Skat i Danmark: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
Crudiant (diskussion | bidrag) grr |
Crudiant (diskussion | bidrag) opdaterer de fleste oplysninger til år 2016 |
||
Linje 1:
'''Skat i Danmark''' inkluderer betalinger til minimum to forskellige forvaltningsniveauer: [[Staten]] og [[kommune]]rne. Statens [[indtægt]]er kommer primært fra forskellige [[Indkomstskat|personlige indkomstskatter]], [[Selskabsskat|selskabsskatten]], [[Moms|merværdiafgiften]] (moms) og diverse andre [[afgift]]er. Kommunale skatteindtægter kommer primært fra den enkelte kommunes kommunale indkomstskat, fra [[ejendomsskat]]ter og fra staten, som via den [[kommunal udligning|kommunale udligning]] administrerer en omfordelingsmekanisme imellem fattige og rige kommuner.
Både statslig og kommunal beskatning indsamles af [[SKAT]]. Indkomstskatten blev indført i 1903 og er nu opdelt i en statslig indkomstskat, som er progressiv med to skattesatser ([[topskat]] og [[bundskat]]), og en kommunal indkomstskat, som er en flad indkomstskat af al [[indkomst]] over [[Personfradrag|personfradraget]]. [[Skattetryk]]ket forventes af [[Skatteministeriet]] at være på
== Personlige indkomstskatter ==
[[Fil:trad skattetryk.jpg|thumb|Skattetryk i Danmark målt i procent af BNP ([[Danmarks Statistik]])]]
Alle indtægter fra [[beskæftigelse]] beskattes med et såkaldt [[Arbejdsmarkedsbidrag|arbejdsmarkedsbidrag]] på 8 % af bruttolønnen. Personlig indkomst under personfradraget på
</ref><ref>http://www.skat.dk/SKAT.aspx?oId=133800</ref> Den statslige indkomstskat har to skattesatser (bund og top). I Indtil 2010 fandtes også et tredje statsligt skattetrin, [[mellemskat]]ten. Den blev imidlertid afskaffet fra og med 2010.<ref>{{Cite web|url = http://www.skm.dk/skattetal/statistik/generel-skattestatistik/bund-,-mellem-og-topskatteydere-1994-2015/|title = Bund-, mellem- og topskatteydere 1994-2015|date = |accessdate = 21/10 - 2014|website = http://www.skm.dk/|publisher = |last = |first = }}</ref>
Renteudgifter er fradragsberettigede, med forskellige regler for renteudgifter henholdsvis under og over 50.000 kr for enlige og 100.000 kr for par. [[Rentefradrag]]et blev senest beskåret i forbindelse med [[skattereform]]en i 2009 og Forårspakken 2.0.<ref>{{Cite web|url = http://www.bolius.dk/skattereform-saa-meget-koster-det-lavere-rentefradrag-8473/|title = Skattereform: Så meget koster det lavere rentefradrag|date = 21/10 - 2014|accessdate = |website = bolius|publisher = |last = |first = }}</ref> [[Befordringsfradrag]]et medfører, at for transport til arbejde over 24 km/dag gives et fradrag på
Skattepligtige er generelt i stand til at fradrage udgifter forbundet med at erhverve deres skattepligtige indkomst, selvom der er mange undtagelser fra denne regel. Almindelige [[lønmodtager]]e har meget begrænsede muligheder for at få dette skattefradrag, da det antages, at [[arbejdsgiver]]en dækker udgifter i forbindelse med den ansattes arbejde. Arbejdsgiveren vil derefter være i stand til at fradrage de fleste af disse udgifter fra sin egen skattepligtige indkomst. Desuden er fagforeningskontingenter i et vist omfang fradragsberettigede.
Line 24 ⟶ 25:
=== Sundhedsbidrag ===
Et [[sundhedsbidrag]] på
=== Maksimal indkomstskattesats ===
| |||