Annaler: Forskelle mellem versioner

En '''annalAnnaler''' (ogsåer kaldet årbog)en er en ældre [[boggenre (litteratur)|skriftgenre]], hvor begivenheder anføres efter tidsfølge, år for år. Annaler kaldes også 'årbog', men må ikke forveksles med den årbogs-publikation der i nyere tid bruges af visse [[tidsskrift]]er.

Med annaler begynder historieskrivningen oftest; de gamle [[Egypten|egyptere]], [[Assyrien|assyrere]] og [[Persien|persere]] havde annaler, og [[Kina|kineserne]] endnu tidligere. Hos [[Romerriget|romerne]] skrev [[præstpræsteskab|præsterne]]erne annaler, og især de af ''[[pontifex maximus]]'' førte var højt ansete. De korte, fyndige årbogsefterretninger spores hos de senere historieskrivere som [[Livius]] og andre, og da en virkeligmere verdslig historieskrivning begyndte med [[Quintus Fabius Pictor]] på den [[anden puniske krig]]s tid, anlagdes fremstillingen også annalistisk.

Efter at man i den romersk [[litteratur]]s guld- og sølvalder havde nået højerede episke former for historieskrivning, vendte man - med detden tiltagendesvigtende barbarilitteraritet - atter tilbage til annaler, der så holdt sig [[middelalderen]] igennem. Annaler forfattedes ofte af [[munk]]e og blev skrevet på et tittiltider meget ukorrektvariant [[latin]], der i middelalderens senere tid efterhånden afløstes af folkesprogene. Disse annaler er iikke alalle ligeså kortfattede i deres tørhed som de danske, og er også hovedkilder for flere århundreders [[historie]],. og deDe er derfor udgivet med omhu, i [[Tyskland]] i ''[[Monumenta Germaniae historicaHistorica]]'', i [[Italien]] af [[Luigi AntonioLudovico Muratori]] og flere andre lande.

I [[Norden]] tilhører de ældste annaler [[Danmark]], ogforfattede eri forfattededet ca12. [[1140]]århundrede. De fleste stammer fra [[13. århundrede|13.]] og [[14. århundrede]], men ophører derefter næsten pludselig. Man kender så godt som aldrig forfatteren til disse annaler, og formen udelukker jo også en stærkere fremtræden af et individuelt præg; højest kan man se, i hvilket [[kloster]] annalen er skrevet. Enkelte synes dog ikke forfattede af munke, således ''[[Valdemarårbogen]]'', der handler om [[Valdemar Sejr]], og en meget fyldig annal fra [[Valdemar Atterdag]]s tid. ''[[Rydårbogen]]'', der er skrevet i [[Ryd Kloster]] i [[Sønderjylland]], lader fremlyse en stærk antipati mod alt tysk. Da den historiske interesse atter vågnede i Danmark på [[reformationen|reformationstiden]], opsøgte man disse middelalderlige annaler og forfattede på det grundlag selv nye; endnu [[Arild Huitfeldt]]s store danmarkskrønike er anlagt rent annalistisk.