Blodkredsløbet: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
m Gendannelse til seneste version ved 90.184.78.127, fjerner ændringer fra 193.33.149.190 (diskussion | bidrag)
Linje 22:
Blodets udveksling af væske, ilt, næringsstoffer, CO<sub>2</sub> m.v. foregår via det parakapillære kredsløb, der er et mikrokredsløb, der finder sted hen over ethvert kapillærs længde.
 
I den arterielleharterielle ende af kapillæret er blodtrykket forholdsvist højere end væsketrykket i den omkringliggende vævsvæske; der bliver derfor presset væske fra blodbanen til vævsvæsken. I den venøse ende er blodtrykket imidlertid faldet, så trykket i blodkarret er mindre end i vævsvæsken, derfor trækkes væske tilbage til blodbanen. Samtidig hjælpes dette mikrokredsløb på vej af [[osmose|osmotiske]] forhold mellem vævsvæsken og blodbanen.
 
== Lymfesystemet ==
Linje 33:
Når blodet forlader hjertet i arterierne drives det frem af [[blodtryk]]ket, skabt ved hjertets sammentrækning. Desto længere blodet bevæger sig bort fra hjertet, desto mindre bliver dette tryk. Når blodet har passeret kapillærnettet og bevæger sig over i venerne er dette tryk ikke ret stort. Det, kombineret med at blodet skal "konkurrere" med tyngdekraften for at komme tilbage fra især benene på et stående menneske, har skabt en anden mekanisme til at føre blodet frem gennem venerne – venepumpen.
 
Venepumpen virker lidt som et [[ventil]]system, dehvgulkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkg.pøpppppppppppppppppppppppppppppøjlm-rder bringer blodet tilbage mod hjertet ved at udnytte [[veneklap]]per og kroppens eget muskelarbejde. Når musklerne trykker på venen klemmes den sammen. Dette skaber et lokalt tryk, der presser blodet væk fra det sted, hvor venen klemmes sammen. Veneklapperne sidder på indersiden af venen og sørger for, at blodet kun kan bevæge sig i retning mod hjertet. Når musklerne således under arbejde skiftevis øger og mindsker trykket på venen bevæges blodet ad adskillige tempi tilbage mod hjertet.
 
== Portåresystemer ==