Krigsfange: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
Linje 24:
Under 1. verdenskrig udførte Dansk Røde Kors et meget omfattende arbejde med at formidle korrespondancen for krigsfangerne på østfronten. Over 600 var ansat i Danmark til at administrere indsatsen, og de formidlede mere end en million breve (som alle skulle censureres) og over seks millioner pakker. <ref>[http://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/dansk-roede-kors/ Danmarkshistorien.dk - Dansk Røde Kors i første verdenskrig]</ref>
En række danske enkeltpersoner er kendt for deres uegennyttige indsats for flytninge og krigsfanger under verdenskrigen. Professor [[David Simonsen]], overrabiner for [[Det mosaiske Troessamfund]] 1892-1902 og bosiddende i København, var centralt placeret i hjælpearbejdet og førte en omfattende korrespondance med krigens ofre, hovedsageligt jødiske flygtninge og udførte et stort filantropisk arbejde med praktisk hjælp og økonomisk støtte. Det er dokumenteret i hans arkiv <ref>Overrabiner David Simonsens Arkiv, Det Kongelige Biblioteks Judaistiske Samling</ref>, som er digitaliseret og frit tilgængeligt på Internettet. Senere lektor Ingeborg Stemann (født 1889), hvis far var
Et særligt kapitel i dansk historie i forhold til krigsfanger er [[Sønderjylland]]. Frem til [[Genforeningen i 1920]] var Sønderjylland en del af Tyskland. Tyskland tog mange krigsfanger under 1. Verdenskrig og mange af dem blev sat til at arbejde i landbruget, da mændene ofte var i militæret. Det anslås at 6000-7000 krigsfanger, hovedsageligt russere, var udstationeret i Sønderjylland fra 1914 til 1918. Af dem formåede en anselig del at flygte over grænsen til det neutrale Danmark. Da Danmark formelt ikke kunne tage krigsfanger, blev de betragtet som militærflygtninge. Det betød, at Danmark ikke kunne sende dem retur til deres hjemlande, men måtte internere dem til krigen var slut.<ref>Adriansen, Inge, Ivan fra Odessa – Krigsfanger i Nordslesvig og Danmark 1914-1920 (Historisk Samfund for Als og Sundeved, 191)</ref>
|