takashi Ikeda]]s manga ''[[Whispered Words]]'' (2007-2011), hvor drengen Masaki Akemiya crossdresser i et forsøg på at få opmærksomhed fra den lesbiske hovedperson men utilsigtet ender med at gøre karriere som model. Et andet eksempel er [[Hiro Fujiwara]]s manga ''[[Maid Sama!]]'' (2005-2013), hvor drengen Aoi Hyoudou nyder at crossdresse, og som sådan er et internetidol. I samme serie finder man også den ikke særligt maskuline Shouichirou Yukimura, der bliver tvunget til crossdressing ved flere lejligheder. I [[Koharu Sakuraba]]s manga ''[[Minami-ke]]'' (2004-) crossdresser drengen Makoto hemmeligt som Mako-chan for at komme tæt på især den ældste af Minami-søstrene, mens Touma Minami (ikke i familie) er en pige, der åbenlyst klæder og opfører sig som en dreng. Endelig kan nævnes drengen Jun Watarase fra [[visual novel]]-spillet ''[[Happiness!]]'' (2005), der ifølge eget udsagn konsekvent crossdresser, fordi pigernes uniform på hans skole står ham bedre, og fordi det gør ham mere populær blandt de mandlige elever.
 
Værker hvor crossdressing er et af de grundlæggende elementer er der også flere eksempler på. Et eksempel er visual novel-spillet ''[[Otome wa Boku ni Koishiteru]]'' (2005), hvor hovedpersonen Mizuho Miyanokouji følger sin bedstefars sidste ønske og forklædt skifter til en pigeskole, hvor han ender med at blive hele skolens idol. En crossdresser på en pigeskole finder man også i [[Minari Endou]]s manga ''[[Maria Holic]]'' (2006-2014) i form af den sadistiske Mariya Shidou, der bliver den lesbiske hovedperson Kanako Miyamaes værelseskammerat. Skifter vi over til drengeskolerne finder vi [[Mikiyo Tsuda]]s manga ''[[Princess Princess]]'' (2002-2006), hvor de tre hovedpersoner Tooru Kouno, Yuujirou Shihoudani og Mikoto Yutaka må crossdresse ved alle arrangementer for at live op. Skoler hvor drenge og piger er blandet mangler dog heller ikke crossdressere, som det ses i [[Norio Tsukudani]]s manga ''[[Himegoto]]'' (2011-2015), hvor hovedpersonen Hime Arikawa bliver tvunget til at crossdresse af elevrådet, mens hans lillebror og flere andre gør det frivilligt.
 
Værker hvor crossdressing og beslægtede emner behandles seriøst er få, men et par eksempler kan dog nævnes. I Tomochika Miyanos manga ''[[Yubisaki Milk Tea]]'' (2003-2010) må hovedpersonen Yoshinori Ikeda springe ind forklædt som pige som model og opdager, at han faktisk nyder at crossdresse under navnet Yuki. De få der ved det ser generelt positivt på det, men i praksis kan det ikke undgå at påvirke hans i forvejen komplicerede kærlighedsliv. Et andet eksempel er [[Takako Shimura]]s manga ''[[Wandering Son]]'' (2003-2013), hvor drengen Shuichi Nitori ønsker at blive pige, mens pigen Yoshino Takatsuki ønsker at blive dreng. Undervejs må de kæmpe mod manglende forståelse men møder også flere andre, der crossdresser i forskelligt omfang og af forskellige årsager.
 
== Se også ==