Den østrigske skole: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
m Udskifter http://([\w.-]+\.)?groups\.google\.com/ med https://\1groups.google.com/
gennemskrevet artiklen for at gøre den mere fyldestgørende, korrekt og neutral
Linje 1:
[[Fil:Menger.gif|thumb|right|150px|Grundlæggeren af den oprindelige [[østrigske skole]], økonomen Carl Menger.]]
'''Den østrigske skole''' inden for [[økonomi]] blev oprindelig brugt om en gruppe [[økonom]]er ved [[Wien Universitet]] i slutningen af det [[19. århundrede]] med [[Carl Menger]] som den mest fremtrædende. Også [[Eugen von Böhm-Bawerk]] og [[Friedrich Wieser]] tilhørte denne første bølge af østrigske økonomer, der gav væsentlige bidrag til udviklingen af [[neoklassisk økonomi]].
 
Udtrykket bruges også om en nyere, [[heterodoks økonomi]]sk retning, der bygger på [[Ludwig von Mises]]' og [[Sveriges Riksbanks pris i økonomi|Nobelpristageren]] [[Friedrich Hayek]]s tanker. Denne retning prædiker en radikal [[laissez faire]]-orienteret økonomisk politik, der generelt tager afstand fra de fleste former for offentlig indblanding i [[markedsøkonomi]]en og bl.a. afviser en institution som [[centralbank]]er. Mens en række af de vigtigste tanker fra den første bølge af østrigske økonomer i dag er en integreret del af moderne økonomisk videnskab, er de fleste økonomer omvendt kritiske overfor tankerne hos nutidens østrigske skole.
'''Den østrigske skole''' inden for økonomi bliver brugt om [[Carl Menger]] ([[1840]]-[[1921]]) og den gruppe af personer, som blev tiltrukket af hans lære, specielt hans subjektive nytteteori, præsenteret i hans bog fra 1871, ''Grundsätze der Volkswirtschaftslehre''. Subjektive og individuelle værdiskalaer danner udgangspunkt for dannelsen af relative markedspriser.
 
== Etymologi ==
Den østrigske tradition adskiller sig på nogle punkter fra den [[Chicago]]-baserede neo-klassiske økonomiske skole. Studiet af menneskelig handlen (''[[Human Action]]'') er i den østrigske skole kendt som [[praxeologi]]. Praxeologi er neutral i forhold til det ultimative mål for handlingen, ifølge [[Ludwig von Mises]]. Menneskelig handlen er den logiske konsekvens af nogle grundlæggende sandheder – det vigtigste aksiom er målrettet handling for at fjerne ubehag. Individer handler bevidst for at nå valgte mål. Disse [[præference]]r er individuelle, og forskellige for forskellige individer på forskellige tidspunkter. Hvorvidt individet har "fjernet ubehag" gennem sine handlinger, er en personlig og subjektiv vurdering.
 
Begrebet "den østrigske skole" stammer fra den såkaldte ''Methodenstreit'' (tysk for "metodestrid") i slutningen af 1800-tallet mellem medlemmer af den (tyske) såkaldte Historiske Skole på den ene side og Carl Menger og hans tilhængere på den anden side. Her forsvarede Menger den særskilte rolle, som deduktioner ud fra økonomisk teori kunne spille i udviklingen af økonomi som en videnskab, uafhængigt af indsamlingen og studiet af historiske vidnesbyrd. I 1883 offentliggjorde Menger et angreb på den Historiske Skoles metoder, og en af dennes ledere, Gustav von Schmoller, svarede med en negativ anmeldelse af Carl Mengers arbejde, hvori han også anvendte betegnelsen "den østrigske skole" om sine modstandere - en betegnelse, der vandt udbredelse og siden blev anvendt som generel betegnelse af tilhængerne selv.<ref>Peter G. Klein (2007): i forordet til en engelsk udgave af Carl Mengers ''Principles of Economics'' oversat af James Dingwall og Bert F. Hoselitz, 1976; Ludwig von Mises Institute, Alabama; 2007; ISBN 978-1-933550-12-1</ref><ref>[https://mises.org/library/historical-setting-austrian-school-economics von Mises, L. (1969): The Historical Setting of the Austrian School of Economics.]</ref>
[[Murray N. Rothbard]] benytter udtrykket ''psychic utility'' om nytten af individuelle præferencer. Det vil ifølge denne definition eksempelvis være muligt for et individ at have den psykiske nytte ved at deltage i en [[Revolution (politik)|revolution]], eller indtage psykoaktive substanser, højt placeret på sin værdiskala.
 
== Historie ==
Den østrigske skole prædiker lav statslig indblanding i markedet, og [[Austrian Business Cycle Theory]] giver centralbankerne skylden for at holde renten for lav for længe, hvilket skaber økonomiske kriser.
 
=== Den første bølge ===
== Handlen ud fra begrænset information ==
[[Fil:MisesLibrary.jpg|right|frame|Ludwig von Mises på sit bibliotek]]''Homo agens''-aksiomet (menneskelig handlen) betyder ikke, at mennesket er en rationel aktør i den [[neoklassisk økonomi|neoklassisk]]e betydning. For at bruge indifferens-analysens vokabular: Der antages ikke at aktøren har nået et punkt, hvor hans forbrug ikke kan tilfredsstilles yderligere, at han har fuldt kundskab om alle mulige valg, at smag er givet, at hans præferencer er konsistente og transitive, eller at tid og smag er eksogent givne. Det "østrigske" individ handler ud fra begrænset [[information]] og under usikkerhed.
 
Den oprindelige østrigske skole bygger på de tre økonomer Carl Mengers, Eugen von Böhm-Bawerks og Friedrich von Wiesers arbejde i [[Wien]] i slutningen af det 19. og begyndelsen af det 20. århundrede. Især Mengers bidrag dannede sammen med englænderen [[ William Stanley Jevons]]' og den fransk-schweiziske [[Léon Walras]]' tanker grundlaget for den såkaldte marginalistiske revolution, der var et centralt element i neoklassisk økonomisk teori. Netop i dette tidsrum afløste neoklassikerne den ældre [[klassisk økonomi|klassiske økonomi]] som toneangivende retning indenfor den økonomiske videnskab.
I stedet for at betragte mennesket som en maskine, der udsættes for eksterne stimuli, anser man den menneskelige [[hjerne]] for udgangspunktet for sociale fænomener. Det betyder, at hjernens begrænsede [[kognitiv]]e evne sætter begrænsninger på menneskets funktion; læreprocesser tager tid, og statsindblanding kommer nemt til at forstyrre markeds-, lære- og kommunikationsprocesser. Der findes et stærkt [[Immanuel Kant|kantiansk]] træk i den østrigske skole, idet hjernen er istand til at etablere [[teorem]]er, der er sande ''[[a priori]].'' Ikke al adfærd er strengt økonomisk, men hvor adfærd har et aspekt af økonomisk nyttemaksimering, vil de økonomiske love nødvendigvis herske.
 
=== Senere i det 20. århundrede ===
== Koordineringsproblemet ==
Hvilket problem står det enkelte handlende menneske så over for? Ifølge [[Nobelpris]]modtageren [[Friedrich Hayek|Friedrich A. Hayek]] svarer det til det økonomiske problem: Hvis den centrale [[database]] indeholder alle relevante oplysninger om dig, kan den afgøre, hvilke informationer du skal modtage hver dag. Hvis statens planøkonom har en totalviden om alle de midler, der er til rådighed, kan forbrugernes adfærd bestemmes via ren logik og beregning. Den enkelte person behøver ikke træffe nogen beslutninger; de træffes alle sammen for ham.
 
Omkring midten af 1930'erne havde de fleste økonomer inkorporeret det, som de mente var de vigtigste bidrag fra den tidlige østrigske generation, og "østrigsk" økonomi blev ikke på det tidspunkt længere opfattet som nogen særlig distinkt gruppering.<ref>{{Cite book|last=Boettke|first=Peter J.|author2=Peter T. Leeson|title=A Companion to the History of Economic Thought|editor=Warren Samuels, Jeff E. Biddle og John B. Davis|pages=446–452|chapter=28A: The Austrian School of Economics 1950-2000|url=https://books.google.com/?id=3H8gBQv5MysC&pg=PA445&dq=austrian+school+heterodox+economics |publisher=Blackwell Publishing |year=2003 |isbn=978-0-631-22573-7}}</ref> Efter 1940 har der imidlertid været en mere begrænset gruppe, inspireret af Friedrich Hayek og Ludwig von Mises, der har udviklet sig til den heterodokse økonomiske retning, der udgør den moderne udgave af den østrigske skole. I modsætning til den første bølge og til Hayek og von Mises selv, der alle var af østrigsk nationalitet og tilbragte i hvert fald en del af deres karriere i Wien, er de kendteste moderne tilhængere af den østrigske skole fortrinsvis amerikanere, sådan at betegnelsen i dag bruges udelukkende i overført betydning.
Ifølge Hayek kan markedet, med prismekanismen som signal, betragtes som verdens mest avancerede informationssystem. Det økonomiske problem, samfundet er konfronteret med, er imidlertid ikke af beregningsmæssig art, eftersom de "data" om hele samfundet, som beregningen tager udgangspunkt i, aldrig vil blive tilgængelige. Mens den statslige planøkonom mangler informationer, har den enkelte [[borger]] adgang til informationerne og bruger dem også. [[Internet]]tet er et eksempel på, hvorledes individet skaffer sig viden om kendsgerninger, som han herefter handler på baggrund af. Hvis den lokale boghandel tager for høje priser, bestiller han i stedet deres bøger på nettet. Han kan købe sin flybillet i det land, hvor prisen er billigst. Og evnen til at skaffe sig opdaterede oplysninger om et hvilket som helst emne vil påvirke de fleste beslutninger. Individet har i dag adgang til informationer, som selv den mest alvidende statslige planøkonom tidligere aldrig havde.
 
=== Splid blandt moderne østrigere ===
== Iværksætterelementet ==
[[Israel Kirzner]] fra [[New York University]] har udviklet en teori om iværksætterånd inden for den østrigske skole. Kirzner hævder, at "i alle menneskelige aktiviteter er der et element til stede, der, selv om det er væsentligt for økonomiseringen af aktiviteter generelt, ikke i sig selv kan analyseres på baggrund af kriterier for økonomisering, maksimering eller effektivisering. Dette vil jeg kalde iværksætter-elementet".
 
I slutningen af det 20. århundrede opstod splid mellem to fløje indenfor den østrigske skole, som identificerede sig henholdsvis ud fra Hayeks eller von Mises' tankegang. Hayeks tilhængere accepterer mange synspunkter og metodiske tilgange indenfor [[mainstream-økonomi]]en og adskiller sig blot fra denne ved at lægge særlig meget vægt på problemstillinger som det økonomiske koordineringsproblem og en uafhængig rolle til logisk ræsonnering i udviklingen af økonomisk teori. I modsætning hertil afviser Mises-tilhængere neoklassiske teorier om [[forbrug]]sadfærd og [[velfærdsteori]], tager afstand fra brugen af [[empiri]]ske metoder og matematiske og statistiske modeller som uanvendelige indenfor økonomi, og hævder, at økonomisk teori har udviklet sig i en helt forkert retning i det 20. århundrede. De præsenterer deres egen tankegang som et radikalt alternativt paradigme i forhold til mainstream-økonomi. Den amerikanske økonom Bryan Caplan har udtrykt det sådan, at "hvis Mises og Rothbard har ret, så er (mainstream-)økonomi grundlæggende forkert; mens hvis Hayek har ret, bør mainstream-økonomi blot justere sit fokus".<ref name="Austrian Search">{{cite journal|last=Caplan|first=Bryan|title=The Austrian Search for Realistic Foundations|journal=Southern Economic Journal|year=1999|volume=65|issue=4|pages=823–838|jstor=1061278|doi=10.2307/1061278 |url=http://econfaculty.gmu.edu/bcaplan/pdfs/aussearch.pdf}}</ref>
Således er den østrigske skole mere optaget af selve processen for iværksættelse end af den måde, allokeringen finder sted på, når man først har defineret mål og midler. Klassiske økonomer som [[Lionel Robbins]] antager, at det handlende menneske besidder en komplet viden. Det gør iværksætteren ifølge den østrigske skole ikke. Han fungerer i et univers af ufuldstændig viden. Det er derfor nødvendigt, at individer er opmærksomme på nye oplysninger. I en verden med uligevægt, "hvor den eksisterende viden er langt fra komplet", er det tydeligt, at markedsprocessen giver aktørerne nye oplysninger. Beslutningstagerne reagerer ikke kun på de givne data, men udviser snarere en iværksætteragtig opmærksomhed over for mulige ændringer i disse data. Den rendyrkede iværksætter er derfor en beslutningstager, hvis samlede funktion stammer fra hans opmærksomhed på hidtil ukendte muligheder.
 
== Menneskelig handling ==
Ved at opdage de nye muligheder bidrager iværksætteren til at skabe ligevægt i økonomien. Derfor er iværksætteren af afgørende betydning for markedsprocessen. Kirzner betragter iværksætteren ikke som en kilde til innovative ideer opstået af ingenting, men som værende opmærksom på de muligheder, der findes i forvejen, og som blot venter på at blive opdaget. Det følger af den østrigske tilgang, at iværksætteren bidrager til en bevægelse fra ubalance (og manglende koordination) til ligevægt (og koordination). For mange iværksættere er internettet den primære måde at udveksle sådanne oplysninger på. Det er her, de nye muligheder kan blive opdaget, og det er her, den enkelte kan handle på baggrund af de foreliggende muligheder.
 
[[Fil:MisesLibrary.jpg|right|frame|Ludwig von Mises på sit bibliotek]]
== Austrian Business Cycle Theory ==
Den østrigske tradition adskiller sig på nogle punkter fra den [[Chicago]]-baserede neo-klassiske økonomiske skole. Studiet af menneskelig handlenhandling (''[[Human Action]]'') er i den østrigske skole kendt som [[praxeologi]]. Praxeologi er ifølge Ludwig von Mises neutral i forhold til det ultimative mål for handlingen, ifølge [[Ludwig von Mises]]. Menneskelig handlen er den logiske konsekvens af nogle grundlæggende sandheder – det vigtigste aksiom er målrettet handling for at fjerne ubehag. Individer handler bevidst for at nå valgte mål. Disse [[præference]]r er individuelle, og forskellige for forskellige individer på forskellige tidspunkter. Hvorvidt individet har "fjernet ubehag" gennem sine handlinger, er en personlig og subjektiv vurdering.
 
[[Murray N. Rothbard]] benytter udtrykket ''psychicpsykisk utility[[nytte]]'' om nytten af individuelle præferencer. Det vil ifølge denne definition eksempelvis være muligt for et individ at have den psykiske nytte ved at deltage i en [[Revolution (politik)|revolution]], eller indtage psykoaktive substanser, højt placeret på sin værdiskala.
[[Austrian Business Cycle Theory]] (ABCT) er en forklaring på større [[konjunktur]]ændringer. Teorien vurderer, at årsagen til større kriser skal findes i centralbankens der sætter renten for lavt og for længe. Dette medfører, at det bliver for nemt at låne penge, og dermed udvides [[pengemængden]] ([[inflation]]). De nemme penge resulterer i øget spekulation, for lidt [[opsparing]] og dertil tilhørende bobler. På et tidspunkt vil Centralbanken i frygt for overophedning sætte renten op, hvilket vil resultere i, at det bliver sværere at låne penge. Boblen som udelukkende bevares ved spekulation, sprænger eftersom spekulanterne får sværere ved at låne penge. Det medfører, spekulanterne nu vil sælge deres ejerdel i det pågældende aktiv, og dermed falder priserne endnu kraftigere.
 
[[Fil:MisesLibrary.jpg|right|frame|Ludwig von Mises på sit bibliotek]]''Homo agens''-aksiomet (menneskelig handlen) betyder ikke, at mennesket er en [[rationel]] [[aktør]] i den [[neoklassisk økonomi|neoklassisk]]eneoklassiske betydning.{{kilde mangler|dato=Uge 1, 2016}} For at bruge indifferens-analysens vokabularsprogbrug: Der antages ikke, at aktøren har nået et punkt, hvor hans [[forbrug]] ikke kan tilfredsstilles yderligere, at han har fuldt kundskab om alle mulige valg, at smag er givet, at hans præferencer er konsistente og transitive, eller at [[tid]] og [[smag]] er eksogent givne. Det "østrigske" individ handler ud fra begrænset [[information]] og under usikkerhed.
Spekulanterne vil med de faldende priser ikke have råd til at betale deres kreditorerer tilbage, hvilket bør medføre, at bankerne vil nedskrive deres værdi af udlån, og blive nødsaget til at blive mere konservative i deres udlån, hvilket vil lægge en dæmper på den økonomiske aktivitet.
 
I stedet for at betragte mennesket som en maskine, der udsættes for eksterne stimuli, anser man den menneskelige [[hjerne]] for udgangspunktet for sociale fænomener. Det betyder, at hjernens begrænsede [[kognitiv]]e evne sætter begrænsninger på menneskets funktion; læreprocesser tager tid, og statsindblanding kommer nemt til at forstyrre markeds-, lære- og kommunikationsprocesser. Der findes et stærkt [[Immanuel Kant|kantiansk]] træk i den østrigske skole, idet hjernen er istandi stand til at etablere [[teorem]]er, der er sande ''[[a priori]].'' Ikke al adfærd er strengt økonomisk, men hvor adfærdadfærden har et aspekt af økonomisk [[nyttemaksimering]], vil de økonomiske love nødvendigvis herske.
Den østrigske skole ser højkonjunkturen op til en bobbel som det falske og unaturlige, og den efterfølgende lavkonjunktur som en naturlig korrektion på, at der er blevet lånt og forbrugt for meget. Derfor er de meget kritiske overfor politikkere som forsøger at undgå lavkonjunkturen ved vende ryggen til markedets naturlige korrektion, og i stedet benytte sig af aktiv [[finanspolitik]]. Det tilskynder blot til øget forbrug og mindsket opsparingen, hvilket de påpeger netop er problemet, og blot vil forlænge krisen.
 
== Koordineringsproblemet ==
Ved brug af ABCT lykkedes det nobelprisvinder i økonomi [[Friedrich August von Hayek]] og Ludwig von Mises at forudsige [[depressionen]] i 1929 <ref>* http://www.axiomaticeconomics.com/Mises_the_Prophet.pdf </ref>.
 
Hvilket problem står det enkelte handlende menneske så over for? Ifølge [[Nobelpris]]modtageren [[Friedrich Hayek|Friedrich A. Hayek]] svarer det til det økonomiske problem: Hvis den centrale [[database]] indeholder alle relevante oplysninger om dig, kan den afgøre, hvilke informationer du skal modtage hver dag. Hvis statens planøkonom har en totalviden om alle de midler, der er til rådighed, kan forbrugernes adfærd bestemmes via ren logik og beregning. Den enkelte person behøver ikke at træffe nogen beslutninger; de træffes alle sammen for ham.
[[Finanskrisen 2007-2008]] er ligeledes blevet forudset via Austrian Business Cycle Theory bl.a. af investoren [[Peter Schiff]]<ref>[https://www.youtube.com/watch?v=2I0QN-FYkpw Peter Schiff was right 2006-2007], [https://www.youtube.com/watch?v=Z0YTY5TWtmU Peter Schiff was right 2006-2007 – CNBC edition]</ref>, der vurderede, at [[Federal Exchange|den amerikanske nationalbank]] holdt renten kunstigt lavt, hvilket medførte spekulation i boligmarkedet, og den bobbel måtte på et tidspunkt springe. Som bekendt fik han ret i sin prognose, og siden da har har den globale økonomi oplevet en økonomisk recession.
 
Ifølge Hayek kan markedet, med prismekanismen som signal, betragtes som verdens mest avancerede informationssystem. Det økonomiske problem, samfundet er konfronteret med, er imidlertid ikke af beregningsmæssig art, eftersom de "data" om hele samfundet, som beregningen tager udgangspunkt i, aldrig vil blive tilgængelige. Mens den statslige planøkonom mangler informationer, har den enkelte [[borger]] adgang til informationerne og bruger dem også. [[Internet]]tet er et eksempel på, hvorledes individet skaffer sig viden om kendsgerninger, som han herefter handler på baggrund af. Hvis den lokale boghandel tager for høje priser, bestiller han i stedet deres bøger på nettet. Han kan købe sin flybillet i det land, hvor prisen er billigstlavest. Og evnen til at skaffe sig opdaterede oplysninger om et hvilket som helst emne vil påvirke de fleste beslutninger. Individet har i dag adgang til informationer, som selv den mest alvidende statslige planøkonom tidligere aldrig havde.
Samtidig bør dog nævnes at en række andre økonomiske skoler og institutioner ligeledes forudså [[Finanskrisen 2007-2008|finanskrisen i 2007-2008]], herunder [[Bank of England]] der ad flere omgange advarede det britiske parlament mod systemkrisen i finanssektoren <ref> http://www.guardian.co.uk/books/2010/sep/26/them-and-us-will-hutton Will Hutton – Them and us</ref>. Endvidere har debatten i kølvandet på finanskrisen tydeligt vist, at økonomer i fx England og USA, der har advaret mod dereguleringen af den finansielle sektor, er blevet frosset ude i et indforstået fællesskab mellem den herskende politiske klasse og (især) den neoklassiske økonomiske skole.
 
== Iværksætterelementet ==
 
[[Israel Kirzner]] fra [[New York University]] har udviklet en teori om iværksætterånd inden forindenfor den østrigske skole. Kirzner hævder, at "i alle menneskelige aktiviteter er der et element til stede, der, selv om det er væsentligt for økonomiseringen af aktiviteter generelt, ikke i sig selv kan analyseres på baggrund af kriterier for økonomisering, maksimering eller effektivisering. Dette vil jeg kalde iværksætter-elementet".{{kilde mangler|dato=Uge 1, 2016}}
 
Således er den østrigske skole mere optaget af selve processen for iværksættelse end af den måde, allokeringen finder sted på, når man først har defineret mål og midler. Klassiske økonomer som [[Lionel Robbins]] antager, at det handlende menneske besidder en komplet viden. Det gør iværksætteren ifølge den østrigske skole ikke. HanIværksætteren fungerer i et univers af ufuldstændig viden. Det er derfor nødvendigt, at individer er opmærksomme på nye oplysninger. I en verden med uligevægt, "hvor den eksisterende viden er langt fra komplet", er det tydeligt, at markedsprocessen giver aktørerne nye oplysninger. Beslutningstagerne reagerer ikke kun på de givne data, men udviser snarere en iværksætteragtig opmærksomhed over for mulige ændringer i disse data. Den rendyrkede iværksætter er derfor en beslutningstager, hvis samlede funktion stammer fra hans opmærksomhed på hidtil ukendte muligheder.
 
Ved at opdage de nye muligheder bidrager iværksætteren til at skabe ligevægt i økonomien. Derfor er iværksætteren af afgørende betydning for markedsprocessen. Kirzner betragter iværksætteren ikke som en kilde til innovative ideer opstået af ingenting, men som værende opmærksom på de muligheder, der findes i forvejen, og som blot venter på at blive opdaget. Det følger af den østrigske tilgang, at iværksætteren bidrager til en bevægelse fra ubalance (og manglende koordination) til ligevægt (og koordination). For mange iværksættere er internettet den primære måde at udveksle sådanne oplysninger på. Det er her, de nye muligheder kan blive opdaget, og det er her, den enkelte kan handle på baggrund af de foreliggende muligheder.
 
Ikke-østrigske økonomer har påpeget, at Kirzners teori om iværksættere kan gengives som en ret gængs neoklassisk søgemodel og dermed ikke udgør noget egentligt alternativ til mainstream-økonomisk teori.<ref>{{cite journal|last=Cowen|first=Tyler|title=Entrepreneurship, Austrian Economics, and the Quarrel Between Philosophy and Poetry|journal=Review of Austrian Economics|date=maj 2003|volume=16|issue=1|doi=10.1023/A:1022958406273|page=5}}</ref>
 
== Østrigsk konjunkturteori ==
 
[[Østrigsk konjunkturteori]] er et forsøg på at forklare større [[konjunktur]]ændringer ved hjælp af forstyrrende indgreb fra [[centralbank]]erne, når de via deres [[pengepolitik]] påvirker [[rente]]n i økonomien. Mens det er et almindelig anerkendt økonomisk resultat, at en forfejlet pengepolitik kan skabe uønskede konjunkturbevægelser, er det i den østrigske konjunkturteori den eneste væsentlige faktor bag større [[recession]]er. I den forstand spiller den østrigske kapitalteori med dens fokus på forskellige former for [[investering]]er en særlig rolle. Lempelig pengepolitik, der medfører en lav rente, gør specielt meget langsigtede investeringer relativt attraktive i forhold til investeringer med en kortere tidshorisont, fordi [[nutidsværdi]]en af de førstnævnte stiger relativt mere, når renten falder. Det medfører fejlinvesteringer og et kapitalapparat, der er for stort. Når renten før eller siden stiger igen, sker der en naturlig korrektion i form af en recession, indtil kapitalapparatet er blevet reduceret til en mere passende størrelse igen. Denne lavkonjunktur ses således som en naturlig korrektion, og østrigske økonomer er derfor overfor forsøg på at dæmpe konjunkturudsving ved hjælp af aktiv [[kontracyklisk]] penge- eller [[finanspolitik]], som ifølge østrigsk tankegang blot vil forlænge den nødvendige tilpasning og dermed krisen.
 
Tilhængerne af østrigsk konjunkturteori mener, at Friedrich Hayek og Ludwig von Mises ved hjælp heraf forudsagde [[depressionen]] i 1929, mens andre har sat spørgsmålstegn ved denne opfattelse.<ref>Klausinger, Hansjörg (2010): ''Hayek on Practical Business Cycle Research: A Note'' i H. Hagemann, T. Nishizawa og Y. Ikeda (red.): Austrian Economics in Transition: From Carl Menger to Friedrich Hayek, Palgrave Macmillan, Basingstoke. 218–234.</ref><ref>[http://socialdemocracy21stcentury.blogspot.dk/2012/02/lionel-robbins-and-myth-of-hayeks.html Lionel Robbins and the Myth of Hayek’s Prediction of the Great Depression. Bloggen Social Democracy for the 21st century: A Post Keynesian Perspective. Dateret 5. februar 2012. Hentet 1. januar 2016.]</ref><ref>[http://mises.org/about/3248 Ludwig von Mises' biografi. Mises Institutes hjemmeside. Hentet 1. januar 2016.]</ref><ref>[http://socialdemocracy21stcentury.blogspot.dk/2011/05/mises-did-not-predict-us-stock-crash-of.html Mises Did Not Predict the US Stock Crash of 1929. Bloggen Social Democracy for the 21st century: A Post Keynesian Perspective. Dateret 30. maj 2011. Hentet 1. januar 2016.]</ref>
 
== Inflation ==
 
Den typiske definition på [[inflation]] for den østrigske skole afviger lidt fra holdningenden hosgængse dedefinition, flesteifølge [[mainstream-økonomi|mainstream-økonom]]er,hvilken derinflation serer inflationenlig sommed generelle stigninger i forbrugerprisindeksetprisen på forbrugsvarer, typisk udtrykt ved stigningen i [[forbrugerprisindeks]]et. DerimodI modsætning hertil definiererdefinerer den østriskeøstrigske skole inflation som en udvidelse af pengemængden i samfundet.{{kilde mangler|dato=Uge 1, 2016}} Eftersom det er [[centralbank]]en, der harsammen eneretmed de atprivate udstede[[forretningsbank]]er skaber [[penge]], er det dermed dem, som skaber inflationen i samfundet. Østrigske økonomer er derfor skeptiske overfor såvel centralbankpolitik som det [[brøkreservebankvæsen]], der er typisk i moderne økonomier, hvor de private forretningsbanker udvider [[pengemængde]]n gennem deres indlåns- og udlånsvirksomhed.
 
At pege på centralbanken og forretningsbankerne som dende eneste årsagårsager til inflation afviger lidt fra, hvad [[John Maynard Keynes]] og de fleste mainstream -økonomer vurderer. De mener i stedet, at der eksempelvis kan komme inflation (her prisstigninger) ved, at olieprisen stiger, valutakursenved ændringer i [[valutakurs]]en, eks.eller dollarenved stigeren overfor[[overophedning]] kronenaf økonomien, samt atda inflationen er afhængig af aktivitetenøkonomiens i økonomienaktivitetsniveau. Derimod påpegerFor de østrigske økonomer, atmedfører hviset dollarenfald i valutakursen eller olieprisenen stiger,stigende medføreroliepris det ikke inflation, men det er i stedet konsekvensen af inflation. DetTankegangen kan illustreresvære ved følgendesom eksempelfølger:
Antag et marked med en fast pengemængde. Hvis prisen på olie stiger må det være på grund af øget efterspørgsel relativt til udbuddet. Hvis udbuddet bliver mindre medfører det med den samme efterspørgsel, at prisen vokser, hvilket resulterer i, at befolkningen har færre penge til at købe andre varer, og dermed bør prisen på andre varer falde. Det samme gælder ligeledes den anden vej, og med en fast pengemængde ville samfundet sandsynligvis se faldende priser, eftersom samfundet bliver mere effektiviteffektivt til at producere (eks. faldende priser på computere[[computer]]e, mobiltelefoner[[mobiltelefon]]er mm.). Derimod vil det medføre inflation og genrellegenerelle prisstigninger i samfundet, når Centralbankencentralbanken trykker penge og bringer dem ud i samfundet.
 
Mens [[ECB]] og en række andre centralbanker helst ser en stabil prisudvikling på ca.eksempelvis 2 % om året, foretrækker den østrigske skole, at man overlader udstedelsen af penge til de private selskaber eller går over til guld-standarden[[guldstandarden]], som er sværere at dublikereduplikere, og som gennem det meste af historien har været brugt som [[betalingsmiddel]].{{kilde mangler|dato=Uge 1, 2016}}
 
== ForbrugKritik vs.af opsparingøkonomisk politik ==
 
Mainstream -økonomer anbefaler ofte at føre en kontracyklisk konjunkturstabiliserende [[økonomisk politik]]. Det indebærer bl.a., at man benytter sig af ekspansiv penge- eller [[finanspolitik]] i krisetider, hvor der skrues op for detden samlede forbrugefterspørgsel, enten ved skattelettelser eller ved stigninger i de offentlige investeringer eller det offentlige forbrug. Idéen er her, at eftersom det er en nedgangstid, og forbrugerneaktivitetsniveauet ikkei forbrugerøkonomien er megetlavt, hvilket resulterer i lav inflation (muligvis endda [[deflation]], dvs. faldende priser) og stigende [[arbejdsløshed]], må staten hellere hjælpe økonomien i gang.
Den typiske opfattelse blandt mainstream-økonomer er, at faldende priser er dårligt for økonomien, da det giver en negativ stemning i samfundet og giver incitament til mere opsparing og mindre forbrug, som ikke stimulerer økonomien. Den østrigske skole argumenterer i stedet for, at der ikke er noget i vejen med opsparing, eftersom opsparing er nødvendig for at låne penge ud til bl.a. investeringer. Det er opsparing som udvikler økonomien, og vi skal ikke frygte for lidt forbrug, eftersom det er naturligt for os at købe de basale ydelser, såsom mad, drikkelse, sted at sove osv. Forbruget vil stige i takt med, at vi udvikler os som økonomi, og bliver mere effektive til at producere, og vi bliver ikke mere effektive til at producere ved at forbruge mere, men ved at opspare mere, som så sidenhed kan bruges til investeringer i maskiner og anden realkapital, der kan gøre arbejdsprocessen mere effektiv.
 
Som beskrevet under Austrianafsnittet Businessom Cycleøstrigsk Theory såkonjunkturteori ser de østrigske økonomer ikke nedgangenrecessioner som et problem, men som løsningen på detden falskemisallokering, overforbrugder ogfinder sted som følge af spekulative investeringer, som blev lavet under højkonjunkturenen foregående højkonjunktur. Løsningen er at lade de lønninger, der er skabt på grundlag af atet unaturligt højt forbrugaktivitetsniveau, falde, og typisk skal der ske et skift i beskæftigelsen fra de erhverv, der har udnyttethaft detgavn af den høje forbrugaktivitet, til andre mere produktive erherverhverv. Via ekspansiv finanspolitik vil man blot forlænge kriseperioden, da det øgede forbrug vil gøre besværliggøre markedets naturlige korrektion.
Journalisten [[Henry Hazlitt]] nævner Robinson-Crusoe som eksempel i The Failure of New Economics. <ref>[http://blog.mises.org/archives/005833.asp The Failure of the New Economics — Mises Economics Blog<!-- Bot genereret titel -->]</ref> Han blev ikke mere velhavende ved at forbruge, og så forbruge yderlige når der var krisetider. Derimod øgede han sin velstand ved i starten at arbejde hårdt for føden, og siden lægge lidt mad til overs, som han spiste, når han skulle bruge til en dag, hvor han havde tænkt sig at bygge et fiskenet. Fiskenettet reducerede hans arbejdstid og gav ham overskud til at bygge et hus osv. Læren af denne historie er, at opsparingen var nødvendigt for Robinson Crusoe til at gøre Robinhson Crusoe mere velhavende.
 
Blandt østrigske økonomer anses det således for at være en fejl, at de offentlige udgifter i [[USA]] steg under [[depressionen]] i 1930'erne for at modvirke de værste konsekvenser af krisen. Herved forsøgte staten at modvirke den naturlige [[markedsmekanisme]], og modvirkede dermed, at [[løn]]ningerne hos specielt [[landmand|landmænd]]ene faldt tilstrækkelig meget, hvilket den østrigske skole så som en nødvendighed for at løse krisen.<ref>[http://mises.org/rothbard/agd.pdf Murray N. Rothbard: America's Great Depression. Mises Institutes hjemmeside. Hentet 2. januar 2016.]</ref>
Robert Murphy uddyber Robinson Crusoe eksemplet til et scenarie med flere personer. <ref>[http://mises.org/story/3155 The Importance of Capital Theory – Robert P. Murphy – Mises Daily<!-- Bot genereret titel -->]</ref> Han benytter et scenarie med en ø, hvor 25 af beboerne sejler i både ud i vandet for at fange fisk. 25 beboere samler ris og 25 samler risene og fiskene og laver det til [[sushi]]. De resterende 25 beboere benytter deres tid på at vedligeholde nettene og bådene. Men en dag beslutter beboerne sig for at prøve sig med keynesianistiske metoder, og øger derfor antallet af beboere, der sejler i både, samler ris og laver dem om til sushi, til 30 hver. Det mindsker naturligvis antallet af beboere, som kan vedligeholde bådene. Men umiddelbart er effekten, at der bliver produceret flere sushis, og beboerne er derfor overbevist om den keynesianistiske politik har været succesfuld. Efter en periode viser det sig dog, at flere af bådene er gået i stykker, og der er ikke ansat nok til at reparere dem. Det medfører, at der nu kan produceres færre sushis, og øen ser en økonomisk nedtur. Løsningen ifølge Keynes ville være at sætte endnu flere til at producere sushi, og selvom det på kort sigt vil øge antallet af sushis, vil det have en ødelæggende effekt på længere sigt, da der er færre til at reparere de ødelagte både..
 
== Kritik af politikernesden løsningerøstrigske under kriserskole ==
 
Den heterodokse tanker i den moderne østrigske skole bliver kritiseret af andre økonomer for at være fejlagtige på en række forskellige områder, både af metodologisk, teoretisk og empirisk karakter. Et kritikpunkt er, at den østrigske økonomiske metode afviser den brug af matematiske og statistiske metoder, som er grundlaget for den meste moderne økonomiske videnskab.<ref name="white1">{{Cite journal |title=The research program of Austrian economics |publisher=Emerald Group Publishing Limited |first=Lawrence H. |last=White |journal=Advances in Austrian Economics |year=2008 |page=20 |ref=harv }}</ref> I et kendt opgør med østrigerne har den tidligere tilhænger, økonomen Bryan Caplan fremført, at mange østrigere ganske enkelt ikke har forstået en række vigtige bidrag i moderne mainstream-økonomi og derfor overdrevet forskellene hertil.<ref>[http://econfaculty.gmu.edu/bcaplan/whyaust.htm Caplan, B.: Why I Am Not an Austrian Economist. Department of Economics and Mercatus Center, George Mason University. Hentet 2. januar 2016.]</ref> [[Paul Krugman]] har udtalt, at fordi østrigerne ikke bruger eksplicitte matematisk funderede modeller, er de ikke bevidste om hullerne i deres egen tankegang.<ref name="Krugman 2">{{Cite web|url=http://krugman.blogs.nytimes.com/2010/04/07/martin-and-the-austrians |title=The Conscience of a Liberal: Martin And The Austrians |last=Krugman |first=Paul |date=7. april 2010 |publisher=''[[The New York Times]]'' |accessdate=2. januar 2016}}</ref>
Mainstream økonomer benytter sig af ekspansiv [[finanspolitik]] i krisetider, hvor der skrues op for det samlede forbrug, enten ved skattelettelser eller ved offentlige investeringer. Idéen er her, at eftersom det er en nedgangstid og forbrugerne ikke forbruger så meget, hvilket resulterer i faldende priser og stigende arbejdsløshed, så må staten hellere hjælpe økonomien i gang.
Som beskrevet under Austrian Business Cycle Theory så ser de østrigske økonomer ikke nedgangen som et problem, men som løsningen på det falske overforbrug og spekulative investeringer som blev lavet under højkonjunkturen. Løsningen er at lade de lønninger der er skabt på grundlag af at unaturligt højt forbrug falde, og typisk skal der ske et skift i beskæftigelsen fra de erhverv der har udnyttet det høje forbrug til andre mere produktive erherv. Via ekspansiv finanspolitik vil man blot forlænge kriseperioden, da det øgede forbrug vil gøre besværliggøre markedets naturlige korrektion.
 
En række forskellige økonomer, heriblandt Nobelpristagerne [[Milton Friedman]] og Paul Krugman samt Gordon Tullock og Bryan Caplan, har påpeget en række tilfælde, hvor de mener, at de østrigske tanker bliver modsagt af teorien; det gælder især den østrigske konjunkturteori.
Årsagen til, at [[depressionen]] i 1929 varede så længe skyldes blandt andet, at præsident [[Herbert Hoover]] og [[Franklin D. Roosevelt]] blandede sig for meget i økonomien. I perioden 1929-1932 blev størrelsen af de offentlige udgifter i forhold til BNP tredoblet. <ref> https://groups.google.com/group/alt.philosophy/browse_thread/thread/8778e652b341e17f</ref>, og staten forsøgte at modvirke den naturlige markedsmekanisme, og tillod ikke at lønningerne hos specielt landmændende faldt, hvilket den østrigske skole ser som en nødvendighed for at løse krisen <ref>[http://mises.org/rothbard/agd.pdf America's Great Depression<!-- Bot genereret titel -->]</ref>
<ref>{{cite book |last=Friedman |first=Milton (1969) |title=The Optimal Quantity of Money and Other Essays |publisher=Aldine |location=Chicago |pages=261–284 |chapter=The Monetary Studies of the National Bureau, 44th Annual Report}}</ref><ref>{{cite journal |last=Friedman |first=Milton (1993) |title=The 'Plucking Model' of Business Fluctuations Revisited |journal=Economic Inquiry |pages=171–177 |ref=harv}}</ref><ref>{{cite web |url=http://www.slate.com/id/9593 |title=The Hangover Theory |last=Krugman |first=Paul |authorlink=Paul Krugman |date=12. april 1998 |publisher=Slate |accessdate=2. januar 2016| archiveurl = http://www.webcitation.org/5u40jRL5e | deadurl=no}}</ref>
<ref>{{cite journal |author=Gordon Tullock |title=Why the Austrians are wrong about depressions |journal=The Review of Austrian Economics |volume=2 |issue=1 |year=1988 |pages=73–78 |format=PDF |url=https://mises.org/journals/rae/pdf/RAE2_1_4.pdf |accessdate=2. januar 2016 |doi=10.1007/BF01539299 |ref=harv}}</ref><ref name="Caplan">{{cite web |url=http://econlog.econlib.org/archives/2008/01/whats_wrong_wit_6.html |title=What's Wrong With Austrian Business Cycle Theory |last=Caplan |first=Bryan |date=2. januar 2008 |publisher=Library of Economics and Liberty |accessdate=2. januar 2016}}</ref>
 
Desuden er en væsentlig indvending mod den østrigske konjunkturteori, der ofte fremføres, at den forudsætter, at virksomhederne opfører sig systematisk irrationelt og kortsynet ved ikke at tage højde for sandsynligheden af senere rentestigninger.<ref name=erik>Erik Kofoed: Østrigsk konjunkturteori - en kritik. Tidsskriftet Libertas nr. 51, februar 2012.</ref> Bryan Caplan har formuleret det sådan: "Hvorfor tror Rothbard, at forretningsmænd er så inkompetente til at forudsige den økonomiske politik? Han tiltror dem iværksættermæssige forudsigelser om alle markedsskabte forhold, men mener pudsigt nok, at de er ude af stand til at forudsige forventede udvikling i den økonomiske politik, og endda til at undgå at blive offer for simple bogholderimæssige illusioner skabt af inflation og deflation... især i lande med tradition for interventioner skulle man tro at den naturlige udvælgelse ville eliminere forretningsfolk med en så gigantisk blind plet."<ref name="Caplan"/>
Ved [[Finanskrisen 2007-2008]] er der blevet designet flere bankpakker, der skal sørge for at få udlånene i gang. Den østrigske skole er dog stærkt kritisk overfor dette, og mener at bankerne er insolvente, eftersom de låner penge ud de ikke har. Ved at støtte dem, medfører det moral hazard, og bankerne vil aldrig lære af deres fejl og udvikle sig til sunde banker. Men derimod vil vi bibeholde en økonomi, der bygger på for meget forbrug og låntågning, samt for lidt opsparing og produktion.
 
== Se også ==
 
* [[Ludwig von Mises]]
* [[Carl Menger]]
* [[Eugen von Böhm-Bawerk]]
* [[Friedrich Hayek]]
* [[Ludwig von Mises]]
* [[Henry Hazlitt]]
* [[Peter Schiff]]
 
* [[Human Action]]
* [[Østrigsk konjunkturteori]]
* [[Fractional-reserve banking]]
* [[Kvantitativ lettelseBrøkreservebankvæsen]]
* [[USA'sKvantitativ statsgældlempelse]]
 
== Referencer ==
 
{{Reflist}}
 
== Litteratur ==
 
* Hayek, F. A. (1945). "The use of knowledge in society." ''American Economic Review'' 35(4): 519-530.
* Kirzner, I. (1973). ''Competition and Entrepreneurship''. Chicago, University of Chicago Press.
Line 84 ⟶ 106:
* Mises, L. v. (1963). ''Human Action''. New Haven, Yale University Press.
* Rothbard, M. N. (1993). ''Man, Economy, and State''. Auburn, Ludwig von Mises Institute, Auburn University.
{{Commonscat|Austrian School}}
* Steele, G. R. (2001). Keynes and Hayek. Routledge. p.&nbsp;9. ISBN 0-415-25138-9.
 
{{Commonscat|Austrian School}}
== Referencer ==
{{Reflist}}
 
== Eksterne henvisninger ==
* [http://liberator.dk Liberator.dk]
* [http://www.økonomia.dk/okonomia/ Økonomia.dk]
* [http://mises.org/ Mises.org]
 
* [http://mises.org/ Mises Institutes hjemmeside.org]
* [http://econfaculty.gmu.edu/bcaplan/whyaust.htm Bryan Caplan: Why I Am Not an Austrian Economist. George Mason Universitys hjemmeside.]
 
{{Navboks økonomi}}
 
{{Navboks økonomi}}
 
[[Kategori:MikroøkonomiØkonomisk idehistorie, økonomisk metode og heterodoks økonomi|Østrigske skole, Den]]
[[Kategori:Makroøkonomi|Østrigske skole, Den]]
[[Kategori:Klassisk liberalisme]]
[[Kategori:Libertarianisme]]
[[Kategori:Politisk økonomi]]