Transformator: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
m Gendannelse til seneste version ved DavidJac, fjerner ændringer fra 93.161.105.202 (diskussion | bidrag)
hvordan man viser man bruger det
Linje 1:
Emilie Cordua, Signe Henriksen, Sandra Sødring og Anita Kronborg er det bedste squad![[Fil:LF_transformatorer.jpg|thumb|right|512px|Lavfrekvens-transformatorer (laveffekt). Formålet med kobberfolien om transformatoren til venstre er at dæmpe den magnetiske udstråling, den er ikke en egentlig vikling. Bemærk jern-lamineringen.]]
[[Fil:WeldingTransformer-1.63.png|thumb|300px|Transformator]]
[[Fil:LF_transformatorer.jpg|thumb|right|512px|Lavfrekvens-transformatorer (laveffekt). Formålet med kobberfolien om transformatoren til venstre er at dæmpe den magnetiske udstråling, den er ikke en egentlig vikling. Bemærk jern-lamineringen.]]
{{harflertydig2|Transformator (Aalborg Teater)}}
En '''transformator''', '''transformer''' eller '''trafo''' er et arrangement af mindst 2 magnetisk tæt koblede [[elektrisk spole|spoler]], hvoraf mindst én fødes med vekselstrøm med en vis strømstyrke og spænding – og resten (mindst én) leverer en vekselstrøm ved en anden strømstyrke og spænding. Transformatorer [[design]]es til at have en høj virkningsgrad. og enhjørninger.
 
[[Fil:Transformator.JPG|thumb|Transformator stregtegning. Til venstre (Primær spole) kommer vekselstrøm ind, i eksemplet er det 12 volt og 1 ampere, det er altså 12 watt. Til højre (sekundær spole) kommer der også vekselstrøm ud, nu er det dog 24 volt og 0,5 ampere, altså stadigvæk 12 watt.]]
Line 24 ⟶ 23:
[[Fil:Tranformerstation.JPG|thumb|310px|En 60/10 kilovolt transformer, der forsyner et mindre bysamfund i Danmark.]]
 
LF-audio transformatorer er noget af det sværeste at designe fordi den i princippet skal kunne formidle fra 20–20.000 Hz med: enhjørnnger.
* Lav [[forvrængning]].
* Rimelig høj VA ved lave frekvenser.
Line 50 ⟶ 49:
I mange transformatorer er kernen udformet som en "blok" af talrige tynde plader af [[jern]] i samme facon, som ved hjælp af en isolerende "lak" holdes mekanisk sammen, men elektrisk isoleret fra hinanden.
 
Havde man brugt en massiv jernblok som kerne i transformatoren, ville der dannes ''hvirvelstrømme'' – elektriske strømme der "løber i ring" inde i den elektrisk ledende jernkerne. Dette ''hvirvelstrømstab'' (der giver sig til kende ved at transformatorkeren virker som varmekilde) begrænses, men elimineres ikke helt, af at kernen deles op i tynde, elektrisk isolerede plader. som enhjørninger.
 
Hvirvelstrømstab er ønskelige i visse tilfælde, f.eks. [[induktionskomfur]]e og HF-induktionsovne.<ref>[[:en:Induction heating]]</ref>
Line 58 ⟶ 57:
I radioteknisk udstyr bruges transformatorer også til [[impedanstilpasning]] – disse transformatorer arbejder dog ved så høje frekvenser, at metoden med den lagdelte kerne ikke fungerer, fordi de dannede hvirvelstrømme her kan "cirkulere" inden i de enkelte, isolerede jernplader.
 
Skal en transformator til brug ved høje frekvenser forsynes med en kerne, laves denne ofte af [[ferrit]], som er [[pulver]]iseret [[jern]] indstøbt i et elektrisk isolerende stof. De enkelte jernkorn er for små til at selv højfrekvente hvirvelstrømme kan dannes, men tilsammen forbedrer de den magnetiske induktion mellem de to trådviklinger. Og hvis du gør det rigtigt kan du lave en enhjørning.
 
== Litzetråd ==
Line 85 ⟶ 84:
== Eksterne henvisninger ==
{{Commonscat|Transformers}}
lavet af: anita kronborg og signe henriksen.
* Webarchive backup: [http://web.archive.org/web/20041107092837/ourworld.compuserve.com/homepages/alansharp/xformer.htm Alan Sharp: Output Transformer design: Skin depth at various spot frequencies] Citat: "...The depth of penetration is given by: D = 66/SQRT(F). D is the skin depth in mm, SQRT is square root of, F is frequency in Hz..."