Jacques Cartier: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
m Gendannelse til seneste version ved Simeondahl, fjerner ændringer fra 64.19.3.195 (diskussion | bidrag)
Linje 1:
[[Fil:Jacques Cartier.jpg|200px|thumb|Jacques Cartier. Stik efter et portræt, lavet af Théophile Hamel i olie på lærred ca. 1844. Portrættet er en kopi efter et maleri fra 1839, lavet af François Riss på bestilling af byen Saint-Malo, Cartiers fødested. Der findes intet billede af Cartier fra hans egen levetid.<ref>[http://www.collectionscanada.gc.ca/05/0509/050951/05095135_e.html Library and Archives Canada: ''Imaginary portrait of Jacques Cartier'']</ref>]]
hi
 
'''Jacques Cartier''' eller som han var døbt: '''Jakez Karter''', (*[[31. december]] [[1491]] †[[1. september]] [[1557]]) var en [[Frankrig|fransk]] sømand og opdagelsesrejsende der opdagede [[Canada]]. Han udforskede bl.a. St. Lawrence floden i [[Canada]], og navngav byen [[Montreal]]. Cartier blev født i [[Saint-Malo]] (bretonsk: Sant-Maloù) på Bretagnes nordkyst. Byen var på den tid en af [[Frankrig]]s største søfartsbyer, hvorfra der blev drevet kapervirksomhed rettet mod britiske skibe.
 
Hans forældre Jamet Cartier og Geseline Jansart blev gift i 1428. Jacques var nummer 2 ud af de fem søskende. Jacques blev i 1519 som 29 årig gift med Marie Katherine des Granches, datter af Chevalier Honoré de Granches, der var øverstbefalende i St. Malo. På vielsesattesten stod der at Jacques havde rang af overstyrmand i St. Malo. Hans ægteskab med Katherine var barnløst.
 
Cartier må have gennemført rejsen over Atlanten inden han træder ind i historien som kongelig udsendt. I hans notater vedr. majsmarker i egnen omkring Quebec kan man se at han har været i Brasilien idet han sammenligner majsmarkerne med et lignende sted i Brasilien. Desuden har han muligvis medbragt en brasiliansk pige med sig til hjemmet idet der blev døbt en pige i 1528 ved navn Catherine of Brezil for hvem Cartiers kone stod gudmor. <ref>, Stephen Leacock (1914) "The mariner of st. Malo" David T. Jones & the Online Distributed Proofreading Team[http://gutenberg.ca/ebooks/leacock-mariner/leacock-mariner-00-h-dir/leacock-mariner-00-h.html The Mariner of St Malo, by Stephen Leacock]</ref>
 
== Den først rejse ==
I [[1534]], to år efter at hertugdømmet [[Bretagne]] var kommet i personalunion med Frankrig, blev han udsendt af den franske konge, [[Frans 1. af Frankrig|Frans 1.]] for at søge efter guld og en vestlig søvej til [[Indien]]. På den tid troede man det var muligt at finde en brugbar søvej til orienten som man kaldte [[Nordvestpassagen]]. 10 år tidligere sendte Frans 1. [[Giovanni da Verrazzano]] på en lignende tur og man mener at Cartier måske deltog.
 
Cartier gik først i land på halvøen la Gaspésie. Her rejste han et trækors der i 1934 blev udskiftet med et kors af granit til minde om hans ankomst og opdagelse af Canada. <ref>Fristrup, Dorte og Poulin, Jacques (2005): "Volkswagen Blues, Introduktion" , Gyldendal</ref> På la Gaspésie mødte Cartier og hans folk en venligtsindet indianerstamme ledet af en høvding ved navn Donnaconas. Indianerstammen der var ([[Irokeser]]e) og var på fisketur på øen kaldte deres landsdel for "Kanata" der også bruges om en by. Dette ord var muligvis inspirationen til at Cartier begyndte at kalde landet for Canada. At det skulle give navn til et så stort område som det nuværende Canada har han nok ikke tænkt på. <ref>Historica Minutes, (2011)[http://www.histori.ca/minutes/minute.do?id=10123 "Exploration, Jacques Cartier" ]</ref>
 
<gallery>
Fil:Cartier First Voyage Map 1.png|Første rejse 1534
Fil:Cartier Second Voyage Map 1.png|Anden rejse 1535-6
</gallery>
Han udforskede dele af det nuværende [[Newfoundland]] og østkysten af Canada, hvor han hørte rygter om en flod ([[St. Lawrence]]floden), som han troede var Nordvestpassagen. På denne rejse bortførte han høvding Donnaconas sønner, Domagaya og Taignoagny, og tog dem med sig tilbage til Frankrig.
 
== Den anden rejse ==
Cartier tog ud på en ny rejse den [[19. maj]] [[1535]] med tre skibe, 110 mænd og de bortførte drenge (som blev afleveret til forældrene). På denne rejse sejlede han op langs St. Lawrencefloden til [[Huron]]landsbyerne Stadacona (omtrent der, hvor det nuværende [[Québec (by)|Quebéc]] ligger) og Hochelaga ([[Montreal]]). Her hørte han om et land længere mod nord, Sagyenay, som skulle være fyldt med [[guld]].
 
== Den tredje rejse ==
[[23. maj]] [[1541]] stævnede Cartier ud fra Saint-Malo på sin tredje rejse, denne gang i søgen efter Saguenay. Han nåede dog aldrig længere end til Hochelaga, hvor han måtte overvintre. Besætningen blev så hårdt ramt af [[skørbug]], at der til sidst kun var 10 mand til at pleje de øvrige. Fra den oprindelige befolkning hørte Cartier, at et udtræk fra [[Almindelig Thuja]] var en effektiv kur mod sygdommen. Dette reddede folkene, og han vendte tilbage til Frankrig året efter og tilbragte resten af livet i Saint-Malo, hvor han døde i [[1557]].
 
----
;Note
{{Reflist}}
 
{{FD|1491|1557|Cartier, Jacques}}
{{Commonskat|Jacques Cartier}}
 
{{autoritetsdata}}
 
[[Kategori:Fransk kolonihistorie]]
[[Kategori:Opdagelsesrejsende fra Frankrig]]