Pompeji: Forskelle mellem versioner

 

Sammen med byen [[Herculaneum]], blev Pompeji ødelagt og fuldstændigt begravet, under et langvarigt og katastrofalt udbrud af [[vulkan]]en [[Vesuv]], som begyndte ved middagstid den [[24. august]] i 79 e.Kr og strakte sig over to dage. <ref> Den 24. august er den traditionelt angivne dag for udbruddet, baseret på en version af et brev forfattet af [[Plinius den Yngre]]; men nylig forskning støtter sig til en anden version af brevet, som rapporterer en anden dag – i slutningen af oktober/begyndelsen af november (Stefani, Grete, "La vera data dell'eruzione", ''Archeo'', oktober 2006, s. 10-14.</ref>

== Historie ==

Byen lå på et lag af [[lava]] fra et af Vesuvs forhistoriske udbrud, måske det, der fandt sted ca 1800 f.Kr. Her var bebyggelse senest 900 f.Kr, og oskernes og samnitternes bymure blev rejst ca 600 f.Kr. Den gamle vej langs murene markerer byens ''pomerium'', den hellige bygrænse. Døde måtte ikke begraves indenfor. Pompeji blev bygget som havne- og handelsby, men floden Sarno ændrede sit løb efter vulkanudbruddet i 79. <ref>Aage Hauken: ''I skyggen av Vesuv'' (s. 84), forlaget Aschehoug, Oslo 2009, ISBN 978-82-03-23682-2</ref> En af de ældste bygninger – et [[dorisk]] [[tempel]] viet til [[Herkules]] – stammer antagelig fra det 6.århundrede f.Kr. De ældste beboere var af oskisk afstamning. I år [[420 f.Kr.]] blev byen erobret af krigeriske samnitter fra bjergene mod øst. Erobringen viste sig med tiden af være profitabel for byens omsætning, og efterhånden blev den en ganske betydelig handelsby i området. Under samnitterkrigene (342-290 f.Kr.) kom den formelt under [[Rom]]s herredømme, men beholdt reelt sit selvstyre. En senere indblanding i Forbundsfælleskrigene i begyndelsen af 1.århundrede førte til at den i [[89 f.Kr.]] blev belejret af [[Sulla]], og måtte acceptere en romersk [[garnison]] i byen. En såkaldt [[veteran]]koloni under ledelse af P.Sulla – en nevø til diktatoren – blev anlagt under navnet ''Colonia Cornelia Veneri Pompeii''. (''Veneri'' viser til, at Pompeji var [[gudinde]]n [[Venus (gudinde)|Venus]]' by.) Fra da af blev byen en almindelig romersk provinsby. Indbyggerne var gennemgående velhavende. Her er ca 500 [[atrium]]huse for velstående, mod ca 600 toetages småhuse for de fattige. Pompeji var et tæt befolket by, hvad der gjorde ødelæggelserne så meget desto værre under det voldsomme jordskælv i år [[62]] e.Kr. <ref>Aage Hauken: ''I skyggen av Vesuv'' (s. 99)</ref> De fattige boede kummerligt, uden bad og køkken. De måtte ty til floden eller [[fontæne]]rne, når de skulle vaske sig, og måtte spise på knejper. De mange [[bageri]]er viser, at en stor del af befolkningen ikke kunne lave mad hjemme. Den nye [[akvadukt]] fra Serino muliggjorde dog tre offentlige bad, hvad der tyder på en stærk [[overklasse]]. <ref>Aage Hauken: ''I skyggen av Vesuv'' (s. 101)</ref> Der boede omtrent 20.000 i Pompeji, da Vesuv fik sit udbrud.