Juliane Marie af Braunschweig-Wolfenbüttel: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
m Gendannelse til seneste version ved SimeonBot, fjerner ændringer fra Magnus.Sørensen (diskussion | bidrag)
Orf3us (diskussion | bidrag)
→‎National propaganda: link til Julianehøj
Linje 85:
==== National propaganda ====
 
Hun havde større held med at drive propaganda for sit styre. Hun ville fremstå som landets moder, som en mild og fornuftig moder, der kun ville sit folk det bedste. En del af propagandaen kan ses i [[Nordmandsdalen]] ved [[Fredensborg Slot]] og ved [[Jægerspris Slot]], hvor en [[jættestue]] fra stenalderen af [[Ove Høegh-Guldberg]] blev indrettet som et [[nyklassicisme|nyklassicistisk]] monument i national dansk stil og under navnet "''[[Julianehøj]]''" til enkedronningens ære. Monumentets indretning blev overdraget tidens førende [[billedhugger]], [[Johannes Wiedewelt]], som omdannede den oprindelige gravhøj til et stramt geometrisk anlæg for enden af en allé af klippede [[lind]]etræer opdelt i terasser beplantede med træer og stokroser. To græstrapper førte op til første afsats, hvor der på en kredsgang blev opstillet syv ens [[marmor]]støtter med navne på "fordums hedenske konger" som [[Kong Dan|Dan]], [[Skjold]], [[Harald Hildetand]], [[Gorm den Gamle]], [[Frode Fredegod]], [[Harald Hårfager]] (repræsenterende Norge) og [[Wittekind]] (en saksisk konge, der havde ledet et oprør mod [[Karl den Store]] og som blev regnet blandt den [[oldenborgske kongeslægt]]s stamfædre). To trapper førte op til højens flade top, hvor der blev opsat et bord og bænke samt senere en norsk runesten. Inde i gravkammeret blev lagt et klinkegulv og etableret en kampestensbænk langs den ene væg. Ved besøg blev tændt en olielampe efter klassisk mønster. Endelig blev der rejst en marmorportal foran indgangen til kammeret, der var blevet skabt ved en udgravning. Her opsattes en tavle med teksten "''Julianehøj. Til den bedste moders minde helliges dette ældgamle mindesmærke. Fundet i året 1776 af arveprins Friderich.''"<ref>Sven Thorsen: "Den bedste moders minde" (''[[Skalk]]'' 1985, nr 2; s.16f)</ref>
 
==== Støtte til handel og industri ====