Moræne: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
Jensga (diskussion | bidrag) mNo edit summary |
Jensga (diskussion | bidrag) →Dansk moræneforskning: tilf link |
||
Linje 20:
Ikke længe efter, at istidsteorien, forestillingen om at sammenhængende ismasser engang havde dækket store dele af Europa, vandt indpas i Danmark omkring 1870, begyndte geologerne at beskrive de danske moræner. Disse jordarter tilhørte det, man benævnte ''Rullestensformationen'', som man indtil istidsteoriens fremkomst formodede var dannet ved en art syndflodsagtig oversvømmelse. I lyset af den ny teori var man især interesseret i at afdække, hvor mange isfremstød der havde været, og hvor de var kommet fra. I 1888 oprettedes [[Danmarks geologiske Undersøgelse]], og hér gik man straks i gang med en kortlægning af jordarterne, herunder morænerne, i Danmarks overflade, til brug ved fremstilling af geologiske kort<ref>Kortbladsbeskrivelser med tilhørende geologisk kort i 1:200.000, publiceret under DGU's første række, begyndende i 1893</ref>, som det var kendt fra andre lande.
På samme tid gennemførte [[Generalstabens topografiske Afdeling]], det senere [[Geodætisk Institut]], en detaljeret kortlægning af hele Danmarks overflade, som resulterede i de såkaldte målebordsblade i målestok 1:20.000. Disse kort var i første omgang tiltænkt militæret som en hjælp ved forsvaret af Danmark mod indtrængende fjender, men fik senere stor betydning inden for bla. fysisk planlægning og [[geomorfologi]]. Kortene gjorde det muligt for [[Kvartær|kvartærgeologerne]], ved siden af opmålinger af lagene i <span>råstofgrave og kystklinter </span>og petrografiske undersøgelser <span>af morænernes sammensætning</span>, at udføre detaljerede studier af det danske istidslandskab,<ref>[[Vilhelm Milthers]] (1948): Det danske Istidslandskabs Terrrænformer og deres Opstaaen. DGU III Rk. Nr. 28, 233 sider samt plancher</ref> og inddele landoverfladen i glaciale landskabstyper, såsom hedesletter, randmoræner, dødisområder o.l.<ref>Per Smed (1979, 1981, 1982): Landskabskort over Danmark, 4 kortblade, Geografforlaget</ref> På denne måde kunne landskabets topografi bla. bruges til at forudsige, hvor moræner kunne tænkes at forekomme.
Efter en forholdsvis stille periode i midten af det 20. århundrede, hvor den sedimentologiske geologiske forskning mere var rettet mod Danmarks undergrund, bla. foranlediget af de dybe olieefterforskningsboringer, som med amerikansk hjælp blev iværksat efter 2. verdenskrig,<ref>Wienberg Rasmussen, H. (1979): De dybe boringer. I: A. Nørrevang og J. Lundø (redaktion): Danmarks Natur, Bind 1, s. 103-130, Politikens Forlag</ref> bød 1970-erne på fornyet fokus på kvartærgeologi og undersøgelser af moræner. Flere nye metoder var medvirkende til, at man opnåede nye, interessante resultater, som beskrevet nedenfor.
| |||