Thøger Thøgersen: Forskelle mellem versioner

'''Thøger Ingvard Marius Thøgersen''' (født [[24. februar]] [[1885]] i [[Viborg]], –død [[9. december]] [[1947]] i [[København]]) var en dansk [[politiker]] og formand for [[Danmarks Kommunistiske Parti]] (DKP) fra 1927 til 1932.

Thøger Thøgersen blev født som søn af snedkersvend Rasmus Thøgersen, der samtidig var medlem af [[Socialdemokratiet]]. Efter uddannelsen som sadelmager blev han i [[1902]] formand for Socialdemokratiets Ungdomsforbund. Under [[1. verdenskrig]] kritiserede Thøgersen militærbevilligerne og blev som konsekvens ekskluderet af den lokale ledelse, anført af formand [[Frederik Borgbjerg]].

Da kommunisterne i [[1918]] brød med [[Socialdemokratiet]] tog Thøgersen, [[Marie Nielsen]] og andre initiativ til stiftelsen af Socialistisk Arbejderparti, hvor Thøgersen blev formand. Efter [[stormen på Børsen]] i [[februar]] [[1918]] blev Thøgersen fængslet i 4 uger. De næste mange år blev han gentagne gange fængslet i både danske og tyske fængsler. Han er den politiske fange, der siden [[Grundloven]]s indførelse, har siddet længst tid i fængsel.