Versionen fra 21. okt. 2015, 08:55 redigér KnudW (diskussion \| bidrag) Tjekbrugere, Administratorer 109.609 edits m Gendannelse til seneste version ved 188.180.161.63, fjerner ændringer fra 92.246.4.205 (diskussion \| bidrag) ← Gå til forrige forskel		Versionen fra 31. dec. 2015, 14:06 redigér fjern redigering 80.62.116.49 (diskussion) →‎Medlemstal og valgdeltagelse: Opdateret fra 'amtsråd' til 'regionsråd' Tags: Mobilredigering Mobilwebredigering Gå til næste forskel →
Linje 103: == Medlemstal og valgdeltagelse == Det er medlemmerne af partierne, der bestemmer, hvem der bliver opstillet til Folketing, ~~amtsråd~~regionsråd og kommunalbestyrelser. Valgsystemets regler for opstilling går tilbage til den tid, hvor en stor del af befolkningen var organiseret i et parti. Man har bibeholdt disse regler, selv om medlemstallet er faldet markant i de senere årtier. I dag er det således omkring ni procent af vælgerne, der bestemmer, hvem der kan stemmes på ved valgene. Samtidig er der færre, der er medlem af det parti, som de sætter kryds ved på valgdagen. Det er især i de 'unge' partier, at organisationsprocenten er lav. Centrum-Demokraterne havde i 1994 en organisationsprocent på 1,5. I Fremskridtspartiet og Socialistisk Folkeparti var tallet tre. De 'gamle' partier klarer sig bedre. Det tilsvarende tal for f.eks. Venstre er ca. 11 procent. Sammenlignet med andre lande er [[valgdeltagelse]]n ved folketingsvalg i Danmark høj. 80-90 procent af vælgerne stemmer<ref>[http://jp.dk/indland/indland_politik/article1149043.ece Så mange danskere kan stemme til valget<!-- Bot genereret titel -->]</ref>. Ved de kommunale valg er stemmeprocenten ca. 70.

Politiske partier i Danmark: Forskelle mellem versioner