Den østrigske skole: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
m Udskifter http://([\w.-]+\.)?groups\.google\.com/ med https://\1groups.google.com/ |
Økonom (diskussion | bidrag) gennemskrevet artiklen for at gøre den mere fyldestgørende, korrekt og neutral |
||
Linje 1:
[[Fil:Menger.gif|thumb|right|150px|Grundlæggeren af den oprindelige [[østrigske skole]], økonomen Carl Menger.]]
'''Den østrigske skole''' inden for [[økonomi]] blev oprindelig brugt om en gruppe [[økonom]]er ved [[Wien Universitet]] i slutningen af det [[19. århundrede]] med [[Carl Menger]] som den mest fremtrædende. Også [[Eugen von Böhm-Bawerk]] og [[Friedrich Wieser]] tilhørte denne første bølge af østrigske økonomer, der gav væsentlige bidrag til udviklingen af [[neoklassisk økonomi]].
Udtrykket bruges også om en nyere, [[heterodoks økonomi]]sk retning, der bygger på [[Ludwig von Mises]]' og [[Sveriges Riksbanks pris i økonomi|Nobelpristageren]] [[Friedrich Hayek]]s tanker. Denne retning prædiker en radikal [[laissez faire]]-orienteret økonomisk politik, der generelt tager afstand fra de fleste former for offentlig indblanding i [[markedsøkonomi]]en og bl.a. afviser en institution som [[centralbank]]er. Mens en række af de vigtigste tanker fra den første bølge af østrigske økonomer i dag er en integreret del af moderne økonomisk videnskab, er de fleste økonomer omvendt kritiske overfor tankerne hos nutidens østrigske skole.
== Etymologi ==
Den østrigske tradition adskiller sig på nogle punkter fra den [[Chicago]]-baserede neo-klassiske økonomiske skole. Studiet af menneskelig handlen (''[[Human Action]]'') er i den østrigske skole kendt som [[praxeologi]]. Praxeologi er neutral i forhold til det ultimative mål for handlingen, ifølge [[Ludwig von Mises]]. Menneskelig handlen er den logiske konsekvens af nogle grundlæggende sandheder – det vigtigste aksiom er målrettet handling for at fjerne ubehag. Individer handler bevidst for at nå valgte mål. Disse [[præference]]r er individuelle, og forskellige for forskellige individer på forskellige tidspunkter. Hvorvidt individet har "fjernet ubehag" gennem sine handlinger, er en personlig og subjektiv vurdering. ▼
Begrebet "den østrigske skole" stammer fra den såkaldte ''Methodenstreit'' (tysk for "metodestrid") i slutningen af 1800-tallet mellem medlemmer af den (tyske) såkaldte Historiske Skole på den ene side og Carl Menger og hans tilhængere på den anden side. Her forsvarede Menger den særskilte rolle, som deduktioner ud fra økonomisk teori kunne spille i udviklingen af økonomi som en videnskab, uafhængigt af indsamlingen og studiet af historiske vidnesbyrd. I 1883 offentliggjorde Menger et angreb på den Historiske Skoles metoder, og en af dennes ledere, Gustav von Schmoller, svarede med en negativ anmeldelse af Carl Mengers arbejde, hvori han også anvendte betegnelsen "den østrigske skole" om sine modstandere - en betegnelse, der vandt udbredelse og siden blev anvendt som generel betegnelse af tilhængerne selv.<ref>Peter G. Klein (2007): i forordet til en engelsk udgave af Carl Mengers ''Principles of Economics'' oversat af James Dingwall og Bert F. Hoselitz, 1976; Ludwig von Mises Institute, Alabama; 2007; ISBN 978-1-933550-12-1</ref><ref>[https://mises.org/library/historical-setting-austrian-school-economics von Mises, L. (1969): The Historical Setting of the Austrian School of Economics.]</ref>
[[Murray N. Rothbard]] benytter udtrykket ''psychic utility'' om nytten af individuelle præferencer. Det vil ifølge denne definition eksempelvis være muligt for et individ at have den psykiske nytte ved at deltage i en [[Revolution (politik)|revolution]], eller indtage psykoaktive substanser, højt placeret på sin værdiskala.▼
== Historie ==
=== Den første bølge ===
[[Fil:MisesLibrary.jpg|right|frame|Ludwig von Mises på sit bibliotek]]''Homo agens''-aksiomet (menneskelig handlen) betyder ikke, at mennesket er en rationel aktør i den [[neoklassisk økonomi|neoklassisk]]e betydning. For at bruge indifferens-analysens vokabular: Der antages ikke at aktøren har nået et punkt, hvor hans forbrug ikke kan tilfredsstilles yderligere, at han har fuldt kundskab om alle mulige valg, at smag er givet, at hans præferencer er konsistente og transitive, eller at tid og smag er eksogent givne. Det "østrigske" individ handler ud fra begrænset [[information]] og under usikkerhed.▼
Den oprindelige østrigske skole bygger på de tre økonomer Carl Mengers, Eugen von Böhm-Bawerks og Friedrich von Wiesers arbejde i [[Wien]] i slutningen af det 19. og begyndelsen af det 20. århundrede. Især Mengers bidrag dannede sammen med englænderen [[ William Stanley Jevons]]' og den fransk-schweiziske [[Léon Walras]]' tanker grundlaget for den såkaldte marginalistiske revolution, der var et centralt element i neoklassisk økonomisk teori. Netop i dette tidsrum afløste neoklassikerne den ældre [[klassisk økonomi|klassiske økonomi]] som toneangivende retning indenfor den økonomiske videnskab.
I stedet for at betragte mennesket som en maskine, der udsættes for eksterne stimuli, anser man den menneskelige [[hjerne]] for udgangspunktet for sociale fænomener. Det betyder, at hjernens begrænsede [[kognitiv]]e evne sætter begrænsninger på menneskets funktion; læreprocesser tager tid, og statsindblanding kommer nemt til at forstyrre markeds-, lære- og kommunikationsprocesser. Der findes et stærkt [[Immanuel Kant|kantiansk]] træk i den østrigske skole, idet hjernen er istand til at etablere [[teorem]]er, der er sande ''[[a priori]].'' Ikke al adfærd er strengt økonomisk, men hvor adfærd har et aspekt af økonomisk nyttemaksimering, vil de økonomiske love nødvendigvis herske.▼
=== Senere i det 20. århundrede ===
== Koordineringsproblemet ==▼
Hvilket problem står det enkelte handlende menneske så over for? Ifølge [[Nobelpris]]modtageren [[Friedrich Hayek|Friedrich A. Hayek]] svarer det til det økonomiske problem: Hvis den centrale [[database]] indeholder alle relevante oplysninger om dig, kan den afgøre, hvilke informationer du skal modtage hver dag. Hvis statens planøkonom har en totalviden om alle de midler, der er til rådighed, kan forbrugernes adfærd bestemmes via ren logik og beregning. Den enkelte person behøver ikke træffe nogen beslutninger; de træffes alle sammen for ham.▼
Omkring midten af 1930'erne havde de fleste økonomer inkorporeret det, som de mente var de vigtigste bidrag fra den tidlige østrigske generation, og "østrigsk" økonomi blev ikke på det tidspunkt længere opfattet som nogen særlig distinkt gruppering.<ref>{{Cite book|last=Boettke|first=Peter J.|author2=Peter T. Leeson|title=A Companion to the History of Economic Thought|editor=Warren Samuels, Jeff E. Biddle og John B. Davis|pages=446–452|chapter=28A: The Austrian School of Economics 1950-2000|url=https://books.google.com/?id=3H8gBQv5MysC&pg=PA445&dq=austrian+school+heterodox+economics |publisher=Blackwell Publishing |year=2003 |isbn=978-0-631-22573-7}}</ref> Efter 1940 har der imidlertid været en mere begrænset gruppe, inspireret af Friedrich Hayek og Ludwig von Mises, der har udviklet sig til den heterodokse økonomiske retning, der udgør den moderne udgave af den østrigske skole. I modsætning til den første bølge og til Hayek og von Mises selv, der alle var af østrigsk nationalitet og tilbragte i hvert fald en del af deres karriere i Wien, er de kendteste moderne tilhængere af den østrigske skole fortrinsvis amerikanere, sådan at betegnelsen i dag bruges udelukkende i overført betydning.
Ifølge Hayek kan markedet, med prismekanismen som signal, betragtes som verdens mest avancerede informationssystem. Det økonomiske problem, samfundet er konfronteret med, er imidlertid ikke af beregningsmæssig art, eftersom de "data" om hele samfundet, som beregningen tager udgangspunkt i, aldrig vil blive tilgængelige. Mens den statslige planøkonom mangler informationer, har den enkelte [[borger]] adgang til informationerne og bruger dem også. [[Internet]]tet er et eksempel på, hvorledes individet skaffer sig viden om kendsgerninger, som han herefter handler på baggrund af. Hvis den lokale boghandel tager for høje priser, bestiller han i stedet deres bøger på nettet. Han kan købe sin flybillet i det land, hvor prisen er billigst. Og evnen til at skaffe sig opdaterede oplysninger om et hvilket som helst emne vil påvirke de fleste beslutninger. Individet har i dag adgang til informationer, som selv den mest alvidende statslige planøkonom tidligere aldrig havde.▼
=== Splid blandt moderne østrigere ===
== Iværksætterelementet ==▼
[[Israel Kirzner]] fra [[New York University]] har udviklet en teori om iværksætterånd inden for den østrigske skole. Kirzner hævder, at "i alle menneskelige aktiviteter er der et element til stede, der, selv om det er væsentligt for økonomiseringen af aktiviteter generelt, ikke i sig selv kan analyseres på baggrund af kriterier for økonomisering, maksimering eller effektivisering. Dette vil jeg kalde iværksætter-elementet".▼
I slutningen af det 20. århundrede opstod splid mellem to fløje indenfor den østrigske skole, som identificerede sig henholdsvis ud fra Hayeks eller von Mises' tankegang. Hayeks tilhængere accepterer mange synspunkter og metodiske tilgange indenfor [[mainstream-økonomi]]en og adskiller sig blot fra denne ved at lægge særlig meget vægt på problemstillinger som det økonomiske koordineringsproblem og en uafhængig rolle til logisk ræsonnering i udviklingen af økonomisk teori. I modsætning hertil afviser Mises-tilhængere neoklassiske teorier om [[forbrug]]sadfærd og [[velfærdsteori]], tager afstand fra brugen af [[empiri]]ske metoder og matematiske og statistiske modeller som uanvendelige indenfor økonomi, og hævder, at økonomisk teori har udviklet sig i en helt forkert retning i det 20. århundrede. De præsenterer deres egen tankegang som et radikalt alternativt paradigme i forhold til mainstream-økonomi. Den amerikanske økonom Bryan Caplan har udtrykt det sådan, at "hvis Mises og Rothbard har ret, så er (mainstream-)økonomi grundlæggende forkert; mens hvis Hayek har ret, bør mainstream-økonomi blot justere sit fokus".<ref name="Austrian Search">{{cite journal|last=Caplan|first=Bryan|title=The Austrian Search for Realistic Foundations|journal=Southern Economic Journal|year=1999|volume=65|issue=4|pages=823–838|jstor=1061278|doi=10.2307/1061278 |url=http://econfaculty.gmu.edu/bcaplan/pdfs/aussearch.pdf}}</ref>
Således er den østrigske skole mere optaget af selve processen for iværksættelse end af den måde, allokeringen finder sted på, når man først har defineret mål og midler. Klassiske økonomer som [[Lionel Robbins]] antager, at det handlende menneske besidder en komplet viden. Det gør iværksætteren ifølge den østrigske skole ikke. Han fungerer i et univers af ufuldstændig viden. Det er derfor nødvendigt, at individer er opmærksomme på nye oplysninger. I en verden med uligevægt, "hvor den eksisterende viden er langt fra komplet", er det tydeligt, at markedsprocessen giver aktørerne nye oplysninger. Beslutningstagerne reagerer ikke kun på de givne data, men udviser snarere en iværksætteragtig opmærksomhed over for mulige ændringer i disse data. Den rendyrkede iværksætter er derfor en beslutningstager, hvis samlede funktion stammer fra hans opmærksomhed på hidtil ukendte muligheder.▼
== Menneskelig handling ==
Ved at opdage de nye muligheder bidrager iværksætteren til at skabe ligevægt i økonomien. Derfor er iværksætteren af afgørende betydning for markedsprocessen. Kirzner betragter iværksætteren ikke som en kilde til innovative ideer opstået af ingenting, men som værende opmærksom på de muligheder, der findes i forvejen, og som blot venter på at blive opdaget. Det følger af den østrigske tilgang, at iværksætteren bidrager til en bevægelse fra ubalance (og manglende koordination) til ligevægt (og koordination). For mange iværksættere er internettet den primære måde at udveksle sådanne oplysninger på. Det er her, de nye muligheder kan blive opdaget, og det er her, den enkelte kan handle på baggrund af de foreliggende muligheder.▼
[[Fil:MisesLibrary.jpg|right|frame|Ludwig von Mises på sit bibliotek]]
▲
▲[[Murray N. Rothbard]] benytter udtrykket ''
▲
▲I stedet for at betragte mennesket som en maskine, der udsættes for eksterne stimuli, anser man den menneskelige [[hjerne]] for udgangspunktet for sociale fænomener. Det betyder, at hjernens begrænsede [[kognitiv]]e evne sætter begrænsninger på menneskets funktion; læreprocesser tager tid, og statsindblanding kommer nemt til at forstyrre markeds-, lære- og kommunikationsprocesser. Der findes et stærkt [[Immanuel Kant|kantiansk]] træk i den østrigske skole, idet hjernen er
▲== Koordineringsproblemet ==
▲Hvilket problem står det enkelte handlende menneske så over for? Ifølge
▲Ifølge Hayek kan markedet, med prismekanismen som signal, betragtes som verdens mest avancerede informationssystem. Det økonomiske problem, samfundet er konfronteret med, er imidlertid ikke af beregningsmæssig art, eftersom de "data" om hele samfundet, som beregningen tager udgangspunkt i, aldrig vil blive tilgængelige. Mens den statslige planøkonom mangler informationer, har den enkelte [[borger]] adgang til informationerne og bruger dem også. [[Internet]]tet er et eksempel på, hvorledes individet skaffer sig viden om kendsgerninger, som han herefter handler på baggrund af. Hvis den lokale boghandel tager for høje priser, bestiller han i stedet deres bøger på nettet. Han kan købe sin flybillet i det land, hvor prisen er
▲== Iværksætterelementet ==
▲[[Israel Kirzner]] fra [[New York University]] har udviklet en teori om iværksætterånd
▲Således er den østrigske skole mere optaget af selve processen for iværksættelse end af den måde, allokeringen finder sted på, når man først har defineret mål og midler.
▲Ved at opdage de nye muligheder bidrager iværksætteren til at skabe ligevægt i økonomien. Derfor er iværksætteren af afgørende betydning for markedsprocessen. Kirzner betragter iværksætteren ikke som en kilde til innovative ideer opstået af ingenting, men som værende opmærksom på de muligheder, der findes i forvejen, og som blot venter på at blive opdaget. Det følger af den østrigske tilgang, at iværksætteren bidrager til en bevægelse fra ubalance (og manglende koordination) til ligevægt (og koordination). For mange iværksættere er internettet den primære måde at udveksle sådanne oplysninger på. Det er her, de nye muligheder kan blive opdaget, og det er her, den enkelte kan handle på baggrund af de foreliggende muligheder.
Ikke-østrigske økonomer har påpeget, at Kirzners teori om iværksættere kan gengives som en ret gængs neoklassisk søgemodel og dermed ikke udgør noget egentligt alternativ til mainstream-økonomisk teori.<ref>{{cite journal|last=Cowen|first=Tyler|title=Entrepreneurship, Austrian Economics, and the Quarrel Between Philosophy and Poetry|journal=Review of Austrian Economics|date=maj 2003|volume=16|issue=1|doi=10.1023/A:1022958406273|page=5}}</ref>
== Østrigsk konjunkturteori ==
[[Østrigsk konjunkturteori]] er et forsøg på at forklare større [[konjunktur]]ændringer ved hjælp af forstyrrende indgreb fra [[centralbank]]erne, når de via deres [[pengepolitik]] påvirker [[rente]]n i økonomien. Mens det er et almindelig anerkendt økonomisk resultat, at en forfejlet pengepolitik kan skabe uønskede konjunkturbevægelser, er det i den østrigske konjunkturteori den eneste væsentlige faktor bag større [[recession]]er. I den forstand spiller den østrigske kapitalteori med dens fokus på forskellige former for [[investering]]er en særlig rolle. Lempelig pengepolitik, der medfører en lav rente, gør specielt meget langsigtede investeringer relativt attraktive i forhold til investeringer med en kortere tidshorisont, fordi [[nutidsværdi]]en af de førstnævnte stiger relativt mere, når renten falder. Det medfører fejlinvesteringer og et kapitalapparat, der er for stort. Når renten før eller siden stiger igen, sker der en naturlig korrektion i form af en recession, indtil kapitalapparatet er blevet reduceret til en mere passende størrelse igen. Denne lavkonjunktur ses således som en naturlig korrektion, og østrigske økonomer er derfor overfor forsøg på at dæmpe konjunkturudsving ved hjælp af aktiv [[kontracyklisk]] penge- eller [[finanspolitik]], som ifølge østrigsk tankegang blot vil forlænge den nødvendige tilpasning og dermed krisen.
Tilhængerne af østrigsk konjunkturteori mener, at Friedrich Hayek og Ludwig von Mises ved hjælp heraf forudsagde [[depressionen]] i 1929, mens andre har sat spørgsmålstegn ved denne opfattelse.<ref>Klausinger, Hansjörg (2010): ''Hayek on Practical Business Cycle Research: A Note'' i H. Hagemann, T. Nishizawa og Y. Ikeda (red.): Austrian Economics in Transition: From Carl Menger to Friedrich Hayek, Palgrave Macmillan, Basingstoke. 218–234.</ref><ref>[http://socialdemocracy21stcentury.blogspot.dk/2012/02/lionel-robbins-and-myth-of-hayeks.html Lionel Robbins and the Myth of Hayek’s Prediction of the Great Depression. Bloggen Social Democracy for the 21st century: A Post Keynesian Perspective. Dateret 5. februar 2012. Hentet 1. januar 2016.]</ref><ref>[http://mises.org/about/3248 Ludwig von Mises' biografi. Mises Institutes hjemmeside. Hentet 1. januar 2016.]</ref><ref>[http://socialdemocracy21stcentury.blogspot.dk/2011/05/mises-did-not-predict-us-stock-crash-of.html Mises Did Not Predict the US Stock Crash of 1929. Bloggen Social Democracy for the 21st century: A Post Keynesian Perspective. Dateret 30. maj 2011. Hentet 1. januar 2016.]</ref>
== Inflation ==
Den typiske definition på [[inflation]] for den østrigske skole afviger
At pege på centralbanken og forretningsbankerne som
Antag et marked med en fast pengemængde. Hvis prisen på olie stiger må det være på grund af øget efterspørgsel relativt til udbuddet. Hvis udbuddet bliver mindre medfører det med den samme efterspørgsel, at prisen vokser, hvilket resulterer i, at befolkningen har færre penge til at købe andre varer, og dermed bør prisen på andre varer falde. Det samme gælder ligeledes den anden vej, og med en fast pengemængde ville samfundet sandsynligvis se faldende priser, eftersom samfundet bliver mere
Mens [[ECB]] og en række andre centralbanker helst ser en stabil prisudvikling på
==
Mainstream
Som beskrevet under
Blandt østrigske økonomer anses det således for at være en fejl, at de offentlige udgifter i [[USA]] steg under [[depressionen]] i 1930'erne for at modvirke de værste konsekvenser af krisen. Herved forsøgte staten at modvirke den naturlige [[markedsmekanisme]], og modvirkede dermed, at [[løn]]ningerne hos specielt [[landmand|landmænd]]ene faldt tilstrækkelig meget, hvilket den østrigske skole så som en nødvendighed for at løse krisen.<ref>[http://mises.org/rothbard/agd.pdf Murray N. Rothbard: America's Great Depression. Mises Institutes hjemmeside. Hentet 2. januar 2016.]</ref>
== Kritik af
Den heterodokse tanker i den moderne østrigske skole bliver kritiseret af andre økonomer for at være fejlagtige på en række forskellige områder, både af metodologisk, teoretisk og empirisk karakter. Et kritikpunkt er, at den østrigske økonomiske metode afviser den brug af matematiske og statistiske metoder, som er grundlaget for den meste moderne økonomiske videnskab.<ref name="white1">{{Cite journal |title=The research program of Austrian economics |publisher=Emerald Group Publishing Limited |first=Lawrence H. |last=White |journal=Advances in Austrian Economics |year=2008 |page=20 |ref=harv }}</ref> I et kendt opgør med østrigerne har den tidligere tilhænger, økonomen Bryan Caplan fremført, at mange østrigere ganske enkelt ikke har forstået en række vigtige bidrag i moderne mainstream-økonomi og derfor overdrevet forskellene hertil.<ref>[http://econfaculty.gmu.edu/bcaplan/whyaust.htm Caplan, B.: Why I Am Not an Austrian Economist. Department of Economics and Mercatus Center, George Mason University. Hentet 2. januar 2016.]</ref> [[Paul Krugman]] har udtalt, at fordi østrigerne ikke bruger eksplicitte matematisk funderede modeller, er de ikke bevidste om hullerne i deres egen tankegang.<ref name="Krugman 2">{{Cite web|url=http://krugman.blogs.nytimes.com/2010/04/07/martin-and-the-austrians |title=The Conscience of a Liberal: Martin And The Austrians |last=Krugman |first=Paul |date=7. april 2010 |publisher=''[[The New York Times]]'' |accessdate=2. januar 2016}}</ref>
▲Mainstream økonomer benytter sig af ekspansiv [[finanspolitik]] i krisetider, hvor der skrues op for det samlede forbrug, enten ved skattelettelser eller ved offentlige investeringer. Idéen er her, at eftersom det er en nedgangstid og forbrugerne ikke forbruger så meget, hvilket resulterer i faldende priser og stigende arbejdsløshed, så må staten hellere hjælpe økonomien i gang.
▲Som beskrevet under Austrian Business Cycle Theory så ser de østrigske økonomer ikke nedgangen som et problem, men som løsningen på det falske overforbrug og spekulative investeringer som blev lavet under højkonjunkturen. Løsningen er at lade de lønninger der er skabt på grundlag af at unaturligt højt forbrug falde, og typisk skal der ske et skift i beskæftigelsen fra de erhverv der har udnyttet det høje forbrug til andre mere produktive erherv. Via ekspansiv finanspolitik vil man blot forlænge kriseperioden, da det øgede forbrug vil gøre besværliggøre markedets naturlige korrektion.
En række forskellige økonomer, heriblandt Nobelpristagerne [[Milton Friedman]] og Paul Krugman samt Gordon Tullock og Bryan Caplan, har påpeget en række tilfælde, hvor de mener, at de østrigske tanker bliver modsagt af teorien; det gælder især den østrigske konjunkturteori.
<ref>{{cite book |last=Friedman |first=Milton (1969) |title=The Optimal Quantity of Money and Other Essays |publisher=Aldine |location=Chicago |pages=261–284 |chapter=The Monetary Studies of the National Bureau, 44th Annual Report}}</ref><ref>{{cite journal |last=Friedman |first=Milton (1993) |title=The 'Plucking Model' of Business Fluctuations Revisited |journal=Economic Inquiry |pages=171–177 |ref=harv}}</ref><ref>{{cite web |url=http://www.slate.com/id/9593 |title=The Hangover Theory |last=Krugman |first=Paul |authorlink=Paul Krugman |date=12. april 1998 |publisher=Slate |accessdate=2. januar 2016| archiveurl = http://www.webcitation.org/5u40jRL5e | deadurl=no}}</ref>
<ref>{{cite journal |author=Gordon Tullock |title=Why the Austrians are wrong about depressions |journal=The Review of Austrian Economics |volume=2 |issue=1 |year=1988 |pages=73–78 |format=PDF |url=https://mises.org/journals/rae/pdf/RAE2_1_4.pdf |accessdate=2. januar 2016 |doi=10.1007/BF01539299 |ref=harv}}</ref><ref name="Caplan">{{cite web |url=http://econlog.econlib.org/archives/2008/01/whats_wrong_wit_6.html |title=What's Wrong With Austrian Business Cycle Theory |last=Caplan |first=Bryan |date=2. januar 2008 |publisher=Library of Economics and Liberty |accessdate=2. januar 2016}}</ref>
Desuden er en væsentlig indvending mod den østrigske konjunkturteori, der ofte fremføres, at den forudsætter, at virksomhederne opfører sig systematisk irrationelt og kortsynet ved ikke at tage højde for sandsynligheden af senere rentestigninger.<ref name=erik>Erik Kofoed: Østrigsk konjunkturteori - en kritik. Tidsskriftet Libertas nr. 51, februar 2012.</ref> Bryan Caplan har formuleret det sådan: "Hvorfor tror Rothbard, at forretningsmænd er så inkompetente til at forudsige den økonomiske politik? Han tiltror dem iværksættermæssige forudsigelser om alle markedsskabte forhold, men mener pudsigt nok, at de er ude af stand til at forudsige forventede udvikling i den økonomiske politik, og endda til at undgå at blive offer for simple bogholderimæssige illusioner skabt af inflation og deflation... især i lande med tradition for interventioner skulle man tro at den naturlige udvælgelse ville eliminere forretningsfolk med en så gigantisk blind plet."<ref name="Caplan"/>
== Se også ==
* [[Ludwig von Mises]]▼
* [[Carl Menger]]
* [[Eugen von Böhm-Bawerk]]
* [[Friedrich Hayek]]
▲* [[Ludwig von Mises]]
* [[Henry Hazlitt]]
* [[Peter Schiff]]
* [[Human Action]]
* [[Østrigsk konjunkturteori]]
* [[
* [[
== Referencer ==▼
{{Reflist}}▼
== Litteratur ==
* Hayek, F. A. (1945). "The use of knowledge in society." ''American Economic Review'' 35(4): 519-530.
* Kirzner, I. (1973). ''Competition and Entrepreneurship''. Chicago, University of Chicago Press.
Line 84 ⟶ 106:
* Mises, L. v. (1963). ''Human Action''. New Haven, Yale University Press.
* Rothbard, M. N. (1993). ''Man, Economy, and State''. Auburn, Ludwig von Mises Institute, Auburn University.
{{Commonscat|Austrian School}}▼
* Steele, G. R. (2001). Keynes and Hayek. Routledge. p. 9. ISBN 0-415-25138-9.
▲{{Commonscat|Austrian School}}
▲== Referencer ==
▲{{Reflist}}
== Eksterne henvisninger ==
* [http://mises.org/ Mises.org]▼
* [http://econfaculty.gmu.edu/bcaplan/whyaust.htm Bryan Caplan: Why I Am Not an Austrian Economist. George Mason Universitys hjemmeside.]
{{Navboks økonomi}}▼
▲{{Navboks økonomi}}
[[Kategori:
[[Kategori:Klassisk liberalisme]]
[[Kategori:Libertarianisme]]
| |||