Forskel mellem versioner af "Granddanois"

123 bytes fjernet ,  for 5 år siden
→‎Navnet: Dansk hund har aldrig været indskrænket til at betyde jagthund. Det er beslægtet med lat. canis, gæsk kyon og sanskrit śvan, der alle betyder ‘hund’. har slettet lidt tekst der sagde det modsatte.
m (clean up, replaced: linie → linje ved brug af AWB)
(→‎Navnet: Dansk hund har aldrig været indskrænket til at betyde jagthund. Det er beslægtet med lat. canis, gæsk kyon og sanskrit śvan, der alle betyder ‘hund’. har slettet lidt tekst der sagde det modsatte.)
* ”hundum” (hunde) i [[Beowulf-kvadet]] (sætning 1368) fra midten af 700 tallet. Det er Danerkongen Hróðgár (ca. år 473-525), der med kongsgård i Lejre tilskrives ordet.
 
Ordet ”hundr, hund” (oldnordisk,I oldengelsk) harindsnævredes oprindeligt en stærkt indskrænket betydningbetydningen af ”enOE der jager, den der jager”, hvilket afgrænser ordbrugen''hund'' til alene at omhandlebetegne storeen jagthundejagthund.<ref>http://www.etymonline.com/index.php?allowed_in_frame=0&search=hundr&searchmode=none Online Etymology Dirtionary. Hentet den 9. oktober 2013.</ref> Denne forståelse ses også i Skånske Lov og tidlig engelsk lovgivning. Endvidere betegner en ”hund” alene han-hunden. Dette er stadigt tilfældet i De Kongelige Jagtprotokoller for årene 1710-36 på Meutegaarden ved Jægersborg, hvor hunden opdrættes og holdes i dette tidsrum.<ref name=autogeneret6>Forefindes i Rigsarkivet</ref> Hun-hunden ser ud til at have forskellige navne, afhængigt af landskab, herunder ”bikkjuna, bicce” (oldnordisk, oldengelsk), i dag på nuengelsk ”bitch”, samt ”tæffue, tife” (gammeldansk, oldengelsk), i dag ”tæve”.
 
* ”hvndar” (hunde) i [[Skírnismál]] (vers 11, [[Ældre Edda]]) og Fjölsvinnsmál (vers 44, [[Ældre Edda]])
143

redigeringer