Esaias Tegnér: Forskelle mellem versioner

}}

[[Fil:Esaias tegnér signature.jpg|thumb|Signatur]]

'''Esaias Tegnér''' ([[13. november]] [[1782]] i Kyrkerud, [[Värmland]] - [[2. november]] [[1846]] i [[Växjö]]) var en [[Sverige|svensk]] [[digter]], farfar til [[Esaias Tegnér den yngre|Esaias den yngre]] og [[Elof Tegnér]].

 

 

==Professor i græsk==

[[1812]] blev Tegnér, der 1806 havde holdt bryllup, udnævnt til [[professor]] i [[Græsk (sprog)|græsk]], en stillng, som var oprettet specielt til ham, og der oprandt en række arbejdsår, hvorunder poesien dyrkedes jævnt. Hos akademiadjunkten [[Bengt Magnus Bolméer|Bolméer]] samledes en skare litterært interesserede, blandt andre [[Christopher Isac Heurlin|Heurlin]], [[Euphrosyne Palm|Palm]], [[Lars von Engeström|Engeström]] og [[Carl Adolph Agardh|Agardh]], og i denne kreds, den såkaldte ''[[Härberget]]'', der med undtagelse af Agardh alle stod uden for de kæmpende skoler, var også Tegnér en af de ivrigste deltagere og den eneste, som trådte frem i den litterære kamp. Efter foreløbig at have givet en rent personlig harme luft i det parodiske digt "Hammarspik" var han en tid lang optaget af at arbejde på et [[tidsskrift]], rettet mod den nye skole, men planen strandede på, at meningerne i ''Härberget'' var delte, og Tegnér kom derfor til at stå alene i sin strid.

 

 

==Frithiofs saga==

 

Sine digte offentliggjorde Tegnér i göternes og neutrernas organer ''Iduna'' og ''Stockholmsposten''; de er stærkt götiske som "Asatiden", der havde Schillers "Die Götter Griechenlands’" til forbillede, og "Jätten", dityrambiske som "Sång till solen" og "Stjärnsången", men mest er han sig selv i "Karl XII", hvor han besynger det eventyrlige hos helten, og i "Sången", hvor poesien betegnes som udtryk for livets sundhed. Men størst interesse havde "Frithiof och Björn", og de tre andre sange, der udgavs i ''Iduna'' [[1820]] og få år senere suppleredes med fem sange til, og som yderligere forøget til 24 [[romancer]] danner det [[1825]]} udgivne værk ''[[Frithiofs saga (Tegnér)|Frithiofs saga]]''.<ref>[http://heimskringla.no/wiki/Frithiofs_saga ''Frithiofs saga''] af Esaias Tegnér på Heimskringla.no</ref>

 

==Bispeembede i Växjö==

[[1823]] blev [[bispestol]]en i [[Växjö]] ledig; Tegnér og hans venner gjorde alt for, at den skulle blive ham tildelt, og med vemod bød han året efter Lund og studenterne farvel, for [[1826]] at flytte til Växjö og året efter at overtage embedet. Hans teologiske fordannelse havde ikke få mangler, og hans [[dogme]]tro var i høj grad forskellig fra datidens rettroenhed, og selv hans verdslige optræden, hans svulmende [[veltalenhed]], vakte næsten forargelse i de gejstlige kredse, hvori han nu måtte præsidere, og i den lille bornerte bispeby. Under forberedelserne til valget opstod hans første melankolske sindsstemninger, og i "Mjältsjukan" gav han [[1825]] udtryk for den [[pessimisme]], som også senere kom til orde i hans forskellige, [[lyrisk]]e digte og i hans [[skole]]taler, og i hans [[politisk]]e anskuelser og optræden.