|
Berlinmuren er en mur.
[[Fil:Berlinermauer.jpg|thumb|Berlinmuren ved [[Bethaniendamm]] i 1986]]
[[Fil:West and East Berlin.svg|thumb|<center>Kort over Vest-og Østberlin, grænseovergange, metro-netværk
{{nowrap|([http://sharemap.org/public/West_and_East_Berlin interactive map])}}]]
'''Berlinmuren''' (på tysk '''Berliner Mauer''' eller bare ''die Mauer'', i DDR kaldt ''Antifaschistischer Schutzwand "antifascistisk beskyttelsesmur"'', (i det daværende [[Sovjetunionen]] kendt som den "Antifascistiske Beskyttelsesvold")) var en adskillende spærring af beton, pigtråd og elektrisk hegn mellem [[Østberlin|Øst-]] og [[Vestberlin]]. Den skilte Vestberlin fra Østberlin og resten af [[DDR]]. Det var DDR, der lukkede grænsen mellem de to dele af [[Tyskland]] ([[Vesttyskland|BRD]] og DDR). Formålet med muren var officielt at beskytte DDR's indbyggere mod [[fascisme]] (østbloklandene mente, at de [[kapitalisme|kapitalistiske]] [[NATO]]-lande, og i særdeleshed [[Vesttyskland]], var fascistiske). Den reelle årsag til byggeriet af muren var at forhindre, at befolkningen flygtede til det rigere og [[demokrati]]ske [[vesten]], hvilket ville medføre en økonomisk kollaps for DDR. Berlin var det eneste sted, hvor østtyskere stadig uhindret kunne flygte til vesten. Selve konstruktionen af muren begyndte om natten mellem den [[12. august|12.]] og [[13. august]] [[1961]]. Muren faldt [[9. november]] [[1989]]
== Baggrund ==
Efter [[2. verdenskrig]] var resterne af Tyskland delt op i fire zoner: [[USA|den amerikanske]], [[Storbritanien|den britiske]] og [[Frankrig|den franske]] zone (disse tre var de vestlige allierede) samt [[Sovjetunionen|den sovjetiske]] zone. Fra [[1947]] blev Tyskland opdelt i to dele (reelt fire, men de vestlige dele samarbejdede). I de tre vestlige zoner oprettedes i 1949 staten [[Vesttyskland|BRD (Bundesrepublik Deutschland)]] og samme år oprettedes i den sovjetiske zone staten [[Østtyskland|DDR (Deutsche Demokratische Republik)]]. DDR lå mod nordøst og BRD mod vest og syd. Kort tid efter 2. verdenskrigs afslutning opstod problemer i samarbejdet om besættelseszonerne mellem på den ene side de tre vestlige allierede og på den anden side Sovjetunionen. Med indførelsen af [[D-Mark]]en i de vestlige besættelseszoner sammen med beslutningen om at oprette en [[Vesttyskland|vesttysk nation]] blev fjendskabet mellem Sovjetunionen og de vestallierede tydeligt. Fra 1948-1949 forsøgte Sovjetunionen forgæves at tvinge de allierede til at forlade Berlin ved en [[Blokaden af Berlin|blokade af Vestberlin]].
== Masseflugt fra DDR ==
[[Nikita Khrusjtjov]] rettede [[27. november]] [[1958]] et ultimatum til vestmagterne og krævede, at de skulle trække sig ud af [[Berlin]], og at Øst- og Vestberlin skulle slås sammen til én by under DDR's kontrol. Dette skulle opfyldes inden seks måneder, og hvis det ikke skete, ville [[Sovjetunionen]] slutte separat fredsaftale med DDR og overlade al sovjetisk kontrol til kommunistpartiet i DDR. Dette skulle ske for at hindre den massive flugt af (oftest unge og uddannede) tyskere fra DDR til Vesttyskland, noget som bevirkede, at DDR var ved at kollapse økonomisk. 3,12 millioner tyskere havde siden [[1949]] fundet vejen fra DDR til Vesttyskland.
Før Berlinmuren blev bygget, var der ikke restriktioner på rejser mellem Øst- og Vestberlin (i modsætning til rejser mellem DDR og Vesttyskland), og tyskere i DDR, som ønskede at komme til Vesten, kunne rejse direkte ind i Vestberlin for så at flygte til Vesttyskland. Det var desuden ikke usædvanligt, at tyskere bosat i DDR arbejdede i Vestberlin: Østberlin havde besvær med at besætte 45.000 arbejdspladser, mens 53.000 østberlinere arbejdede i Vestberlin og fik halvdelen af deres løn i "hårde" [[D-Mark]].
== Delingen ==
[[Fil:Berlin leaving.jpg|thumb|Det berømte ''You are leaving the American sector ...'' ''De forlader den amerikanske sektor...'']]
Der havde i dagene før [[12. august]] [[1961]] været meldt om øget militær aktivitet fra DDR's side omkring Berlin, og alle DDR's miltære enheder var sat i højeste beredskab fra midnat 13. august. Samtidig blev S-banetogene stoppet unormalt på sektorgrænsen, og det østtyske nyhedsbureau [[ADN]] udsendte en pressemeddelelse kl. 01.11, som på vegne af alle [[Warszawapagten|Warszawapagtlande]] erklærede, at det er ''besluttet at iværksætte en troværdig og effektiv kontrol ved sektorgrænsen i Berlin''. Første melding fra [[RIAS]] (amerikansk radio i Berlin) kom kl. 03.25 og meldte kort at ''store militære styrker fra DDR har i nat spærret grænsen mellem Øst- og Vestberlin''. 69 af 81 overgange blev spærret øjeblikkeligt og al S- og U-banetrafik standset bortset fra på [[Bahnhof Berlin Friedrichstraße]], hvor overgang blev tilladt under streng kontrol. Til sidst var det kun posttoget mellem Bahnhof Zoo og Bahnhof Friedrichstrasse, som kørte mellem Øst- og Vestberlin.
Kort tid efter blev yderligere fem af de tolv åbne overgange spærret, og DDR's opfordring til vestberlinerne om at holde hundrede meters afstand til muren førte til, at amerikanerne sendte panserafdelinger til sektorgrænsen.
[[Fil:121211 Berlinerwall.JPG|thumb|Conrad Schumanns flugt afbildet på et af betonelementerne fra Berlinmuren.]]
Den [[15. august]] var den 19 år gamle [[Conrad Schumann]] som østtysk grænsepolitibetjent på vagt ved den netop påbegyndte Berlinmur på hjørnet af Ruppinerstraße og Bernauerstraße i den franske sektor. Muren bestod på dette tidlige stadium blot af et lavt [[pigtråd]]shegn. Da han fik muligheden løb han med fuld kraft og hoppede over afspærringerne og ind i Vestberlin, hvor han med høj hastighed blev kørt bort af en ventende [[politibil]]. Flugten blev filmet og billederne gik snart verden rundt.
Delingen førte også til andre mere bizarre episoder. På grund af den pludselige deling blev 1 300 børn spærret inde i Østberlin, mens de var på besøg hos familie eller venner. De sidste kom ikke hjem før tre måneder efter delingen. Ligkister blev udvekslet hver onsdag ved [[Heinrich-Heine-Strasse]]. Desuden udgik der [[16. august]] en opfordring blandt Vestberlins indbyggere om ikke at bruge S-banen, som efter aftale mellem de fire sejrsmagter blev drevet af DDR. Tællingen [[23. august]] viste, at passagerantallet gik ned fra 500.000 til 100.000.
== Muren ==
[[Fil:Berlin satellite image with Berlin wall.jpg|thumb|Sattelitbillede af Berlin. Muren er markeret med en gul linje.]]
[[Fil:Winken ueber die Berliner Mauer.jpg|thumb|En ældre kvinde vinker over muren]]
=== Opbygning og konstruktion ===
Frem til november 1961 bestod "muren" af tre to meter høje pigtrådshegn, henholdsvis på grænsen, 20 meter inde og det sidste 135 meter inden for grænsen, hvor der mellem de to første hegn lå tætpakket pigtråd, og græsset mellem det mellemste og bagerste var meget kort. Her stod også de 20 meter høje lyskastere og vagttårnene, som blev bygget med en afstand af 550 meter. En række steder gik grænsen langs husvæggene. Her blev første etage muret til, mens flygtninge den første tid sprang ned fra resten af etagerne for at forsøge at komme til Vestberlin. I [[Bernauer Strasse]] gik grænsen langs husvæggen på den ene side, så DDR lagde spærringen midt i gaden, sådan at vestberlinerne kunne komme ud og ind ad gaden. Husene på den anden side blev senere sprængt bort for at give plads til muren. Ved Tiergarten, Kreuzberg og i det sydlige Vestberlin var muren bygget lidt syd for sektorgrænsen, men med skilte som advarede om, at arrestationer kunne blive foretaget. Det forhindrede dog ikke flugtforsøg, og for nogle lykkedes det. En mand byggede sin egen miniluftballon og fløj over muren, og en [[gøgler]] hoppede ud fra et hustag og kravlede over via højspændingsledninger (han fik ikke stød, da han ikke havde jordforbindelse).
Muren blev ændret tre gange. Den første 'mur' bestod af tolv kilometer med beton og 137 kilometer med pigtråd. En sammenhængende betonmur blev opsat i [[1965]], og den 'moderne grænse' kom i slutningen af [[1970'erne|70'erne]]. Det er denne 'moderne grænse', som sædvanligvis forbindes med Berlinmuren. Den 'moderne grænse' bestod af 106 kilometer med en 3,6 m høj betonmur, 67 km med 3-5 m høj pigtråd, 302 vagttårne og 20 bunkere, 105 km med pansergrav, 127 km med hegn og 124 km med veje til grænsevagterne. Desuden blev der brugt hunde, selvskydningsanlæg og minefelter. En del af 'moderne grænse' blev officielt kendt som ''Stützwandelement UL 12.11''. Den var bygget i flere sektioner, der til sidst blev sat sammen. Det var mellem den konkrete mur og ''Grenzmauer'', at man havde ''dødslinien''.
=== Krydsning af muren ===
Der var 8 poster, hvor man kunne krydse muren, og [[Checkpoint Charlie]] er i dag den mest kendte. Checkpoint Charlie var dengang kendt som ''Friedrichstraße'', og den kunne kun bruges af allieret personale og ikke-tyske borgere.
=== Politisk og symbolsk betydning ===
Berlinmuren blev det tydeligste symbol på delingen af Europa i en demokratisk og en kommunistisk del under [[den kolde krig]]. Mellem 1961 og [[1989]] flygtede over 5.000 fra øst til vest (5.-13. august 1961 registrerede 15.070 sig som flygtninge i Vestberlin). Lidt over 3.200 blev arresteret for flugtforsøg, mens 136 blev dræbt under flugtforsøg.<ref name="HHH">Hans-Hermann Hertle, Maria Nooke: Die Todesopfer an der Berliner Mauer 1961–1989. Ein biographisches Handbuch.. 1. Auflage. Ch. Links, Berlin 2009, ISBN 978-3-86153-517-1, S. 18f.</ref> Yderlige 251 blev dræbt ved grænsekontrollen i Berlin.<ref name = "HHH"/> Mange familier blev splittet af muren, og der gik mange år, før de fik mulighed for at mødes igen.
Selv om vesttyske myndigheder, blandt andet Vestberlins overborgmester [[Willy Brandt]], protesterede heftigt mod bygningen af muren, så [[De Allierede|de allierede]] muren som noget, som kunne nedkøle det anspændte forhold mellem øst og vest.
== Murens fald ==
Den 11. marts 1985 bliver 54-årige [[Mikhail Gorbatjov]] generalsekretær i sovjetunionen (karaktertræk: charme, intelligens, ubestandighed, vankelmod.) Han var blevet indvalgt i Politbureauet i 1980 (protegeret af Jurij Andropov – stejl karriere). Han ville gennemføre et reformprogram for at skabe ny vitalitet i den skrantende sovjetunion. Planøkonomien skal effektiviseres og ikke afskaffes for dermed at skabe et mere solidt grundlag for sovjetunionen som stormagt. Østberlin stiller sig bekymrede op for disse målsætninger og vælger fra start af, ikke at følge dem. Den vestlige side sætter, modsat Østberlin, forsigtige forventninger til Mikhail Gorbatjov.
Berlinmuren faldt endeligt om natten mellem torsdag [[9. november]] og fredag [[10. november]] [[1989]]. Årsagerne til murens fald var det stærke pres fra befolkningen om at indføre rejsefrihed og den øgede republikflugt fra [[DDR]] til Vesttyskland, delvis gennem ambassader i forskellige østeuropæiske lande og delvis gennem [[Ungarn]], som havde åbnet sin grænse til [[Østrig]]. Det som dog bliver murens endeligt er nøjagtigt de samme problematikker, som i 1961 fik sovjetunionen til at rejse muren – nemlig flugtbevægelsen. Man fjerner muren for at undgå yderligere udrejse fra sovjetunionen. Murens fald blev udløst gennem en pressekonference med politbureaumedlemmet [[Günter Schabowski]], som blev transmitteret direkte i fjernsynet. Schabowski oplæste ved slutningen af pressekonferencen ca. kl. 18.57 en ministerrådsbeslutning om et nyt rejsereglement. Det viste sig imidlertid senere, at beslutningen endnu ikke var formelt vedtaget. Sammen med Schabowski var Helga Labs, Gerhard Beil og Manfred Banaschak, alle medlemmer af SED's centralkomité. Beslutningen, Schabowski læste op, lød:
:“Altså, vi vil give borgerne en suveræn mulighed for at rejse derhen hvor han vil, ved hjælp af en række omstændigheder, dertil hører også rejseloven. Vi bekymrer os naturligvis om, altså om denne mulighed, som rejseloven – endnu ikke i kraft, det er jo et udkast. Ganske vist er det i dag, såvidt jeg ved, blevet truffet en beslutning. Men har krævet en anbefaling fra politbureauet, om at man tager den passus ud af udkastet og lader det træde i kraft, der regulerer den – som man så skønt eller uskønt siger – den permanente udrejse, altså for dem, der forlader Republikken. Da vi betragter det som en umulig tilstand, at denne bevægelse foregår over en venligsindet stat, hvad der jo heller ikke er så let for denne stat. Og derfor har vi i dag besluttet os til en bestemmelse, der gør det muligt for enhver borger, at rejse ud over DDR’s grænseovergange”.
På spørgsmål fra en journalist, formodentlig [[Riccardo Ehrmann]] fra det italienske nyhedsbureau ANSA, om, hvornår reglerne trådte i kraft, svarede Schabowski «ab sofort» (med det samme). Efter at flere vesttyske radio- og fjernsynsstationer havde meldt, at «muren er åben» samlede der sig ved grænseovergangene flere tusinde østberlinere, som forlangte, at muren skulle åbnes. På dette tidspunkt var hverken grænsetropperne eller [[Stasi]]s paskontrolenheder informeret om nye regler. Uden konkrete ordrer at forholde sig til og under pres fra folkemasserne valgte grænsevagterne ved Bornholmer Straße klokken 21.20 at tillade udgang med paskontrol og stempling, men fra klokken 23.32 som de første at åbne grænseovergangen helt på vid gab og tillade gennemgang (udgang til Vestberlin) uden paskontrol og stempling, og senere blev flere grænseovergange i Berlin og andre steder ved den tysk-tyske grænsen åbnet. Sidst på natten fulgte flere åbningen over fjernsynet og begav sig mod grænseovergangene. Men den store menneskestrøm fra øst til vest kom om formiddagen den [[10. november]] 1989.
Østberlinerne blev modtaget med begejstring i Vestberlin. De fleste beværtninger serverede gratis øl, og fremmede mennesker faldt hinanden om halsen. Under euforien klatrede mange vestberlinere op på muren, og [[Brandenburger Tor]], som før havde været forbudt område, blev åbnet for alle. Da nyheden om murens fald blev kendt, afbrød nationalforsamlingen i [[Bonn]] det igangværende møde og sang nationalsangen.
Murens fald var en skelsættende begivenhed i verdenshistorien og blev bl.a. fejret med en koncert af [[Leonard Bernstein]] juleaften 1989. I [[1990]] opførte [[Roger Waters]] sit album [[The Wall]] (fra 1979) på [[Potsdamer Platz]], som tidligere havde været ingenmandsland ved muren. The Wall beskriver en psykologisk mur og havde oprindeligt ikke noget med Berlinmuren at gøre.
Efter at kommunistregimet brød sammen, blev muren i løbet af kort tid revet ned, og der er i dag kun enkelte delvis uforandrede dele af/få spor tilbage efter den. Murens forløb er imidlertid markeret ved en dobbeltradet række brosten nedlagt i vejene, så man tydeligt kan se, hvor muren stod.
== Straffeprocesser mod DDR-ledere ==
Retssagerne mod de ansvarlige for muren foregik frem til efteråret [[2004]]. De anklagede var DDR's regeringschefer [[Erich Honecker]] og [[Egon Krenz]], medlemmerne af det nationale justitsråd [[Erich Mielke]], [[Willi Stoph]], [[Heinz Keßler]], [[Fritz Streletz]] og [[Hans Albrecht]], SED-lokalrådslederen von Suhl samt flere generaler, deriblandt chefen for grænsetropperne (1979-90) generaloberst [[Klaus-Dieter Baumgarten]]. De anklagede vagter tilhørte DDR's nationale folkearmé eller grænsetropperne. I alt blev 11 personer idømt fængselsstraffe, 44 betingede straffe og 35 blev frikendt. Blandt dem, som blev idømt fængselsstraffe på indtil 7,5 år, var Krenz, Albrecht, Streletz, Keßler og [[Klaus-Dieter Baumgarten|Baumgarten]]. I 2004 blev de tidligere politbureaumedlemmer Hans-Joachim Böhme og Werner Lorenz idømt betingede straffe. Den sidste proces mod en murvagt blev afsluttet [[9. november]] 2004, på dagen 15 år efter murens fald, og endte med domfældelse.
== Mindesmærker ==
[[Fil:Berlin Wall victims monument.jpg|thumb|Mindesmærket for murens ofre, som blev revet ned i 2005]]
Ved siden af mindre kors eller andre mindesmærker for dræbte flygtninge, ofte sat op på privat initiativ, findes der flere større mindesmærker og muséer, deriblandt et [[Checkpoint Charlie Museum|murmuseum i Haus am Checkpoint Charlie]], åbnet i 1963. Foreningen, som driver muséet, byggede også et mindesmærke kaldet [[Freiheitsmahnmal|Frihedsmindesmærket]], som bestod af 120 originale murdele og 1067 kors til minde om murofrene. Det lå ved siden af murmuséet og i umiddelbar nærhed af Checkpoint Charlie. Mindesmærket blev indviet i 2004, men allerede året efter blev det, efter omfattende offentlig diskussion, demonteret af myndighederne, fordi lejekontrakten for tomten, hvor det lå, var udløbet, og også fordi der ikke var givet nogen permanent tilladelse til opførelsen af mindesmærket.
Det offentlige mindesmærke, ''Gedenkstätte Berliner Mauer'', ligger i Bernauer Strasse sammen med ''Dokumentationszentrum Berliner Mauer'' og ''Kapelle der Versöhnung''.
=== Tyskland 20 år efter murens fald ===
Der skal ikke herske nogen tvivl om, at [[Tyskland]] er blevet mere tysk som følge af foreningen. Det politiske og kulturelle tyngdepunkt er, efter at [[Berlin]] igen er blevet hovedstad og regeringsby, flyttet længere mod øst. Det er dog ikke ensbetydende med, at [[Tyskland]] politisk, kulturelt og åndeligt er blevet mere tysk og mindre europæisk end den gamle [[Forbundsrepublik]]. Flere undersøgelser tyder på, at vestbindingen af vesttyskerne og vestorienteringen hos østtyskerne er ubrudt. Selv om østtyskerne i nogle henseender kan hævdes, at være mere tyske end vesttyskerne, så har deres ankomst ikke kunnet opholde den politiske og kulturelle europæisering, der har været i gang et stykke tid.
=== Tyskland og Europa ===
[[Europa]] er blevet tyskernes anden nation. [[Tyskland]] forstår sig som et europæisk land, det forstår sig som integreret del af den proces, der skal føre til forening af [[Europa]] i en politisk union. Det indebærer ikke, at spørgsmålet om national identitet som tysk er helt forsvundet. Den tyske nationale identitet har været og er et omstridt emne, som følge af [[nazismen]]s andel i eller ”besættelse” af den tyske historie. Den tyske filosof Jürgen Habermas foreslog i 1980erne begrebet [[”Verfassungspatriotismus”]]. Det vil sige identifikation med forfatningen og forfatningen som midtpunkt i den tyske selvforståelse. Men det projekt er ikke lykkedes, slet ikke efter genskabelsen af den nationale enhed. Ikke mindst fordi østtyskerne ikke synes, at have det så let med, at identificere sig med forfatningen.
Hvis man opfattede genskabelsen af tysk enhed i [[1990]] som en form for ”heling” af den tyske nation, kunne det synes fornuftigt, at gøre foreningsdagen den [[3. oktober]] som ”Tag der deutschen Einheit” til et positivt midtpunkt i det nye [[Tyskland]]s erindringskultur. Den anden tyske erindringsdag den [[9. november]] vil være langt mere kompliceret, selv om den på sin vis kunne siges, at genspejle lyse og mørke sider af den nyeste tyske historie. Datoen den [[3. oktober]] er da også siden 1991 blevet højtideligholdt som en national festdag, der på skift holdes i en af de 16 delstater.
=== 20års jubilæet ===
20 år efter den demokratiske og fredelige revolution, [[murens fald]] og ”[[die Wende]]” i det tidligere [[DDR]] og genskabelsen af en tysk enhed, er billedet af det forenede [[Tyskland]] meget sammensat. Det skyldes positive indtryk og udviklinger, men også negative følger. En i to stater delt nation er atter blevet forenet i én stat, østtyskerne er blevet politisk og retligt ligestillet og de og deres samfund lider ikke længere under nogen ufrihed, politisk undertrykkelse og mangeløkonomi. Østtyskerne er dog ikke som helhed endnu nået op på vesttyske standarder, det gælder både samfundsmæssigt og socialt i de nye østtyske delstater. Processen med at indhente [[Vesttyskland]] uden at overhale det – har vist sig meget mere langsommelig, besværlig og bekostelig end mange politikere og borgere forestillede sig det under den euforiske stemning i [[1990]]. [[Tyskland]] har stadig en indre deling og vil muligvis have det et stykke tid endnu.
Den [[9. november]] [[2009]], 20 år efter murens fald, foregik en stor fest i Berlin ved Brandenburger Tor. Blandt talerne var Angela Merkel, Gordon Brown, Nicolas Sarkozy, Hillary Clinton, Dmitrij Medvedev, Lech Walesa og Barack Obama. Indflydelsesrige statsledere fra hele verden; Storbritannien, Tyskland, Frankrig, USA, Polen og Rusland. Samlingen af disse statsledere kan både ses som et tegn på Tysklands og Angela Merkels ønske om en samlet nation. Hertil kan nævnes at, Angela Merkel selv kommer fra det tidligere [[DDR]]. Samlingen kan også ses som et udtryk for den øgede europæisering af [[Tyskland]]. Det kan dog undre, at nationer som [[Kina]] og andre [[Østlande]] ikke var til stede ved [[20-årsjubilæet]].
== Litteratur ==
* Gaddis, John Lewis (2005): ''Den kolde krig'', Gyldendal
* Hansen, Jan bo (2009):''Muren – Historien om et politisk bygningsværk'', Gyldendal, 2009. ISBN 978-87-02-08238-8.
* Knopp, Guido (2005):'' Goodbye DDR'', Schønberg
* Lammers, Karl Christian (2006): ''Tyskland efter Murens fald 1989'', Systime
== Referencer ==
{{reflist}}
== Eksterne henvisninger ==
{{Commonsbilleder|Berlin Wall}}
* [http://www.berlin.de/mauergedenken Byen Berlins side om muren]
* [http://www.mauer.jp/top_e.html Billeder fra Berlinmuren]
* [http://modkraft.dk/spip.php?article11851 Berlinmurens fald] Links om Berlinmuren, dens fald og den historiske betydning. (på Modkraft.dk)
{{Tyskhistorie|state=collapsed}}
{{Sovjetunionens historie|state=collapsed}}
{{Navboks revolutionerne 1989}}
{{autoritetsdata}}
{{coord wd|region=DE-BE|type=landmark}}
[[Kategori:Den kolde krig]]
[[Kategori:DDR]]
|
