Forskel mellem versioner af "Dagpenge"

822 bytes tilføjet ,  for 4 år siden
Tilføjet afsnit om genopretningspakken fra 2010. Andre afsnit er blevet flyttet rundt.
(Tilføjet afsnit om genopretningspakken fra 2010. Andre afsnit er blevet flyttet rundt.)
 
Den danske forsikringsordning, som er et væsentligt element i [[den danske model]], administreres af de statsanerkendte [[arbejdsløshedskasse]]r, der ifølge loven har til formål at sikre medlemmerne økonomisk kompensation for tab af indtægt i tilfælde at [[arbejdsløshed]]. Man kan også få dagpenge i forbindelse med [[sygdom]] og andre skader eller [[graviditet]] og [[fødsel]].
 
=== Dagpengeperiode ===
Ved ''dagpengeperiode'' forstås det tidsrum, en person maksimalt kan oppebære dagpenge. Når denne periode er udløbet, skal en ny dagpengeret genoptjenes. I 1995 var dagpengeperioden syv år. Omkring 1997 blev den sat ned til fire år, mens den i 2010 blev sænket yderligere til to år.
 
== Arbejdsløshedsdagspenge ==
 
Sygedagpengene udgør højest 4.005 kr. pr. uge og højest 108,24 kr. pr. time (2013).
 
== Historie ==
Grundprincipperne for tildeling af sociale ydelser blev fastlagt i [[Dagpengeloven af 1907]], som var den første danske lov om statsstøtte til [[arbejdsløshedskasse]]r. Herefter skete en gradvis ændring til det princip, som var gældende ved indgangen til 1980'erne. Det byggede på en målsætning om, at kompensationen for [[indkomst]]nedgang eller velfærdstab skulle være tilstrækkelig til at skabe generel [[tryghed]] for borgere, der ikke selv kunne klare forsørgelsen. Denne målsætning blev ændret i slutningen af 1990'erne og det første ti-år af 2000-tallet, hvor [[aktivering]] blev det bærende princip <ref name="bundesen"/> <ref name="JTo">[http://www.swiflet.com/VIA/GjH/5/1/ Torfing, Jacob: ''Fra "Welfare" til "workfare"'', Gjallerhorn nr. 10, 2009]</ref> I samme periode blev der indført særligt lave ydelser for personer, der anses for uegnede eller uvillige til at blive integreret i arbejdsmarkedet, f.eks. [[starthjælp]], 450-timersreglen og [[kontanthjælp]]sloftet.<ref name="bundesen">
[http://www.viauc.dk/udvikling/gjallerhorn/Sider/Gjallerhorn.aspx Bundesen, Peter: ''Den upåagtede transformation af det sociale sikringssystem i Danmark'', Gjallerhorn nr. 10 2009]</ref>
Disse særligt lave ydelser blev ophævet i forbindelse med [[Regeringen Helle Thorning-Schmidt I|Regeringen Helle Thorning-Schmidts]] finanslovsaftale for 2012<ref>[http://fm.dk/Publikationer/2011/~/media/Publikationer/Imported/2011/Aftaler%20om%20finansloven%20for%202012/web_aftaler%20om%20finansloven%20for%202012.ashx Finansministeriet: ''Aftaler om finansloven for 2012'', November 2011]</ref> Borgere, der ønsker at sikre sig en bedre kompensation, hvis de rammes af en social begivenhed, er derfor nødt til at sikre sig gennem private tillægs[[forsikring]]er eller gennem kollektive ordninger.<ref name="bundesen"/>
 
Kompensationen for indtægtstab ved overgang til dagpenge (den såkaldte [[kompensationsgrad]]) og [[efterløn]] faldt fra 77% af en [[LO]]-arbejders gennemsnitsløn i 1982 til 52% i 2007.<ref name="bundesen"/> En mere differentieret analyse fra 2011 viste, at en murers kompensation var faldet fra 70 til 40 procent, mens en lavtlønnet rengøringsmedarbejder, der i 1982 fik en kompensation på 90%, fik denne reduceret til 65 % i 2011. <ref>[http://www.dr.dk/Nyheder/Penge/2011/06/27/152109.htm DR-nyheder: ''LO: Det danske dagpengesystem skranter''] 28. jun. 2011</ref>
 
=== Genopretningspakken i 2010 ===
Den [[19. maj]] [[2010]] foreslår VK-regeringen en "genopretningspakke" som skal sikre det offentlige budget med 24 mia. kr. På det tidspunkt var udsigten, at man ville få et underskud, som ikke levede op til EU's [[konvergenskrav]]. <ref>http://www.politiko.dk/perspektiv/den-store-guide-til-dagpengeballaden</ref> Forslaget indeholdte bl.a. en fastfrysning af [[Overførselsindkomst|overførselsindkomsterne]] (pension, SU mv.). Men DF ville ikke gå med til at forringe pensionen, og derfor foreslog de under forhandlingerne, at man i stedet for forkortede dagpengeperioden til to år og fordoblede genoptjeningsperioden. Dette blev vedtaget af folketinget d. 16. juni 2010, hvor V, K, DF, LA og RV stemte for. <ref>http://www.ft.dk/samling/20091/lovforslag/L222/index.htm</ref>
 
=== Reform af sygedagpengene i 2013 ===
| date = 7. februar 2013
| url = http://nyhederne.tv2.dk/article.php/id-64205155:h%C3%A5rd-kritik-af-minister-uretf%C3%A6rdig-forskelsbehandling-af-syge.html}}</ref>
 
== Dagpengeperioden ==
Ved ''dagpengeperiode'' forstås det tidsrum, en person maksimalt kan oppebære dagpenge. Når denne periode er udløbet, skal en ny dagpengeret genoptjenes. I 1995 var dagpengeperioden syv år. Omkring 1997 blev den sat ned til fire år, mens den i 2010 blev sænket yderligere til to år.
 
== Historie ==
Grundprincipperne for tildeling af sociale ydelser blev fastlagt i [[Dagpengeloven af 1907]], som var den første danske lov om statsstøtte til [[arbejdsløshedskasse]]r. Herefter skete en gradvis ændring til det princip, som var gældende ved indgangen til 1980'erne. Det byggede på en målsætning om, at kompensationen for [[indkomst]]nedgang eller velfærdstab skulle være tilstrækkelig til at skabe generel [[tryghed]] for borgere, der ikke selv kunne klare forsørgelsen. Denne målsætning blev ændret i slutningen af 1990'erne og det første ti-år af 2000-tallet, hvor [[aktivering]] blev det bærende princip <ref name="bundesen"/> <ref name="JTo">[http://www.swiflet.com/VIA/GjH/5/1/ Torfing, Jacob: ''Fra "Welfare" til "workfare"'', Gjallerhorn nr. 10, 2009]</ref> I samme periode blev der indført særligt lave ydelser for personer, der anses for uegnede eller uvillige til at blive integreret i arbejdsmarkedet, f.eks. [[starthjælp]], 450-timersreglen og [[kontanthjælp]]sloftet.<ref name="bundesen">
[http://www.viauc.dk/udvikling/gjallerhorn/Sider/Gjallerhorn.aspx Bundesen, Peter: ''Den upåagtede transformation af det sociale sikringssystem i Danmark'', Gjallerhorn nr. 10 2009]</ref>
Disse særligt lave ydelser blev ophævet i forbindelse med [[Regeringen Helle Thorning-Schmidt I|Regeringen Helle Thorning-Schmidts]] finanslovsaftale for 2012<ref>[http://fm.dk/Publikationer/2011/~/media/Publikationer/Imported/2011/Aftaler%20om%20finansloven%20for%202012/web_aftaler%20om%20finansloven%20for%202012.ashx Finansministeriet: ''Aftaler om finansloven for 2012'', November 2011]</ref> Borgere, der ønsker at sikre sig en bedre kompensation, hvis de rammes af en social begivenhed, er derfor nødt til at sikre sig gennem private tillægs[[forsikring]]er eller gennem kollektive ordninger.<ref name="bundesen"/>
 
Kompensationen for indtægtstab ved overgang til dagpenge (den såkaldte [[kompensationsgrad]]) og [[efterløn]] faldt fra 77% af en [[LO]]-arbejders gennemsnitsløn i 1982 til 52% i 2007.<ref name="bundesen"/> En mere differentieret analyse fra 2011 viste, at en murers kompensation var faldet fra 70 til 40 procent, mens en lavtlønnet rengøringsmedarbejder, der i 1982 fik en kompensation på 90%, fik denne reduceret til 65 % i 2011. <ref>[http://www.dr.dk/Nyheder/Penge/2011/06/27/152109.htm DR-nyheder: ''LO: Det danske dagpengesystem skranter''] 28. jun. 2011</ref>
 
== Noter ==
106

redigeringer