Demokrati: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
Fjerner link: Procedure |
No edit summary Tags: Hoar Visuel redigering |
||
Linje 1:
▲'''Demokrati''' ([[Græsk (sprog)|græsk]]: '''δημοκρατία''', kommer af ''δήμος, démos – folk'' og ''κρατος, krátos – styre, herredømme''), oversat: ''folkestyre'', et politisk system, hvor magten ligger hos flertallet af [[Folkeslag|folket]]. I en moderne forståelse af begrebet skelnes mellem styreform og holdning (livssyn).
Demokrati betyder folkestyre. Det lyder umiddelbart enkelt – folket skal styre – men det viser sig hurtigt, at der opstår uenighed, både blandt teoretikere og politikere, når det skal bestemmes, hvad der forstås ved ''Demos'', "folket", og ved ''Kratos'', "magt". Ikke mindst hvilke forudsætninger, der er nødvendige, for at demokratiet skal kunne fungere efter sin hensigt. Så selv om ordet ”demokrati” anvendes hyppigt i politiske diskussioner og den offentlige debat, tillægges ordet forskellige betydninger. En norsk undersøgelse, der blev gennemført i 1950’erne, kunne f.eks. påvise ikke mindre end 311 forskellige anvendelser af ordet "demokrati".
Line 306 ⟶ 304:
* Herman Kinder/Werner Hilgeman: ''dtv-Atlas. Weltgeschichte von Anfängen bis zur Gegenwart''; Deutscher Taschenbuch Verlag Gmbh & Co., Münschen 2000
* [[Hal Koch]]: ''Hvad er demokrati?''; 3. udgave, 1960; genoptryk (4. udgave) Haslev 1981; ISBN 87-00-86072-7
* [[Jeppe Nevers]]: ''Fra skældsord til slagord – Demokratibegrebet i dansk politisk
* Birthe B. Pedersen: "Det schweiziske konsensus-demokrati har problemer", ''Kristeligt Dagblad'' den 22. december 2009
* [[Erland Porsmose]]: "Middelalder, o. 1000-1536" (Claus Bjørn (red.): ''Det danske landbrugs historie'', Bind 1: Oldtid og middelalder); Odense 1988; ISBN 87-7526-073-5
Line 340 ⟶ 337:
== Noter og referencer ==
;Noter
;Referencer
{{Reflist|2}}
| |||