Versionen fra 7. jan. 2016, 12:28 redigér 152.115.77.46 (diskussion) No edit summary Tag: Visuel redigering ← Gå til forrige forskel		Versionen fra 7. jan. 2016, 12:31 redigér fjern redigering Amjaabc (diskussion \| bidrag) Administratorer 72.286 edits m Gendannelse til seneste version ved DavidJac, fjerner ændringer fra 152.115.77.46 (diskussion \| bidrag) Gå til næste forskel →
Linje 1: [[File:Presidium of the 9th Congress of the Russian Communist Party (Bolsheviks).jpg\|thumb\|~~Kender~~Det ~~ikke~~bolsjevikiske ~~navnet~~parti holder møde. Siddende fra venstre ses bl.a.: Avel Enukidze, [[Mikhail Kalinin]], [[Nikolaj Bukharin]], Mikhail Tomsky, Mikhail Lashevich, [[Lev Kamenev]], Jevganij Preobrasjenskij, Leonid Serebryakov, [[Vladimir Lenin]] og [[Aleksej Rykov]] (helt fremme i billedet).]][[File:1919-Trotsky Lenin Kamenev-Party-Congress.jpg\|thumb\|fra venstre: [[Lev Trotskij]], [[Vladimir Lenin]], og [[Lev Kamenev]]]] En '''bolsjevik''' (russisk: большевики, большевик; og ud af ordet "bolshinstvo", "flertal") er et andet ord/betegnelese for en moskvatro [[Kommunisme\|kommunist]]. Ordet stammer fra det Al-Russiske Socialdemokratiske Arbejderpartis 2. kongres i [[1903]], hvor [[Lenin]]s tilhængere fik flertal ved nøgleafstemninger vedrørende indførelse af en stram elitær partiorganisering. Mindretallet, ledet af [[Julius Martov]], kaldtes fra da af for [[mensjevik]]kerne. Det russiske kommunistparti var derfor også senere kendt som bolsjevikpartiet eller bolsjevikkerne. ~~De er mega kedelige. De er også bøsser. Da de hedder BOLsjeviker, boller de meget.~~ Den vigtigste forskel på bolsjevisme og andre former for "[[marxisme]]" og "[[kommunisme]]" er, at bolsjevismen var baseret på ideen om et elitært styret revolutionært parti og en stram partiorganisation, hvis beslutninger bygger på princippet om [[demokratisk centralisme]]. Det bør tilføjes, at man i Marx egen tid ikke kendte til politiske "partier" i den betydning vi i dag anvender dette begreb. Når [[Karl Marx]] (1818-1883) anvendte begrebet 'parti' var det derfor i betydningen "vores bevægelse" altså "[[arbejderbevægelsen]]" og ikke i betyningen [[politisk parti]]organisation (og slet ikke i betyding af elitær organisation). På dette punkt var bolsjevismen derfor en afgørende nyskabelse inden for "marxismen". Efter Lenins død opstod der en splittelse i bolsjevismen mellem en blandet gruppe: venstrekommunister eller venstreoppositionen, hvis væsentligste ledende skikkelse var [[Lev Trotskij]]. Han og hans fæller var i opposition til et triumvirat bestående af [[Josef Stalin]], samt [[Lev Kamenev]] og [[Grigorij Zinovjev]] (som Stalin senere udmanøvrerede og lod henrette). [[Venstreopposition]]en kaldte sig "bolsjevik-leninister" i et forsøg på at fremhæve sig selv som værende mere i overenstemmelse med Lenin og det russiske kommunistpartis ide end Stalin og hans fæller påståedes at være det. == Eksterne links == * [http://www.marxister.dk/vis.php?id=23&forf=4&bog=6&type=one Stalinisme og bolsjevisme af Lev Trotskij] == Kilder og anbefalet læsning == * Carr, Edward Hallett (E.H.): ''The Bolshevik Revolution'' (3 volumes),London 1950-53. * Deutscher, Isaac: ''The Prophet Armed: Trotsky, 1879-1921'', London 1954. * Deutscher, Isaac: ''The Prophet Unarmed: Trotsky, 1921-1929'', London 1959 * Deutscher, Isaac: ''The Prophet Outcast: Trotsky, 1929-1940'', London 1963 * Service, Robert: ''Lenin: A Biography'', London 2000. * Service, Robert: ''Stalin: A biography'', London 2004. * Service, Robert: ''Trotsky: A biography'', London 2009. * Service, Robert: ''The Bolshevik Party in Revolution 1917-23'', London 1979. * Service, Robert: ''The Russian Revolution, 1900-27'' (Studies in European History(, London 1999. {{Revolutionerne}} [[Kategori:Kommunisme]]

Bolsjevik: Forskelle mellem versioner