NASA: Forskelle mellem versioner

 

'''NASA''' står for ''National Aeronautics & Space Administration'' og er den amerikanske rumfartsadministration, den amerikanske ækvivalent til det europæiske [[ESA]] (European Space Agency).

 

== Historie ==

NASA's forgænger var [[National Advisory Committee for Aeronautics]] (NACA), som blev dannet i [[1915]] for at fremme forskningen inden for luftfart i USA. Den 29. juli [[1958]] blev NACA reorganiseret og fik kontrol med selve rumprogrammet, som tidligere var blevet udført af forskellige dele af militæret. Samtidig skiftede NACA navn til NASA. Tiden før 1958 var ikke forbundet med skelsættende begiveheder eller opfindelser for NACA's vedkommende. I 2008 fejrerede NASA 50-års jubilæum <ref>{{en sprog}} [http://www.nasa.gov/50th/home/index.html NASA 50th Anniversary]</ref>.

 

[[Versailles-freden|Versaillestraktaten]] sluttede 1. verdenkrig i [[1919]]. Traktaten, der skulle forhindre krig, gav anledning til 2. verdenskrig, der startede i [[1939]]. Tyskland med [[Adolf Hitler]] i spidsen fik stormagtsambitioner. USA gik ind i krigen i [[1941]], krigen endte først i [[1945]] med [[Atombomberne over Hiroshima og Nagasaki|Hiroshima bomben]]. Økonomisk hjælp fra USA for at forhindre kommunismens udbredelse i Europa blev sat i værk [[1947]] med [[Marshall-planen]].

 

 

Under [[2. verdenskrig]] designede [[Wernher von Braun]] [[V2-raket|V-2 raketter]] for [[Nazi-Tyskland]] som officer i [[SS|SS korpset]] ved [[Waffen-SS]]. Produktionen af [[V2-raket|V-2 raketter]] blev udført i [[koncentrationslejr]]ene [[Mittelwerk]] og [[Dora-Mittelbau]].

 

=== 1945-1989 Den kolde krig ===

Under Den kolde krig var verden delt op i '''[[Østblokken]]''' [[USSR]], [[Warszawapagten]], [[kommunisme]] og [[KGB]] mod '''[[Vesten]]''' [[USA]], [[NATO]], [[kapitalisme]] og [[CIA]]. Den almindelige opfattelse var dengang, at man var på randen til 3. verdenkrig, og det var helt utænkeligt, at man kunne dele viden om avanceret teknologi.

Stormagterne [[USA]] og [[USSR]] var i [[Rumkapløbet|rumkapløb]], begge [[stormagt]]er ville vise [[teknologi]]sk overlegenhed. Udover [[våbenkapløb]] med [[kernevåben]] benyttede man avanceret teknologi til spionage. Med spion[[satellit]]ter<ref>[http://www.rummet.dk/355000c Det skarpe øje på himlen] Rummet.dk</ref> og [[Echelon (netværk)|Echelon-netværket]] overvågede man fjenden.

 

Verdens første satellit var opsendt af USSR. Østblokken, der på det tidspunkt havde [[planøkonomi]], havde skudt den første satellit af. Der kom et '''kommercielt satellit-boom''' i starten af [[1960]]'erne. Kommunikationssatellitter til [[tv]], (vejr), [[telefon]]i, trafik og senere [[satellit tv]]. Nogle af satellitsystemerne er fælles eje mellem privat og statslige organisationer.

==== Apollo – Først på månen – USA ====

USA ville svare igen. [[Eisenhower|Præsident Eisenhower]] ville have en stærkere rumorganisation, NACA blev omstruktureret og omdøbt til NASA i [[1958]]. Der skulle være mere fokus på bemandet rumfart. I [[1961]] blev [[Apollo-programmet]] igangsat, da [[John F. Kennedy|præsident Kennedy]] erklærede, at USA ville lande på månen senest 1969. Det skete med [[Apollo 11]]. Astronauten [[Neil Armstrong]] blev den første mand på Månen i [[1969]], og USA satte sit flag på Månen.

 

 

==== Challenger-ulykken ====

Sikkerheden i de ny rumfærger var væsentlig forbedrede, men i [[1986]] eksploderede rumfærgen [[Challenger (rumfærge)|Challenger]] 73 sekunder efter opsendelsen, og styrtede ned.<br />Syv personer omkom ved rumfærge-flyvning nr. [[STS-51-L]], heribladt skolelæreinden [[Christa McAuliffe]].<br />Ulykken gav anledning til flere års pause i rumfærgeprogrammet.

 

 

==== Columbia-ulykken ====

Syv astronauter omkom da [[rumfærge]]n [[Columbia (rumfærge)|Columbia (STS-107)]] i februar 2003 brændte ved genindtræden i atmosfæren, blev der som følge af efterforskningen foretaget ledelsesmæssige omstruktureringer. Ledelsen mente ikke, at der var mulighed var for at redde Columbia, og lod derfor rumfærgen komme tilbage som planlagt. Undersøgelseskommisionen [[Columbia Accident Investigation Board]] (CAIB) mente, at man kunne have forsøgt at reparere rumfærgen i rummet på trods af risikoen og yderligere forsinkelse. Ved genindtræden i atmosfæren var isoleringen af rumfærgen ikke tæt nok, og den eksploderede. [[Kakkel|Kaklerne]], der skulle isolere rumfærgen, var faldet af under opsendelsen af rumfærgen. Besætningen omkom, og vragdele faldt ned i flere af de amerikanske stater i og omkring Texas. [[Linda Ham]], der mentes at have haft en afgørende rolle i beslutningerne, blev anset for at have haft en interessekonflikt, da hun både havde ansvar for økonomi og sikkerhed. Hun og flere andre ansvarlige for [[STS-107]] blev omplaceret som konsekvens af rumfærge-havariet.<ref>{{en sprog}} [[:en:Space Shuttle Columbia disaster|Space Shuttle Columbia disaster]] Wikipedia</ref><ref>{{en sprog}} [[:en:Linda Ham|Linda Ham]] Wikipedia</ref><ref>{{en sprog}} [http://caib.nasa.gov/news/report/ Columbia Accident Investigation Board] (CAIB)Rapport</ref><ref>{{en sprog}} [http://www.nasa.gov/columbia/home/index.html Space Shuttle Columbia] NASA</ref><ref>{{en sprog}} [http://history.nasa.gov/columbia/ Remembering Space Shuttle Columbia STS 107] NASA</ref>

 

I modsætning til Challenger og Columbia overlevede [[Apollo 13]]'s besætning. Besætningen, der 33 år tidligere var på vej til Månen og undervejs fik en eksplosion i en ilttank. [[Månelanding]]en blev aflyst, og forsøg på at redde besætningen blev ikke på forhånd opgivet, selvom situationen var kritisk med bl.a. mangel på ilt.<ref>{{en sprog}} [http://history.nasa.gov/ap13rb/ap13index.htm Apollo 13 Review Board (Cortright Commission)] NASA</ref> Begivenhederne om Apollo 13 er filmatiseret.<ref>{{en sprog}} [http://www.imdb.com/title/tt0112384/ Apollo 13 Film] IMDB. (Fiktion)</ref>

 

Sikkerhed inden for [[rumfart]] er vigtig og spiller derfor en stor rolle hos NASA.

[[Murphy's lov]] benyttes, hvor høj sikkerhed er påkrævet. De mindste detaljer skal efterprøves og gentages. Intet overlades til tilfældigheder. [[Columbia (rumfærge)|Columbia (STS-107)]] er et eksempel på, hvor galt det kan gå.

 

=== 2004 – Moon, Mars and Beyond ===

[[George W. Bush|Præsident George W. Bush]]'s tale [[14. januar]] [[2004]]<ref>{{eng}} [http://history.nasa.gov/Bush%20SEP.htm President Bush Announces New Vision for Space Exploration Program] The White House. President George W. Bush</ref>

<blockquote>

 

=== 2010 – Ny Strategi ===

Ved [[Charles Bolden]] fremlægning af [[Barack Obama]]s budget for 2011 ændredes planerne<ref>{{eng}} [http://www.nasa.gov/news/budget/index.html Budget Information 2011] NASA</ref>.

Hovedpunkterne i planen er at [[Den Internationale Rumstation]]s levetid forlænges, rumfarten bliver delvis kommerciel, større fokus på forskning i [[klimaændring]]er og [[Constellation-programmet]] aflyses <ref>{{eng}} [http://www.nasa.gov/topics/commercial/index.html Commercial Space] NASA</ref>. Barack Obama holdt tale på [[Kennedy Space Center]] d. [[14. april]] [[2010]]<ref>{{eng}} [http://www.nasa.gov/about/obamaspeechfeature.html President Outlines Exploration Goals, Promise] NASA</ref>.

{{Lyt|filnavn=Ap16_launch.ogg|titel=Lydklip fra Apollo 16|beskrivelse=Lydklip fra afsendelse af Apollo 16 — 33 KB|format=[[Ogg]]}}

 

== Eksterne henvisninger ==

* {{en sprog}} [http://www.nasa.gov NASAs hjemmeside]

* {{en sprog}} [http://history.nasa.gov/ NASA History] NASA

* {{en sprog}} [http://www.nasa.gov/multimedia/nasatv/index.html NASA TV]

 

{{Portal|emne=Rumfart}}