Forskel mellem versioner af "Bolsjevik"

2.973 bytes tilføjet ,  for 5 år siden
m
Gendannelse til seneste version ved DavidJac, fjerner ændringer fra 152.115.77.46 (diskussion | bidrag)
m (Gendannelse til seneste version ved DavidJac, fjerner ændringer fra 152.115.77.46 (diskussion | bidrag))
[[File:Presidium of the 9th Congress of the Russian Communist Party (Bolsheviks).jpg|thumb|KenderDet ikkebolsjevikiske navnetparti holder møde. Siddende fra venstre ses bl.a.: Avel Enukidze, [[Mikhail Kalinin]], [[Nikolaj Bukharin]], Mikhail Tomsky, Mikhail Lashevich, [[Lev Kamenev]], Jevganij Preobrasjenskij, Leonid Serebryakov, [[Vladimir Lenin]] og [[Aleksej Rykov]] (helt fremme i billedet).]][[File:1919-Trotsky Lenin Kamenev-Party-Congress.jpg|thumb|fra venstre: [[Lev Trotskij]], [[Vladimir Lenin]], og [[Lev Kamenev]]]]
En '''bolsjevik''' (russisk: большевики, большевик; og ud af ordet "bolshinstvo", "flertal") er et andet ord/betegnelese for en moskvatro [[Kommunisme|kommunist]]. Ordet stammer fra det Al-Russiske Socialdemokratiske Arbejderpartis 2. kongres i [[1903]], hvor [[Lenin]]s tilhængere fik flertal ved nøgleafstemninger vedrørende indførelse af en stram elitær partiorganisering. Mindretallet, ledet af [[Julius Martov]], kaldtes fra da af for [[mensjevik]]kerne. Det russiske kommunistparti var derfor også senere kendt som bolsjevikpartiet eller bolsjevikkerne.
De er mega kedelige. De er også bøsser. Da de hedder BOLsjeviker, boller de meget.
 
Den vigtigste forskel på bolsjevisme og andre former for "[[marxisme]]" og "[[kommunisme]]" er, at bolsjevismen var baseret på ideen om et elitært styret revolutionært parti og en stram partiorganisation, hvis beslutninger bygger på princippet om [[demokratisk centralisme]]. Det bør tilføjes, at man i Marx egen tid ikke kendte til politiske "partier" i den betydning vi i dag anvender dette begreb. Når [[Karl Marx]] (1818-1883) anvendte begrebet 'parti' var det derfor i betydningen "vores bevægelse" altså "[[arbejderbevægelsen]]" og ikke i betyningen [[politisk parti]]organisation (og slet ikke i betyding af elitær organisation). På dette punkt var bolsjevismen derfor en afgørende nyskabelse inden for "marxismen".
 
Efter Lenins død opstod der en splittelse i bolsjevismen mellem en blandet gruppe: venstrekommunister eller venstreoppositionen, hvis væsentligste ledende skikkelse var [[Lev Trotskij]]. Han og hans fæller var i opposition til et triumvirat bestående af [[Josef Stalin]], samt [[Lev Kamenev]] og [[Grigorij Zinovjev]] (som Stalin senere udmanøvrerede og lod henrette). [[Venstreopposition]]en kaldte sig "bolsjevik-leninister" i et forsøg på at fremhæve sig selv som værende mere i overenstemmelse med Lenin og det russiske kommunistpartis ide end Stalin og hans fæller påståedes at være det.
 
== Eksterne links ==
* [http://www.marxister.dk/vis.php?id=23&forf=4&bog=6&type=one Stalinisme og bolsjevisme af Lev Trotskij]
 
== Kilder og anbefalet læsning ==
* Carr, Edward Hallett (E.H.): ''The Bolshevik Revolution'' (3 volumes),London 1950-53.
* Deutscher, Isaac: ''The Prophet Armed: Trotsky, 1879-1921'', London 1954.
* Deutscher, Isaac: ''The Prophet Unarmed: Trotsky, 1921-1929'', London 1959
* Deutscher, Isaac: ''The Prophet Outcast: Trotsky, 1929-1940'', London 1963
* Service, Robert: ''Lenin: A Biography'', London 2000.
* Service, Robert: ''Stalin: A biography'', London 2004.
* Service, Robert: ''Trotsky: A biography'', London 2009.
* Service, Robert: ''The Bolshevik Party in Revolution 1917-23'', London 1979.
* Service, Robert: ''The Russian Revolution, 1900-27'' (Studies in European History(, London 1999.
 
{{Revolutionerne}}
 
[[Kategori:Kommunisme]]
66.825

redigeringer