Pave Gregor 1.: Forskelle mellem versioner

Gregor havde studeret [[jura]] og blev omkring [[573]] udnævnt af kejseren til bypræfekt i Rom. Livet i klostret beskrev han som sine lykkeligste år; men i 578 sendte [[pave Pelagius 2.]] ham i stedet til Konstantinopel som [[nuntius]] ved det kejserlige [[hof]] i syv år. Da han omsider vendte hjem til Rom, blev han rådgiver for pave Pelagius, der var søn af en [[goter]], og valgt og indviet uden godkendelse fra kejseren. <ref>"Pelagius 2, pave 579–90, sønn av en goter. Han ble valgt og viet uten keiserens godkjennelse", hentet fra: https://snl.no/Pelagius_2</ref> I den tid var Rom hjemsøgt både af truslen om en [[langobardisk]] invasion, af sult og [[pest]]epidemier; og Pelagius 2. døde som så mange andre, da der igen udbrød pest i byen i 590. I september blev Gregor valgt til hans efterfølger og angiveligt indsat mod sin vilje - det sagdes ofte om de tidlige kirkefædre for at styrke troen på deres fromhed og egnethed. <ref>Kristin B. Johansen: ''Maria Magdalena'' (s. 182-3), forlaget Aschehoug, Oslo 2014, ISBN 978-82-03-29461-7</ref>

 

Ligesom i sin tid [[pave Leo 1.]], blev Gregor administrator for det centrale [[Italien]] fordi der ikke var nogen anden til opgaven. Da langobarderne indtog landet, organiserede han Roms forsvar mod dem, og underskrev senere [[fredsaftale]]n med dem. Ved madmangel indførte og fordelte han korn fra Sicilien. <ref>"Like Leo before him, he became practical governor of central Italy, because the job needed to be done and there was no one else to do it. When the Lombards invaded, he organized the defense of Rome against them, and the eventual signing of a treaty with them. When there was a shortage of food, he organized the importation and distribution of grain from Sicily," hentet fra: http://justus.anglican.org/resources/bio/120.html</ref>