Steen Steensen Blicher: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
Tjalland (diskussion | bidrag) + bioboks |
Rmir2 (diskussion | bidrag) m rettet note |
||
Linje 29:
Blicher voksede op som enebarn, fordi hans mange søskende døde kort efter fødslen. De mange spædbørns skæbne var stærkt medvirkende til, at Blichers mor udviklede en ”sindssygdom”. <ref> Formentlig en svær [[depression]] efter nutidig [[diagnose|diagnosticering]]. </ref> Blicher voksede derfor op med en for tiden usædvanlig tæt kontakt med faderen, som også vakte hans interesse for naturen og [[jagt]]. <ref name="rune">[http://runeberg.org/dbl/2/0382.html Steen Steensen Blicher i P. Hansen, ''Illustreret dansk Literaturhistorie'', 1902:282]</ref>
Blicher blev undervist hjemme af sin far, og i 1799 fik han sin [[studentereksamen]] og påbegyndte herefter sine studier i [[København]]. I 1801 var han alvorligt syg, men i stedet for den ordinerede [[diæt]] og fuldkommen ro begyndte han ifølge sin [[selvbiografi]] fra [[1846]] at spise, drikke og [[motion]]ere. <ref name="rune"/> <ref name="autobio">[http://adl.dk/adl_pub/pg/cv/ShowPgImg.xsql?nnoc=adl_pub&p_udg_id=196&p_sidenr=8 Arkiv for dansk litteratur Steen Steensen Blicher Udvalgte værker bd. 4]</ref>
I 1809 tog Blicher sin [[embedseksamen]] fra pastoralseminariet, hvorefter han holdt sin prøveprædiken i Regenskirken d. [[3. Januar]] [[1810]]. Efter samme år at have indgået ægteskab med Ernestine Juliane Blicher (født Berg) bosatte han sig i Randers. Her underviste han en kort periode som [[adjunkt]] ved [[latinskole]]n, hvorefter han blev forpagter hos sin far i Randlev Præstegård. Hans hustru var enke og bragte en mindre formue med ind i ægteskabet, men [[statsbankerotten 1813]] betød, at parret mistede det meste af [[opsparing]]en. Økonomiske problemer fik herefter Blicher til at søge embede som præst, men det var primært, fordi han understregede sin interesse for landbrugsdrift, at han i [[1819]] blev ansat ved [[Thorning Kirke]]. <ref name="rune"/>; Præstegårdens gamle landbrugslænger rummer i dag [[Blicheregnens Museum]] med en Blicher-udstilling bestående af førstetryk af en række af hans værker. Blicher forlod embedet i [[1825]], hvor han tiltrådte en noget bedre aflønnet stilling i [[Spentrup]] [[Sogn]] ved Randers.
Line 48 ⟶ 47:
== Politisk engagement ==
Blicher var fortaler for en folkelig [[danskhed]] og [[almue]]ns ret til politisk indflydelse. Hans mest indgående politiske skrifter udkom i ''Danmarks nuværende Tilstand'' (1828) og ''Min Tidsalder'' (1842). I det lille [[essay]], ''[[politik]]'' plæderer han for en sammenhæng mellem almindelig [[værnepligt]] og politiske rettigheder, ligesom han er fortaler for et [[forsvar]]sforbund mellem de tre nordiske riger.<ref name="
Blichers oprindelige tanke med den første Himmelbjergfest i 1839 var at indføre en blanding mellem [[antikkens Hellas]] ”gymnastiske Væddelege”, en kulturel festival med digtoplæsning, malerkunst og visesang, og en patriotisk dansk sammenkomst. Festen havde 5-600 deltagere og startede ved solopgang. Man sang bl.a. Blichers ”Danmark! Fostermoder kjære” to gange.<ref>[http://www.adl.dk/adl_pub/pg/cv/ShowPgText.xsql?nnoc=&p_udg_id=196&p_sidenr=356 Arkiv for Dansk Litteratur – Steen Steensen Blicher – Tekst] Hentet [[21. december]] [[2011]]</ref> Blichers politiske standpunkter udviklede sig i 1840’erne yderligere i den nationale retning, og han engagerede sig i [[den slesvigske bevægelse]] og dens kamp for [[Hertugdømmet Slesvig]]s optagelse i kongeriget.
| |||